Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Litteratur (nygræsk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Kuru-Tschesme ved Konstantinopel, o. l.
Læreanstalter stiftedes i Smyrna, Trapezunt,
Bukarest, Jassy og Janina; 1808 grundedes det senere
af Filhelleneren Lord Guilford rigt doterede
Univ. paa Korfu, der indtil Oprettelsen af Univ.
i Athen (1837) var Centrum for den gr.
Dannelse. Ved Siden af Korais kan fremhæves:
Filosoffen Nikoforos Theotokis (1737—1800),
Filologen Nikolaos Mavrommatis (1771—1817),
Polyhistoren Michael Kumas (1777—1833), den
gejstlige Taler Konstantinos Oikonomos
(1780—1857; Hovedværk: »Om den rigtige Udtale af
Græsk«, 1830), Historikeren Andreas
Mustoxydis (1785—1860), Filologen Neofytos Dukas
(1760—1845). Til dem slutter sig Fremstillerne
af de gr.-Frihedskampe: Germanos, Metropolit
i Patras (»Optegnelser om Hellas’ Rejsning«,
Athen 1837), Homeridis (om Hydra’s, Spezzia’s
og Psara’s Historie, Nauplia 1831), Perrhæbos
(om Sulioternes Kampe, Venedig 1811—15),
Kolokotronis (Memoirer, Athen 1851), Franzes
(»Kort Fremstilling af det genfødte Hellas’
Historie«, smst. 1839), fremfor alle Trikupis (»Den
helleniske Rejsnings Historie«, 4 Bd, London
1853) og Paparrhigopulos (»Hellas’ Historie«, 6
Bd). Bl. de nyere Filologer og Arkæologer maa
særlig nævnes: Alexandros Rangawis (Rangabé,
f. 1810; Antiquités helléniques, 2 Bd, Athen
1842—55; Ἀρχαιολογία, 2 Bd, smst. 1866), Stefanos
Kumanudis (»Gravindskrifter i Attika«, smst.
1871), Konstantinos Asopios (»Gr. Digteres og
Prosaikeres Historie«, smst. 1850), Nikolaos
Pikkolos (d. 1865; Udg. af Aristoteles’ Zoologi).
og den højtfortjente Konstantinos Sathas
(Udgiver af Μεσαιωική βιβλιοθήκη, 1.—6. Bd,
Venedig og Paris 1872—77, Documents inédits
relatifs à l’histoire de la Grèce au moyen-âge,
Paris 1880 ff.).
Denne Periodes poetiske Litt. begynder
med en Række Frihedsdigtere: Rigas
(1754—98), sandsynligvis Forf. til den saakaldte
ny-gr. Marseillaise Δεύτε παῖδες τῶν Ελλήνων;
Stefanos Kanelos (1792—1823); Historikeren
Trikupis; Andr. Kalvos, der ligesom den
udmærkede Lyriker Solomos benyttede de
ioniske Øers Dialekt; Georgios Zalokastas
(»Værker«, 2. Opl., Athen 1873), Theod.
Orfanidis, ogsaa Satiriker, Ioan.
Karasutsas, Angelos Vlachos, tillige Overs. af
Lamartine og V. Hugo, Athan. Christopulos
(1770—1847), der efterlignede Anakreon.
Endvidere kan nævnes: Ioannis Vilaras
(1771—1823), bl. a. Forf. til en Parafrase af de
æsopiske Fabler og »Batrachomyomachien« i
epirotisk Dialekt og Forkæmper for Folkesprogets
Berettigelse i Litt. (»Digte«, Korfu 1827, Zante
1854); Athan. Manusis, en ved sine Digtes
Form udmærket Lyriker, Konstant.
Dapontes (1707—89), betydelig som Moralist
(»Kvindernes Spejl«, Venedig 1766; »Etik«, smst. 1770).
Rhisos Nerulos (1778—1850), der ogsaa
virkede som Politiker, er Forf. til to Tragedier
»Aspasia« og »Polyxena« (Wien 1813—14) og
forsk. Komedier, deriblandt en prosaisk betitlet
Κορακιστικά (»Kragemaal«) som satiriserer
over Udskejelserne ved den af Korais indledede
Sprogrensning; for Folkesproget kæmper ogsaa
Vysantios i sin Komedie Βαβυλωνία (2.
Opl., Athen 1864). Andre Dramatikere er:
Theod. Alkaios, Forf. til Tragedien
»Votsaris«; den af Alfieri paavirkede Ioannis
Zampelios, der har skrevet talrige hist. Stykker;
den talentfulde Dem. Vernardakis
(»Kypseliderne«, »Maria Doxopatris«, »Merope«),
Aristides Valaoritis, der i et dram. Digt
»Frosyne« behandlede Ali Pashas Herredømme
i Epeiros. Den nygr. Kunstpoesi kulminerer
med Brødrene Sutsos og A. R. Rangawis. De
to første, kendte som Modstandere af
Kapodistrias’ System, repræsenterer især den
politiske Tendenspoesi, Panagiotis Sutsos
(d. 1868) i Dramaet »Vandreren«, Romanen
»Leandros«, Oder og Krigssange (»Værker«,
Athen 1851), den endnu lidenskabeligere
Alexandros Sutsos (d. 1863), der er stærkt
paavirket af Béranger, i Digtet »Den
omvankende«, Romanen »Den landsforviste fra 1831«
og Dramaet »Førsteministeren« og talrige
Satirer og blandede Digte; Alex. Rhisos
Rangawis, ogsaa betydelig som Lærd, er Forf.
til dram., episke og lyriske Digte (»Blandede
Digte«, 2 Bd, Athen 1837—40; den aristofaniske
Komedie »Kutrulis’ Bryllup«, Tragedien
»Frosyne«, Novellerne »Fyrsten af Morea« og
»Notaren«, Epos’et »Bedrageren«). Den nyere Tid
tilhører Novelledigterne Rhoidis (»Pavinden
Johanna«, 5. Opl., Athen 1888) og Dimitrios
Bikelas (»Lukis Laras«, 2. Opl., Athen 1881,
overs. paa Dansk, Kbhvn 1883; »Fortællinger«,
Athen 1887), fremragende Shakespeare-Overs.;
endvidere Lyrikeren og Novellisten Georgios
Drosinis (Σταλακτῖται, Athen 1881; Είδύλλια,
smst. 1884; »Fortællinger og Erindringer«, smst.
1886); Lyrikeren Achilleus Paraschos (3
Bd, Athen 1881). Prøver og Samlinger af gr.
Kunstpoesi findes bl. a. i Vlachos’ nygr.
Chrestomathi (2. Opl., Leipzig 1883), Manarakis
»Nygræske Parnas« (med tyske Overs., 2 Bd, Athen
1877—81) og Legrand’s og Pernot’s
Chrestomathie grecque moderne (Paris 1899). Slutn.
af 19. Aarh. karakteriseres ved Kampen for
et folkeligt Skriftsprog, ikke blot for Lyrikken,
men ogsaa for Prosaen; Fører for Bevægelsen
er Jean Psichari (smlg. Krumbacher,
»Das Problem der neugriechischen
Schriftsprache« München 1902).
Ved Siden af denne Kunstpoesi findes der
nu som før overalt i G. en i Form og Indhold
højst afvekslende Folkepoesi, der synges
ved mangfoldige Lejligheder, undertiden til
Dans; som Regel lader disse Digte sig ikke
henføre til bestemte Forf., selv om de maa
antages at skyldes saadanne. Bl. de hist.
Folkesange gaar nogle vistnok tilbage til en meget
gl Tid (smlg. Max Büdinger, »Mittelgriechisches
Volksepos«, Leipzig 1866, og Legrand’s
Indledning til hans Udg. af Heltedigtet om Digenis
Akritas, Paris 1875), andre knytter sig til
Konstantinopels Fald. En særlig Plads indtager
Klefternes Sange (τραγούδια κλεφτικά), der er
opstaaede, især i Epeiros, i 18. Aarh. under
Klefternes ell. Palikarernes
(Friskarehøvdingernes) Kampe mod Tyrkerne. Fra Slutn. af 14.
Aarh. stammer sandsynligvis en af W. Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
