Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 158 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grotefend, Georg Friedrich og Karl Ludwig og Hermann - Grotenfelt - Grotesk (Skrifttype) - Grotesk (Ornamentform) - Grote'ske Forlag, G. - Groth, Georg Vilhelm Arnold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Keilschrift« (1840) o. s. v. — 2) Hans Søn, Karl
Ludwig G., f. 22. Decbr 1807 i Frankfurt,
d. 27. Oktbr 1874 i Hannover, blev Forstander
for Arkivet i Hannover og gjorde sig fortjent
af Studiet af de forhistoriske Oldsager i
Hannover, som han samlede for Mus. smst. og
beskrev i fl. Afh., ligesom han ogsaa udgav en
Rk. hist. Afh. (mest i »Zeitschrift des
Historischen Vereins für Niedersachsen« [1850—74]).
Af hans Skr maa nævnes »Die Stempel der
römischen Augenärzte« (1867) og fl. gode
numismatiske Værker, særlig hans: »Münzen der
griechischen, parthischen und indoskythischen
Könige von Baktrien« (1839). Med Fiedeler
udgav han »Urkundenbuch der Stadt Hannover
bis 1369« (1860). — Dennes Søn, 3) Hermann
G., f. 18. Jan. 1845 i Hannover, blev 1874
Arkivar i Aurich, 1876 i Frankfurt og er siden
1887 Overarkivar over Arkivet i Schwerin; han
har udg. bl. a. »Handbuch der historischen
Chronologie des deutschen Mittelalters und der
Neuzeit« (1872), »Ueber Sphragistik« (Breslau
1875), »Zeitrechnung des deutschen Mittelalters
und der Neuzeit« (1891 ff.) m. m.
V. S.

Grotenfelt [’gro.t_ənfælt], gammel finsk
Adelsslægt, hvis tidligere Slægtled udmærkede sig i
Finlands Krige. 1) Adolf G. (1828—92)
ordnede Landets Fængselsvæsen i
Overensstemmelse med moderne Fordringer og gjorde som
Landdagsmand sin Indflydelse gældende især i
Lovgivningsspørgsmaal. 2) Nils Gustaf
Maximilian (1846—1902), Landmand, som
ved rationelle Metoder gjorde sin store
Ejendom til en Mønstergaard for hele det østlige
Land og fra 1870 var en af
Mejerihusholdningens ypperste Repræsentanter. Mange af
Familiens yngre Medlemmer er Videnskabsmænd
og Politikere. 3) Berndt Julius G. (f. 1859),
Prokurør (højeste jur. Embede) 1905—08. 4)
Gösta G. (f. 1855), Prof. v. Univ. i Landbrug,
har udg. en Mængde Litt. og gjort store
Samlinger til et Landbrugsmuseum. 5) Kustavi
G. (f. 1861), Historieforsker, Søn af 1), Prof. i
finsk-russ. og nordisk Historie 1905. 6) Arvi
G. (f. 1863), Prof. i Filosofi, Søn af 1).
Eva M.

Grotesk [gro’tæsk], ogsaa kaldet Stenskrift,
Blokskrift, Lapidar, i Typografien
Fællesbetegnelse for Skriftkarakterer, i hvilke alle
Bogstavformer og Træk er lige kraftige eller
omtr. lige kraftige, og uden de vandrette korte
Afslutningsstreger (Skrafferinger) over og
under de lodrette Former.
E. S-r.



Grotesk (ital. grottesco, fr. grotesque) er
Navn for en Ornamentform, der særlig tilhører
den rom. Antik og den ital. Renaissancestil, og
hvori Akantusværk ordnes som tynde Stængler
og tynde Balancestænger, behængte med
Guirlander af Tøj ell. Perler og befolkede med
allehaande fantastiske Dyre- og
Menneskeskikkelser, Masker, Hermer, Satyrer og
Fantasivæsener. G.’s lette, legende, bizarre Spil, der
gerne breder sig over større Flader, er
betinget af, at den udføres som Maleri ell. i Stuk.
Pompejanske Vægmalerier i den »fjerde Stil«
og tilsvarende Dekorationer i selve Rom viser
Prøver paa Antikkens G. Navnet stammer fra
Renaissancetiden, da man i Slutn. af 1400’erne
genfandt antikke G. i Roms underjordiske
Ruiner, i »Grotterne«, og det forekommer
allerede 1502. Kunstnere som Pinturrichio,
Perugino og Signorelli yndede at omgive deres
Fresker med yderst bizarre G.; Rafael, der
dyrkede Motivet i Vatikanets Loggiaer, sluttede
sig nøjere til Antikken og udformede
Ornamentet i roligere, mere naturalistisk Retning.
I den rafaeliske Form fik G. blivende Bet. for
ital. Ornamentik, ikke blot under hans
nærmeste Efterfølgere, men gennem hele 16. Aarh.
Nordeuropa var derimod mindre paavirket af
G., selv om ital. Groteksformer jævnligt
kopieredes af tyske og nederlandske
Renaissance-Ornamentister, og selv om adskillige
Groteskmotiver indblandedes i denne Kunstkreds’
Kartoucheværk. Senere Tider har atter og atter
benyttet Groteskmotivet; det har ikke ringe
Bet. for den senere Louis XIV-Stil (Bérain,
Marot) og dyrkedes med stor Elegance af
Watteau. Især var det dog yndet i Slutn. af 18.
Aarh., da Louis-XVI-Stilens Kunstnere hentede
groteske Forbilleder baade fra den ital.
Højrenaissance og direkte fra Antikken. — I
videre Forstand kan G. betegne et hvilket som
helst ornamentalt Dyremotiv af bizar Art og
saaledes f. Eks. bruges om middelalderlige
Fantasivæsener, især som de optræder i
illuminerede Manuskripter. Netop de fantastisk,
naturstridigt sammensatte Dyreskikkelser, som
gerne iblandes i G., har givet Anledning til, at
Ornamentnavnet kan bruges som Tillægsord i
Bet. af lunefuldt, ubundet, snurrigt, komisk.
C. A. J.

Grote’ske Forlag, G., Firma i Berlin.
Grunden til dette Firma blev lagt c. 1663, da
Wolphard i Hamm i Westfalen oprettede et
Bogtrykkeri og Forlag. Dette overgik 1690 til
Anton Jakob Utz, fortsattes 1740—85 af dennes
Søn Friedrich Utz og kom endelig ved Arv til
Familien Grote. 1849 føjedes en
Sortimentsboghandel til Forlaget. 1850 overtoges Firmaet
af Gustav G., efter hvis Død 1859 det overgik
til Karl Müller-Grote, f. 1833, og under dennes
Ledelse udviklede det hidtil lille Forlag sig til
høj Bet. og Anseelse. 1865 adskiltes Forlag og
Sortiment, og kort Tid efter flyttedes Forlaget
til Berlin. Det G. F. har i fl. Henseender været
banebrydende, idet det som det første udsendte
de mest fremragende tyske og fremmede
Klassikere i smukke illustrerede Udg.; senere fulgte
fortrinlige, ikke-illustrerede Udg. af de samme
Klassikere. Af store, illustrerede Værker udgav
Forlaget bl. a. »Kulturgeschichte des deutschen
Volkes«, »Gesch. der deutschen Kunst« og det
monumentale Værk »Allgemeine Gesch. in
Einzeldarstellungen«, fremgaaet, under Redaktion
af Oncken, ved Samarbejde mellem de
betydeligste tyske Historikere i Nutiden. Foruden den
G. Samling, der omfatter de vigtigste tyske
Forf., i vore Dage, har Forlaget udg. en Rk.
Billedværker til Kunstens Historie (Dürer,
Botticelli, Rembrandt etc.), og det omfatter tillige et
betydeligt Skolebogsforlag.
J. L. L.

Groth [gro’t], Georg Vilhelm Arnold,
dansk Landskabsmaler, f. i Kbhvn 9. Marts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>