Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 151 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gros, Antoine Jean - Gros, Jean Baptiste Louis - Gros, P. - Grosaventurhandel og Aventurhandel - Grosaventurlaan - Grosch, Christian Henrik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Louvre 1804); her udnyttede han ret for første
Gang i fr. Kunst Orienten i dens maleriske
fremmedartede Karakter og aabnede saaledes
for en rig Kilde. »Slaget ved Abukir« (1806,
Mus. i
Versailles) og det i
malerisk
Henseende
betydelige »Napoleon
paa
Slagmarken ved Eylau«
(Louvre 1808)
vakte ligeledes
stort Bifald.
Hermed var
G.’s
Kulmination naaet.
Hans Kunst, der
i saa høj Grad
byggede paa
David’s
Grundsætninger, var
ved hans
sjældne Skaberkraft, hans Virkelighedssans, der formaaede at
gribe det momentane, fastholde det
karakteristiske og end ikke veg tilbage for det hæslig
frastødende (de Pestsyge), brudt ud af de gl.
Rammer og stod med de brede Penselstrøg og
den friske klare Farve (i Italien havde han med
Iver studeret Rubens og v. Dyck) betydelig over
den David’ske Skoles øvrige Ydelser i malerisk
Henseende. I de flg. Værker svækkedes
Originaliteten, og det teatralske tog Overhaand:
»Madrids Indtagelse«, »Napoleon foran
Pyramiderne« (1810, begge i Mus. i Versailles),
»Napoleons Sammenkomst med den østerr. Kejser
efter Austerlitz-Slaget« (1812). Hans »Frants I
og Karl V ved St Denis’ Grave« (Louvre 1812)
var dog, især fra Farvens Side, et fremragende
Arbejde. Med Restaurationsperioden, under
hvilken han ogsaa var højt anset ved Hove
(han adledes), tog hans Kunst yderligere af i
Værdi; Emner som »Ludvig XVIII bryder op
fra Tuilerierne« (1817) o. l. var ikke egnede
til at inspirere hans Kunst; for Pantheons
Kuppel malede han med Dygtighed Genoveva’s
Apoteose (1824), men han formaaede dog ikke her
ret at smelte Allegorien og Nutidsbilledet
sammen, og endmindre forstod han at indblæse frisk
Liv i Lofts-Allegorierne i Louvre, »Frankrigs
Genius« m. v. (1827—31). David’s Atelier, som
han havde overtaget efter dennes Afrejse,
ledede han ganske efter sin Lærers Doktriner, og
sine c. 400 Elever indprentede han nu det
antikke mytol. og hist. Billede som den ene
gyldige Rettesnor, helt imod tidligere egen Praksis;
det ny, han selv havde været med til at
fremkalde gennem sine Værkers Indflydelse paa
Romantikken (Géricault), søgte han nu, men
forgæves, at besværge ved egne Arbejder som
»Herakles og Dejaneira« (Mus. i Toulouse),
»Acis og Galathea«, »Bacchus og Ariadne« etc.,
men de bar alt Senilitetens Præg og mødtes
med Spot og Haanlatter af den ny Skoles
Mænd. Den haarde Medfart, der blev hans
stærkt akademiske Arbejde »Herakles og
Diomedes« til Del paa Udstillingen 1835, knækkede
helt hans Modstandskraft, og forgræmmet
berøvede han sig Livet i Seinen. (Litt.: J. B.
Delestre, G., sa vie et ses ouvrages [2. Opl.,
Paris 1867]; J. Tripier le Franc, Histoire
de la vie et de la mort du baron G. [Paris
1878]; Dargenty, G. [Paris 1887]; H.
Lemonnier, G. [1905]).
A. Hk.

A. J Gros.

Gros [gro], Jean Baptiste Louis,
Baron, fr. Diplomat, (1793—1870), indtraadte 1823
i den diplomatiske Tjeneste og blev 1829 Baron.
I en lang Aarrække var han ansat i
Sydamerika og havde her fl. vigtige Hverv, især i La
Plata Staterne 1844. Han blev 1850 Sendemand
i Athen med den Opgave at udjævne Tvisten
med England om Pacifico-Sagen; førte 1854—56
Underhandlinger med Spanien om endelig
Afgørelse af Grænsen ved Pyrenæerne og sendtes
1857 til Kina, hvor han n. A. sluttede
Traktaten i Tientsin. Da denne ikke overholdtes,
fulgte han 1860 med Toget til Kina og sluttede
Freden i Peking. Endelig var han 1862—65
Sendemand i London. 1858 blev han Senator.
E. E.

Gros [gro], P., se Legros.

Grosaventurhandel og Aventurhandel
kaldtes Handelsforetagender til fjerne,
oversøiske Lande i fordums Tid, da
Transportmidlernes Ufuldkommenhed og hine Landes lave
Kulturstandpunkt gjorde saadanne
Foretagender meget vanskelige og risikable. Ved G.
forstodes særlig et Foretagende, ved hvilket
Købmanden medgav en Skibsfører ell. en anden
Købmand en Ladning Varer paa de Vilkaar, at
han fik en høj Pris for den, hvis den lykkelig
ankom til Bestemmelsesstedet, medens han
maatte bære hele Tabet, hvis den gik til
Grunde undervejs.
(C. V. S.). C. Th.

Grosaventurlaan er Navnet paa et nu
forældet Søretsforhold. En Person laante en
anden Penge, for at denne kunde købe Varer til
oversøisk Forsendelse. Ankom Varerne lykkelig,
betaltes høje Renter (en høj Præmie) af Laanet;
gik de til Grunde, bortfaldt hele Kravet (heraf
Navnet, der peger paa »den store Risiko«). Den
retlige Ordning henførte Laanet til det
saakaldte uegentlige Bodmeri ell. respondentia (se
Bodmeri). Med de nyere Tiders udviklede
Kreditforhold og Forsikringsvæsen er denne
Laaneform blevet upraktisk.
V. B.

Grosch [gråsj], Christian Henrik,
norsk Arkitekt, nedenn.’s Søn, f. 21. Jan. 1801 i
Kbhvn, d. 4. Maj 1865 i Kria. Han studerede
1820—24 Bygningskunst med Understøttelse af
»Selskabet for Norges Vel« ved Kbhvn’s
Akademi, hvor han vandt den lille og store
Sølvmedaille. Efter sin Tilbagekomst arbejdede han
et Par Aar som Assistent hos Slotsbygningens
Arkitekt Linstow, men da Byggearbejdet 1827
midlertidig blev indstillet, begyndte han at
arbejde paa egen Haand og blev omtr. samtidig
ansat som Stadskonduktør. G. fik snart som
Landets første faguddannede Arkitekt en Rk.
betydelige Opgaver, væsentlig i Kria, og er den,
som i Empiretiden stærkest satte sit Præg paa
den norske Arkitektur. Bl. hans betydeligste
Arbejder fra 1820’erne og 30’erne kan nævnes
Børsen, Norges Bank, det nu nedrevne Kria
Teater, Fødselsstiftelsen og Justitsdepartementets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>