Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundbyrde ell. Realbyrde - Grundbøger - Grundejendom, Grundejer - Grundejerforeningen - Grundemann, Reinhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
konverterede aarlige Pengeafgift kan derhos altid
forlanges afløst efter nærmere fastsatte Regler.
Og endelig bestemmes det, at det fremtidig
skal være forbudt at paalægge faste Ejendomme
G., hvad enten disse er ansatte i Varer ell. i
Penge.
K. B.
Grundbøger er offentlige Protokoller til
Konstatering af Retsforhold vedrørende faste
Ejendomme. Formaalet med disse Protokoller
er navnlig st skabe Klarhed over
Adkomstforhold og de Ejendommene paahvilende
Behæftelser, saaledes at der derved afgives et sikkert
Grundlag for Realkreditten.
Allerede siden Begyndelsen af den romerske
Kejsertid kendte man i Ægypten G., der i
meget ligner de nuv. Som den nyeste
Papyrusforskning har vist, fandtes der for hvert
Distrikt et Arkiv, hvortil Dokumenter ang.
Overdragelse og Pantsætning af faste Ejendomme
skulde indsendes. I Arkivet førtes tillige
Fortegnelser over de enkelte Ejendomme ordnede
efter Ejernes Navne, saaledes at de hver
enkelt vedk. Retshandler indførtes paa hans
Folium. Siden Slutn. af det 3. Aarh. synes denne
Ordning at være kommet i Forfald, og den har
næppe haft Indflydelse paa den nyere Tids
Grundbogsvæsen, som har sin Oprindelse fra
de allerede i den ældre Middelalder
forekommende Adkomstsamlinger. Disse sidste optræder
under to Former, dels som Brevbøger, der
navnlig anlagdes af Klostre o. lgn. Stiftelser, og
hvori de enkelte Adkomstdokumenter indførtes
i kronologisk Orden, dels som Jordebøger,
der særlig førtes paa de store Godser og
indeholdt en efter Personer ell. Ejendomme
ordnet Fortegnelse over de Jorddrotten
tilkommende Afgifter og andre Rettigheder.
Tilsvarende Samlinger anlagdes i de efterhaanden
opstaaende Købstæder, saaledes at Byens
Privilegier og Adkomster samledes i kronologisk
Orden i »Stadsbogen«, medens der samtidig
optoges Jordebøger over Byens Indtægter,
hvilke i Reglen indeholdt en efter Gader
ordnet Fortegnelse over samtlige skattepligtige
Ejendomme (Grundskattelister). Paa Grundlag
heraf og med Støtte i den gammelgermanske
Rets Krav om Overdragelsesformernes
Offentlighed udviklede der sig siden det 12. Aarh.
navnlig i tyske Byer officielle Protokoller, i
hvilke Retshandler vedrørende faste
Ejendomme skulde indføres. I deres ældste Form var
Protokollerne anlagte som Brevbøger (saaledes
de saakaldte »Schreinsbücher« i Köln), medens
de senere mere og mere gik over til
Jordebogsformen, der atter fremtraadte som Personal-
ell. Realfolier, efter som Fortegnelsen var
ordnet efter Ejernes Navne ell. efter selve
Ejendommene. Den sidste Form, der betegner det
videst fremskredne Standpunkt, er bl. a.
gennemført i den preuss. Hypotekordning af 1783,
hvorfra den er gaaet over i den nugældende
tyske Ret. Her i Danmark begynder G. i det
16. Aarh. under tydelig Paavirkning fra
Tyskland, dog saaledes, at Adkomstdokumenterne i
kronologisk Orden indføres i »Skøde- og
Panteprotokoller« (opr. i den alm. Tingbog). Ganske
vist føres der tillige Personal- og Realregistre
— paa Landet blev de sidste allerede paabudt
1738 —, men disse er kun Hjælperegistre uden
selvstændig retlig Bet. Om Protokollernes
Indretning i øvrigt henvises til Art. Skøde- og
Panteprotokoller.
M. H. t. den materielle Grundbogsret —
d. v. s. de Retsvirkninger, som er knyttede til
G. — gælder i fl. Lande Grundsætningen om
G.’s offentlige Troværdighed,
saaledes at den, som i Tillid til G.’s Udvisende
indlader sig i Retshandler ang. Ejendommen,
erhverver Ret i Overensstemmelse hermed,
selv om det bagefter viser sig, at det indførte er
urigtig. Her i Landet gælder denne Sætning
ikke, og den, som stoler paa Skøde- og
Panteprotokollerne, har derfor ingen Sikkerhed for,
at de der indførte Rettigheder virkelig
eksisterer, ell. at der ikke findes andre tinglæste
Rettigheder, som af en Fejltagelse ikke er indførte,
se nærmere Art. Tinglæsning. Der har
dog været fremsat fl. Forslag om at forandre
denne Tilstand, men hidtil uden Resultat.
(Litt.: L. M. B. Aubert, »G.’s Historie i
Norge, Danmark og til Dels Tyskland« [Kria
1892]; Eger, »Zum ägyptischen
Grundbuchswesen in römischer Zeit« [Leipzig 1909]).
N. C.
Grundejendom, Grundejer, se
Grundbesiddelse, fast Ejendom og
Ejendomsret.
Grundejerforeningen stiftedes i Kjøbenhavn
Decbr 1850 efter Indbydelse af en Kreds af
Godsejere, hvoriblandt Baron Blixen-Finecke og
Lensgreverne Frijs-Frijsenborg og
Holstein-Holsteinborg. Den førstnævnte var Foreningens
første Formand, men afløstes snart af Grev
Frijs, som i de bevægede Aar 1852—54 oftere
fremkom med Programudtalelser paa
Foreningens Vegne. G. erklærede i sit Program, at den
vilde respektere Grundloven og værne om
»Ejendomsrettens Ukrænkelighed« og »Rigets
Udelelighed«. Meningen hermed var, at man
vilde modarbejde Rigsdagens formentlige
Tilbøjelighed til at træde Ejendomsretten for nær,
navnlig i Fæstesagen, og virke hen til en
Helstatsordning. Foreningen optog ogsaa
Grundejere i Byerne og Ikke-Grundejere bl. sine
Medlemmer og gjorde sig det i det hele til Opgave
at blive et Organ for den frembrydende
konservative Bevægelse. Den Adresse til Kongen, i
hvilken den 1851 udtalte sine Anskuelser om de
foreliggende politiske Spørgsmaal, fik over
14000 Underskrifter, deriblandt et større Antal
Landejendomsbesiddere, Kommunalbestyrelser,
Lav og fremtrædende Borgere i Købstæderne og
Kbhvn. Under Konflikten mellem Ministeriet
Ørsted og Rigsdagen støttede G. varmt det
førstnævnte. Foreningens egl. Organ i Pressen
var Grüne’s »Kjøbenhavnsposten«, men ogsaa
M. Goldschmidt laante den sin Pen i »Nord og
Syd«. Da det nationalliberale Parti atter vandt
Overhaand efter Ørsted’s Fald, aftog G.’s
Indflydelse betydelig; den førte i de senere Aar en
ret ubemærket Tilværelse og hensygnede til
sidst fuldstændig.
N. N.
Grundemann, Reinhold, tysk
Missionsforfatter, f. 9. Jan. 1836 i Bärwalde i
Brandenburg. 1869 blev han Præst i Mörz i samme Prov.
1883 fik han oprettet en »Brandenb.
Missionskonferenz«, som han ledede i en Aarrække. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
