Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gruyer, François Anatole og Gustave - Gruyère - Gruyère, Théodore Charles - Grübel, Johann Konrad - Grydeegnen - Grüder, Hermann - Grydesten - Gryfitkalk - grýla - Gryller - Grylletejste - Gryllidæ - Gryllotalpa - Gryllus (se Gryller) - Gryllus (se Faarekyllinger) - Gryn - Grün - Grün, Anastasius - Grün, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
France (1862), Raphael et l’antiquité (2 Bd,
1864), Les vierges de Raphaël (3 Bd, 1869), Les
œuvres d’art de la renaissance italienne au
temple de St-Jean (1875), Raphaël, peintre de
portraits (2 Bd, 1881), Histoire et description
de l’église de St Madeleine (1884), Pragtværket
Voyage autour du salon carré au musée du
Louvre (1890), Les quarante Fouquet (1896),
La peinture au château de Chantilly (1896 ff.).
2) Gustave, f. 1841 i Paris, ovenn.’s Broder,
Kunsthistoriker, har overs. Thausing’s »Dürer«
og bl. a. skrevet Les illustrations des écrits de
J. Savonarola, publ. en Italie au XV et au
XVI siècle (1880) og Fra Bartolommeo et M.
Albertinelli (Paris 1886), L’art ferrarais (1897).
A. Hk.
Gruyère [gryi’jæ.r], Greierz, Distrikt i
den sydlige Del af det schweiziske Kanton
Freiburg, 492 km2 med (1910) 25279 Indb., mest
fransktalende og rom.-kat., er kendt for sit
Hornkvæg og for sin fortrinlige Ost. Det
bestaar væsentlig af den mellemste Del af Sarine-
ell. Saane-Dalen. Distriktets nuv. Hovedstad er
Bulle (s. d.), men den gl. Hovedstad er den
maleriske lille By Gruyères, der ligger SØ.
f. Bulle, 801 m o. H., paa en stejl Høj ved
venstre Bred af Sarine (1910: 1502 Indb.), og
som har et smukt gl. Slot, i sin Tid Sæde for
Greverne af G., af hvilke den sidste, Michel,
1555 maatte sælge sine Besiddelser til Bern og
Freiburg.
G. Ht.
Gruyère[gryi’jæ.r], Théodore Charles,
fr. Billedhugger, f. 17. Septbr 1813 i Paris, d.
1. Marts 1885 smst. G., Elev af Ramey og
Dumont, debuterede 1836 med »Ung Pige og
hendes Vogter«, vandt for »De syv Helte foran
Theben« 1839 den store Rom-Pris og blev 1875
Medlem af Akademiet. Andre Værker: »David
synger for Saul« (1838), »Pandora« (1843), »Muc.
Scævola« (1846), »Psyche« (1855), »Chactas ved
Atalas Grav«, de dekorative Arbejder »Laon«
og »Arras« (allegoriske Figurer for Paris’
Nordbanegaard, 1864), to Sandstensstatuer (Basilius
og Hezechiel) for Kirken St Augustin (1865),
Arbejder for den ny Opera og Kirken
St-Thomas d’Aquin (Relieffer) samt Portrætter,
saaledes Statuen af Ingres.
A. Hk.
Grübel [’gry.bəl], Johann Konrad,
nürnbergsk Folkedigter (1736—1809). G., der var
Blikkenslager og Mekaniker af Profession,
vandt sig Navn ved sine nürnbergske
Dialektdigtninge med deres troværdige og livfulde
Billeder af Borgernes Tilværelse i hans Fødeby.
Hans »Gedichte in Nürnberger Mundart«
udkom i 3 Smaabind 1803 og blev især varmt
paaskønnede af Goethe (udgivne paa ny af
Fromman 1857). G. udgav endvidere
»Korrespondenzen und Briefe in Nürnberger
Mundart« (1808). Hans »Sämtliche Werke« udkom i
4 Bd 1835. En lille Statue af ham er rejst paa
et af Byens Torve som en Paaskønnelse af
hans digteriske Gerning.
C. B-s.
Grydeegnen, et folkeligt Navn paa
Vardeegnen, hvorfra de fleste sorte »Jydepotter« kom.
Grüder [’gry.dər], Hermann, apostolsk
Præfekt for Danmark, f. i Schwerin 1828, d. i
Kbhvn 15. Decbr 1883. Han studerede i Rom og
i Münster i Westfalen, blev straks efter sin
Præstevielse 1851 Præst for den rom.-kat.
Menighed i Kbhvn, og senere blev han apostolsk
Præfekt for Danmark. I Anledning af Biskop
Martensen’s Skrift »Katolicisme og
Protestantisme« skrev han »Det protestantiske og det kat.
Trosprincip« (1875).
L. M.
Grydesten, se Talk.
Gryfitkalk, d. s. s. Arcuatkalk.
grýla [’grila], et kvindeligt Fabeluhyre, der
paa Island bruges til at skræmme Børn med.
Forestillingen om G. er meget gl (i øvrigt er
Navnet ogsaa et ældgammelt Navn paa Ræven)
og findes allerede i 13. Aarh.; i Sturlungasaga
findes et lille Vers, hvor G. siges at have 15
Haler; senere bliver hun udmalet paa forsk.
Maade, men altid meget skrækkelig og
uhyggelig. Fra Islands Middelalder haves mange
remsemæssige Digte, de saakaldte Grýlukvæði, om
hende og hendes Slægt.
F. J.
Gryller (lat. grýllus), Billeder ell. Figurer,
der paa en fantastisk Maade er sammensatte
af Dele af Mennesker og Dyr. Efter hvad
Plinius fortæller, hidrører G. fra Maleren
Antifilos, der var en vittig Karikaturtegner, og som
engang tegnede en Karikatur af en Mand, der
hed Gryllos (gr. »Gris«), saaledes, at han
lignede en Gris. Dette Billede vakte saa stor
Opsigt, at man siden kaldte lgn. Billeder for
G. Fra den rom. Kejsertid haves fl. saadanne
paa Gemmer o. l.
V. S.
Grylletejste, se Alkefugle, S. 516.
Gryllidæ, se Faarekyllinger.
Gryllotalpa, d. s. s. Jordkrebs, se
Faarekyllinger.
Gryllus, se Gryller.
Gryllus, se Faarekyllinger.
Gryn er Korn, der er befriede for Skallen.
Afskalningen foregaar paa særlige
Grynmøller, ved hvilke Karsene behandles mellem en
Møllesten og en denne omgivende »Kipe« af
Rivejernsblik med den ru Side vendt mod
Stenen. Denne bevæger sig meget hurtigt og river
herved Skallen af, medens samtidig en Del af
Kernen bliver til Mel, der sigtes fra ell. blæses
fra tillige med Skallerne. G. fremstilles enten
af hele Korn, ell. disse brækkes først itu paa
en Kværn ell. mellem skarpt riflede Valser, ell.
ogsaa brækkes de halvt færdige G., hvorefter de
afrundes og poleres paa finere Kværne,
undertiden med Kipe af Træ. Det er oftest Byg,
Boghvede, Havre, Hvede og Ris, der males til G.;
ved Boghvede og Havre maa Kernen fugtes
efter at være befriet for den ydre Skal for
lettere at slippe de indre Klid, og Havregryn
underkastes oftest til sidst en Dampning,
hvorved Stivelsekornene svulmer op, saa at
Cellevæggene til Dels sprænges, og G. bliver lettere
fordøjelig. G. bruges ogsaa som Betegnelse for
de af forsk. Slags Stivelse ved Æltning med
Vand dannede G., se Sago.
K. M.
Grün [gry.n], se Baldung, H.
Grün [gry.n], Anastasius, se
Auersperg, A. A.
Grün [gry.n], Karl, tysk Publicist, f. i
Lüdenfeld i Westfalen 30. Septbr 1817, d. i Wien
18. Febr 1887. Efter Studier i Bonn og Berlin
grundlagde han 1842 den radikale »Mannheimer
Zeitung«, der bevirkede, at han blev udvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
