Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gruppe, Otto Friedrich - Gruppereaktion - gruppetto - Grus (Stenart) - Grus (i Byggeteknikken) - Grus (zool.) (astron.) - Grusbeton - Gruschevskaja - Grusien - Grusiniske Landevej - Grusklækning - Gruson, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tragiske Kunst (1834), om Romernes Elegi
(1838), om Hesiodos’ Teogoni (1841), om
Grækernes kosmiske Systemer (1851) o. s. v.;
desuden en Mængde Digte, saavel episke som
dram., bl. a. fl. Sørgespil. G. debuterede 1829
som dram. Forf. med et Lystspil i Aristofanes’
Stil: »Die Winde«. Af hans litterærhistoriske
Skr kan nævnes: Antologien »Der deutsche
Dichterwald« (3 Bd, 1849), »Sagen und Gesch.
des deutschen Volkes aus dem Munde seiner
Dichter« (1854), »Deutsche Uebersetzungskunst«
(1858), »Leben und Werke Deutscher Dichter«
(5 Bd, 1864—70).
V. S.
Gruppereaktion inden for
Immunitetsreaktioner. Medens der i det store og hele
hersker en udtalt Specificitet ved Forbindelsen af
Antigen og Antistof (s. d.), saaledes at f. Eks.
agglutinerende Serum over for Kolerabaciller
kun agglutinerer disse, men ikke f. Eks.
Tyfusbaciller etc., paavirker et af et bestemt Antigen
frembragt Antistof foruden det homologe
Antigen tillige — om end i svagere Grad —
saadanne Antigener, som biologisk er
nærbeslægtede med det homologe. Et æggehvidefældende
(præcipiterende) Antiserum for
Menneskeprotein fælder saaledes ogsaa Proteinopløsninger
stammende fra Abe og vice versa, et for
Hesteprotein fælder tillige Æselprotein o. s. v.
Agglutinin sammenklumper ikke blot den
homologe Bakterieart, men tillige nærstaaende Arter,
Tyfusagglutinin agglutinerer saaledes ogsaa
Paratyfusbaciller, Meningokokagglutinin
agglutinerer Gonokokker o. s. v. Denne Art af
Reaktion benævnes G.
O. T.
gruppetto, ital. Betegnelse for den musikalske
Forsiring, der ogsaa kaldes Dobbeltslag, hvad
enten denne er udskrevet med store Noder, ell.
antydes ved Tegnet ∽ eller mindre Noder.
S. L.
Grus opstaar ligesom Sand og Ler og større
Sten ved Sønderdeling af de faste Stenarter.
Det dannes, hvor de sidstnævnte rager frem til
Jordoverfladen og paavirkes af
Temperaturforandringer, Luft, Vand, Plantevækst, Bølgeslag
o. a. Det kan som skarpkantet »Forvitrings-G.«
blive liggende paa Dannelsesstedet; oftere
skylles det bort, afrundes under Transporten og
aflejres som Grundlag paa andre Steder;
samtidig bliver det da skyllet nogenlunde rent for
Sand og Ler. Større Grusmasser aflejres
mange Steder af Havet og af Floderne. En særegen
Dannelsesmaade har det vulkanske G.
(»Lapilli«). Mellem fint G. og groft Sand findes ingen
naturlig Grænse; hvor det ved videnskabelige
Undersøgelser er nødvendigt at sætte en
bestemt Grænse, sætter man oftest denne ved
Korn med Tværmaal af 2 mm, saaledes at
Materiale med en mindre gennemsnitlig
Kornstørrelse kaldes Sand, med en større G.
(N. V. U.). O. B. B.
Grus betegner i Byggeteknikken som Regel
en naturlig Blanding af Sand og Sten (større
end c. 5 mm i Tværmaal), som den f. Eks.
forekommer i Grusgrave. Ved harpet G.
forstaas i Alm. G., fra hvilket de større Sten er
fjernede ved Harpning.
E. Su.
Grus 1) (zool.), se Traner. 2) (astron.),
se Tranen.
Grusbeton [-’tåŋ] kaldes Beton, der i
Modsætning til Skærvebeton, er fremstillet af
afrundede Sten.
E. Su.
Gruschevskaja [grusjæfskaja], russ. Flække
i det donske Omraade, Kreds Tscherkask,
Station paa Jernbanen Koslov—Rostov, med store
Kullejer og c. 3000 Indb.
G. Ht.
Grusien, se Georgien.
Grusiniske Landevej, Postvejen fra
Vladikavkas over Kavkasus-Kæden til Tiflis. Den er
213 km lang og fører langs Tereks øvre Løb
med Kasbek paa højre Haand op til
Darjal-Passet, hvor den naar sin største Højde ved
Krestovskaja Gora (2788 m). Herfra gaar den
nedad i Aragvas Dal, til Mzchet og videre
langs Kura til Tiflis. Den blev anlagt som
Militærvej og aabnedes 1863.
M. V.
Grusklækning, se Klækning.
Gruson [’gru.zån], Hermann, tysk
industridrivende, Geheimer-Kommerzienrat, f. 13. Marts
1821, d. 30. Jan. 1895, fik en grundig
Uddannelse i Teknik i Borsig’s Maskinfabrik og ved
Studier. Han blev 1845 Maskinmester ved
Berlin—Hamburg-Banen, og Ledelsen af de store
Reparationsværksteder betroedes ham. 1851
overtog han som Overingeniør Ledelsen af
Wöhlert’s Maskinfabrik i Berlin, og 1854 kom
han som tekn. Dirigent for
Hamburg—Magdeburg Dampskibskompagni til Magdeburgs
Forstad Buckau. Her oprettede han et Skibsværft
og et lille Jernstøberi for egen Regning, og
kastede sig over Specialiteten »Hartguss«,
haardstøbt Støbejern, som snart fik Anvendelse
i Maskinbygningen, til Jernbanebrug, Hjul,
Hjertestykker og til panserbrydende Projektiler.
Etablissementet fik derved et stort Opsving,
og 1868 udviddes det betydeligt. 1886 fik det
Navnet G.-Werk og kom i et Aktieselskabs
Eje. G.-Werk skaffede sine Pansere af
G.-Metal (d. s. s. Hartguss) Indgang ved adskillige
Landbefæstninger, saaledes i Kbhvn’s, traadte
i Forbindelse med Schumann om
Fabrikation af hans Panserlavetter og gik ligeledes
over til at fabrikere hurtigskydende Kanoner af
Staal og Manganbronze. G. ledede G.-Werk til
1. Juli 1891, gik saa over i dets Tilsynsraad og
levede mest i Privatlivet for sine videnskabelige
Arbejder, især Astrofysik, og sine Drivhuse,
som særlig berømtes for deres Kaktussamling.
De i sin Tid saa højt ansete grusonske
haardstøbte panserbrydende Projektiler maatte
efterhaanden vige for Staalprojektiler, men i
de hurtigskydende Kanoner fandt G.-Werk en
ny Specialitet, som i en Aarrække i større
Mængde fik Afsætning, navnlig til den tyske
Marine. Aktieselskabet G.-Werk sluttede 1892
en Overenskomst med Firmaet Fr. Krupp i
Essen, til hvilket Etablissementet fuldstændig
overgik 1. Maj 1893. under Navnet Fried.
Krupp G.-Werk. Derefter forlagdes
Fabrikationen af Kanoner og Projektiler straks og
af Pansere 1913 til Essen. G.-Werk’s Skydeplads
ved Tangerhütte overtoges 1905 af Firmaet i
Essen, men desto kraftigere kastede G.-Werk
sig over Maskiner til Fredens Sysler, saaledes
Jernbane- og Sporvejsmateriel, Presser,
Knusemaskiner og Møller, Løfteapparater,
Gasmotorer o. s. v. En Specialitet er Maskiner til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
