Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimm, Hermann - Grimm, Jakob Ludwig Karl og Wilhelm Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Berlin 16. Juni 1901. G. drev opr. jur. Studier
i Bonn og Berlin, men opgav efterhaanden disse
for at dyrke Filologi og Historie. 1872 blev han
knyttet til Univ. i Berlin som Prof. i
Kunsthistorie. Han traadte første Gang frem i Litt.
med Dramaet »Armin« (Leipzig 1851), der
efterfulgtes af Digtningen »Traum und
Erwachen«, Sørgespillet »Demetrius«, »Novellen«
og Romanen »Unüberwindliche Machte«. I sine
forsk. Bd »Essays« samlede han en Række
Karakteristikker og litt. Kunstanalyser,
medens han i »Leben Michelangelos« (Hannover
1862—63, 1—2) leverede sit kunsthistoriske
Hovedværk, der udvikler sig til et med rig
Lærdom udført Karakterbillede af Renaissancens
Dage. Af hans øvrige Arbejder maa — foruden
hans Homer-Studier i »Homer« (Berlin
1890—95, 1—2) — især nævnes hans biografisk-kritiske
Værk »Goethe«, opr. Forelæsninger ved Univ. i
Berlin. Dette har vundet vid Udbredelse og
foreligger i en halv Snes Oplag.
C. B-s.
Grimm [grem], Jakob Ludwig Karl
og Wilhelm Karl, tyske banebrydende
encyklopædiske
Oldgranskere
og
Sprogforskere, fødtes i
Hanau henh. 4.
Jan. 1785 og
24. Febr 1786,
d. i Berlin 20.
Septbr 1863 og
16. Decbr 1859.
Efter Faderens
Død kom de
paa Lyceet i
Kassel; de
studerede siden
1802,
henholdsvis 1803 Jura
i Marburg hos
den
fremragende
Retshistoriker Savigny. 1804 kaldedes J. G. af Savigny til
Paris som videnskabelig Medhjælp, fik siden en
Post ved
Krigskollegiet i
Kassel, men blev
som
franskkyndig saa
overlæsset med
Arbejde 1806, at
han maatte
tage Afsked. 1808
blev han
Bibliotekar hos Kong
Jerôme af
Westfalen og 1809
Auditør i
Statsraadet. Som
Frugt af hans
gammeltyske
Studier udkom
1811 Ȇber den
altdeutschen
Meistergesang«, og W. G. udgav samme Aar.
»Altdänische Heldenlieder, Balladen und
Märchen«. 1812 udgav begge Brødre »Kinder-
und Hausmärchen« I (II 1815, III 1822 med
Litt. og Noter af W. G.; 50. Opl. af den lille
Udg. 1912); s. A. de to ældre tyske Digte,
»Hildebrandslied« og »Wessobrunner Gebet«, og
1813—16 Tidsskr. »Altdeutsche Wälder«. Da
Kurfyrstens Bogskatte bortførtes fra Kassel til
Paris, fik J. G. reddet mange værdifulde
Haandskrifter. Ved Kurfyrstens Genkomst 1813 blev
han Legationssekretær, rejste med den hessiske
Afsending til de Allieredes Hovedkvarter,
gennemstøvede de fr. Biblioteker og fik Sæde i den
Kommission, der skulde tilbagekræve de
røvede tyske Bogskatte Under Kongressen i Wien
tog han dertil 1814 og blev der til Juni 1815,
studerede Slavisk og overs. Vuk Stefanovič’s
serb. Sproglære, samt serb. Heltekvad, som
vakte Goethe’s Opmærksomhed. W. G. havde
imedens efter længere Tids Svaghed faaet Plads
som Bibliotekssekretær i Kassel. Næppe
hjemvendt fra Wien, blev J. G. atter sendt til Paris,
for i Preussens Navn at tilbageskaffe røvede
Haandskrifter, og efter endt Hverv blev han
1816 Underbibliotekar i Kassel. Under
Fredsforhandlingerne hørte J. G. til den Retning,
der ivrig tilbagekrævede alle forhen rigstyske
Landsdele, ej blot Elsass-Lothringen, men
ogsaa Franche Comté etc.; han hørte sammen
med E. M. Arndt til Grundlæggerne af den
altyske Stræben. Samtidig fordybede begge
Brødrene G. sig stedse inderligere i den
germanske Urtidskultur og i alle dens Kilder. 1815
udgav J. G. den mytol. Studie »Irmenstrasse
u. Irmensäule« og Silva de romances viejos
españoles; 1816—18 udgav Brødrene sammen
»Deutsche Sagen«. 1819 kom Bd I af J. G.’s
mest epokegørende Værk »Deutsche
Grammatik« (3. Opl. 1840, II—IV 1826—37), som
grundlagde det germanistiske Fagstudium (se
germansk Filologi); »deutsch« skal her som
Brødrenes fleste Bogtitler udtrykke
»gotogermansk«, medomfattende eng. og nordisk.
Banebrydende blev ogsaa J. G.’s »Deutsche
Rechtsaltertümer« (1828), det sagnsammenlignende
Værk »Reinhard Fuchs« (1834) og »Deutsche
Mythologie« (1835). W. G. udgav »Über deutsche
Runen« (1821) og sit Hovedværk »Die deutsche
Heldensage« (1829). Da man ved den kasselske
Overbibliotekars Død 1829 forbigik Brødrene
G.’s grundede Krav paa Forfremmelse, tog de
deres Afsked og modtog Kaldelse til Göttingen,
J. G. som ordinær Prof. og Bibliotekar, W. G.
som Underbibliotekar. 1837 deltog de i »de syv
Göttingeres« Protest mod Ophævelsen af
Hannovers Grundlov, blev forviste og drog til
Kassel; men 1840 kaldedes de til Berlin som
Medlemmer af Videnskabernes Akademi med Jus
docendi ved Univ. 1840—63 udgav J. G. det
store Samlerværk »Deutsche Weistümer«; 1841
aabnede han sine Forelæsninger over retslige
Antikviteter; 1846 var han Formand for
Germanist-Kongressen i Frankfurt, 1847 i Lübeck.
1848 kaaredes han til Nationalforsamlingen i
Frankfurt, hvor han ivrig krævede Slesvigs og
fr. Grænseegnes Indlemmelse i Tyskland; i
samtidige Breve til Rafn o. a. Nordboer
forfægtede han en mod Slaver, Vælske og
Angelsachser rettet Pangermanisme og raadede de
Danske til at trøste sig for Slesvig ved at
 |
| J. L. K. Grimm. |
 |
| W. K. Grimm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
