Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gringoire, Pierre - Grinnell - Grinnell, Henry - Grinnell Land - Griotte - Grip - Grip, Bo Jonsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antoine. Hans Œuvres complètes er udgivne af
Ch. d’Héricault og A. de Montaiglon (2 Bd,
Paris 1747—77).
Kr. N.
Grinnell [gri’ne£], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 80 km Ø. f. Desmoines, (1910) 500 Indb.
G. er Jernvejscentrum og har Mølleindustri
samt Tilvirkning af Handsker og
Landbrugsredskaber.
H. P. S.
Grinnell [gri’ne£], Henry, amer.
Skibsreder og Købmand, bekendt for sin Interesse
for arktisk Forskning, f. 1790, d. 1874. Paa egen
Bekostning udrustede han 1850 de Haven’s
Ekspedition for at lede efter Franklin. Han bar
ogsaa en stor Del af Udgifterne til Kane’s,
Hayes’ og Hall’s Ekspeditioner. Han var
Grundlægger af det amerik., geografiske Selskab, hvis
første Præsident han var 1852—53.
G. F. H.
Grinnell Land [gri’ne£-’£änd], c. 79°—83° n.
Br., den nordlige Halvdel af den store Ø, der
ligger V. f. Grønland og skilles derfra ved
Smith Sund, Kane Basin, Kennedy Kanal, Hall
Basin og Robeson Kanal. Den sydlige Halvdel
af Øen, nemlig S. f. Hayes’ Sund (rettere Fjord)
og Bay’s Fjord, hedder Ellesmere Land. G. L.
skilles fra det V. f. liggende Axel Heiberg Land
af Eureka Sund og Fridtjof Sund. — G. L. er
et højt og indskaaret Fjeldland. Paa Østkysten
ligger N. f. Hayes’ Sund Bache’s Halvø og der
N. f. Prinsesse Marie Bugt; den dybeste
Indskæring er Lady Franklin Bugt med Archer
Fjord. Paa Vestkysten skærer Greely Fjord
med sydlig Arm Cañon Fjord sig langt ind i
Landet. Mellem Archer Fjord og Greely Fjord
er maalt Højder af 13—1400 m, medens den
største maatte Højde, 1573 m, ligger V. f.
Hayes’ Sund. Den nordlige Del af G. L. kaldes
Grant Land og det nordligste Punkt Kap
Columbia. — Landet blev opdaget af Kane 1854
og er undersøgt af Hayes, Hall, Nares, Greely
og Sverdrup. Det er opkaldt efter Henry
Grinnell (s. d.). Nares’ Skib »Alert« overvintrede
1875—76 tæt ved Kysten ved Nordenden af
Robeson Kanal, medens »Discovery« fandt
Vinterkvarter i Lady Franklin Bugt i Discovery Havn.
Samme Sted oprettede Greely (s. d.) 1881 den
internationale Polarstation ved Fort Conger,
hvor han overvintrede 2 Aar. Paa
Strækningen mellem Bay’s Fjord og Hayes’ Sund samt
ved Lady Franklin Bugt, Archer Fjord og den
V. herfor liggende Sø Lake Hazen er fundet
mange Ruiner og Efterladenskaber, der viser,
at Eskimoerne tidligere har færdedes i disse
Egne. Af store Landdyr findes Moskusokser og
Polarulve.
Et andet G. L., c. 77° n. Br. og 95° v. L., er
den nordvestlige Halvø af Øen North Devon,
mellem Penny Stræde og Belcher Kanal.
G. F. H.
Griotte [griåt], en til den devoniske Formation
hørende, i Pyrenæerne forekommende Kalksten,
der anvendes som Bygningssten. Den kan
poleres og slibes som Marmor.
J. P. R.
Grip, Herred, Nordmør Fogderi (skal
fremtidig henhøre under Romsdals og Nordmør
Politimesterdistrikt), Møre Fylke, 0,48 km2
med (1910) 187 Indb., altsaa c. 48 Indb. pr
km2, udgøres af G. Sogn af Kristianssund
Præstegæld. Det udgøres af en Gruppe Holmer
og Skær, der omgiver Gripsholmen (0,04
km2), beliggende c. 15 km NV. f.
Kristianssund og er Norges mindste Herred saavel
med Hensyn til Folkemængden som til
Fladeindhold. Gripsholmen og
Brathaarskollen, hvor der er et Fyr, er de eneste beboede
Øer. Der findes i alt 82 Øer og 130 Skær, der
falder i to Grupper, omkr. G. og omkr.
Indgrip; alle Øer er lave, uden Skov og uden
dyrket Mark, og Fiskeriet er saa godt som den
eneste Næringsvej. Udbyttet af Skreifiskeriet
for G. Herred sammen med Kvernes var i 1908
264500 Kr fordelt paa 935 Fiskere. G. anløbes
af Dampskib fra Kristianssund. Antagen
Formue (1910) 91418 Kr og Indtægt 36498 Kr.
M. H.
Grip, Bo Jonsson, svensk Stormand, d.
1386. G. deltog fra 1360 i Oppositionen mod
Kong Magnus Eriksson, var 1361 Deltager i
tvetydige Underhandlinger mellem svenske
Stormænd og Hanseaterne samt var med til at
indkalde Albrecht af Mecklenburg som Modkonge
mod Magnus og dennes Søn Håkon. I de flg.
urolige Aar, da Strid rasede mellem Kongerne,
fremtraadte G. mere og mere som det svenske
Stormandspartis egl. Høvding. 1371 blev der
indgaaet Forlig mellem Albrecht og Håkon. G.
havde haft stor Del i, at dette kom i Stand.
Albrecht maatte nu underkaste sig Aristokratiet.
Dettes Magt stod langt over Kongens, og G.
var den mægtigste Mand i Landet. 1375 blev
han Drost, allerede forud var han Lagmand i
Östergötland, og 1378 blev han Lagmand i
Finland. Hans Forleninger og Panter var uhørt
udstrakte; efter 1384 omfattede de langt over
Halvdelen af det egl. Sverige og hele Finland.
G., der ofte stod paa spændt Fod med Kongen,
var selvraadig, voldsom og i høj Grad
overmodig. Sine store Besiddelser forøgede han med
den største Hensynsløshed og uden Skrupler;
saaledes dræbte han f. Eks. 1381 en Ridder
foran Højaltret i Franciskanermunkenes Kirke
paa Riddarholmen i Sthlm og tilegnede sig al
den Dræbtes Ejendom. Da hans første Hustru
døde i Barselseng, lod han hendes døde Legeme
aabne for at søge at vise, at Barnet levede;
herved vilde G. opnaa at komme til at arve
hende. Ejendommeligt er det, at G. aldrig var
Ridder, men kun Væbner. Muligvis var han for
stolt til at modtage Ridderslaget af den
afmægtige Kong Albrecht. G. begravedes 25. Aug. 1386
i Vadstena Kloster. Han havde i sit Testamente
indsat 10 Stormænd til at forvalte sine Len og
Panter, men Albrecht overtog
Formynderskabet for G.’s tyskfødte Enke og Barn og traadte
op imod Testamentfuldbyrderne i den Hensigt
selv at bemægtige sig de store Besiddelser.
Dette havde til Følge, at
Testamentfuldbyrderne henvendte sig til Margrete af Danmark og
Norge, og Striden om G.’s Efterladenskaber blev
saaledes en væsentlig Anledning til Albrecht’s
Fald og Unionens Oprettelse. 1388 maatte
Eksekutorerne overlade alle dem overdragne Slotte
med Undtagelse af to til Dronning Margrete.
Paa G.’s Foranstaltning blev omkr. 1380
Alexander-Sagnet overs. paa sv. Knyttelvers. (Litt.:
Styffe, »Bidrag till Skandinaviens Historia«
[Sthlm 1859]).
A. M. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
