Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Historie - Fra 1860 til Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømmet paa en stor Del af Øen og
indsatte en foreløbig Regering. I G. opstod der en
begejstret Folkestemning for Kreta-Oprørerne,
og der dannede sig et »Nationalforbund« med
det Formaal at rejse Befolkningen paa Kreta
og alle andre Tyrkiet tilhørende Øer med gr.
Befolkning samt Makedonien til Opstand mod
Tyrkerne. Magterne søgte at dæmpe
Bevægelsen, idet de af Tyrkiet krævede Reformer, men
forbød Tilgang af Frivillige fra G. Men den
gr. Regering, der atter lededes af Delyannis,
vilde skabe et fait accompli. Den sendte Oberst
Vassos med en Troppeafdeling til Kreta, hvor
han udraabte Kong Georg til Hersker.
Magternes Underhandlinger fremskyndedes herved, og
de enedes om, at Kreta skulde være uafhængigt
og styres af en af Magterne udnævnt kristen
Statholder. Men den gr. Regering vilde ikke
nøjes med et saadant foreløbigt Resultat.
Tyskland havde tilraadet at tvinge G. ved en
Blokade af Piræus, men det vilde England ikke
gaa med til, og man nøjedes med at erklære
Blokade over Kreta og besætte nogle Kystbyer
paa Øen. Gjort dristig ved denne svage
Optræden fra Magternes Side mobiliserede den
gr. Regering hele Hæren og arbejdede
maalbevidst — imod Kong Georg’s Raad — hen til
en Krig med Tyrkiet. Det blev Porten, der 17.
Apr. 1897 erklærede Krigen. Tyrkerne tog straks
den første gr. Stilling ved Meluna-Passet,
sejrede ved Turnavos 25. Apr. og besatte Larissa.
Hele Thessalien kom i Tyrkernes Hænder.
Indfaldet i Epeiros mislykkedes, Planerne om at
rejse Øerne i Ægæerhavet og at bombardere
tyrk. Havne slog fejl. Hele Felttoget var fra
først til sidst forfejlet, idet Tyrkiets Kraft var
blevet i høj Grad undervurderet. Tyrkerne
besatte Volo 8. Maj, og den gr. Hovedhær blev
atter slaaet ved Domokos den 18. Kongen
havde ladet Delyannis falde og taget et Kabinet
Rhallis, der nu indledede Forhandlinger med
Fjenden. Vaabenstilstand afsluttedes 19. Maj.
Fredsforhandlingerne lagde man i Magternes
Hænder; de førtes i Konstantinopel, og
Fredspræliminærerne afsluttedes 18. Septbr. G.
maatte betale en Krigsskadeserstatning paa 4 Mill.
tyrk. Pund (64 Mill. Kr); Tyrkerne skulde
rømme Thessalien, men der skulde foretages en
Grænseregulering, hvorved Tyrkerne vilde
komme til at beherske alle Passerne og G.’s
strategiske Stilling blive betydelig svækket. Disse
Vilkaar stadfæstedes ved den endelige Fred i
Konstantinopel 4. Decbr, ved hvilken det tillige
bestemtes, at G. skulde stilles under Magternes
Finanskontrol. England, Italien, Rusland og
Frankrig holdt hver sin Del af Kreta besat,
medens de forhandlede med Porten om Øens
fremtidige Skæbne. Den tyrk. Besætning forlod
Øen Oktbr 1898, og Magterne satte imod
Portens Ønske igennem, at Prins Georg, Kong
Georg’s anden Søn, blev Guvernør paa Kreta.
23. December landede denne og overtog
Styrelsen, hvorefter den af Magterne iværksatte
Blokade ophævedes. I de følgende Aar fandt
der Masseudvandringer af Muhammedanere
Sted fra Kreta, hvorved den kristne
Befolknings talmæssige Overvægt steg betydelig.
Kabinettet Rhallis var traadt tilbage efter
Krigen, da det fik et Mistillidsvotum af Kamret.
Zaimis dannede det ny Ministerium. Han
afløstes 1899 af Theotokis, hvis Parti havde faaet
Majoritet ved Valgene til Kamret. 1901
fremkaldte Gejstligheden Uroligheder i Anledning
af Fremkomsten af en Bibeloversættelse paa
Folkesproget. Det kom til store
Demonstrationer og Sammenstød med Politiet. Theotokis gik
af paa denne Sag for at give sin Efterfølger
Lejlighed til uhildet at anstille Undersøgelser,
og Zaimis dannede atter et Kabinet. I det flg.
Aar forbød Indenrigsministeren Indførelsen af
alle Evangelieoversættelser i G. Ved Valgene 1902
fik Delyannisterne Majoritet, og Delyannis
dannede et Ministerium, som atter gik af 1903.
Derefter fulgte Ministerierne Rhallis, Theotokis og
Delyannis hurtig efter hverandre under de
politiske Kampe om en Militærreform.
Forholdet til de andre Balkan-Stater indtog
en stadig mere fremskudt Plads i G.’s Politik.
De evige Stridigheder mellem de forsk.
Nationaliteter i Makedonien, hvorved hver
Nationalitet søgte Støtte hos sine Landsmænd uden
for det tyrk. Rige, bragte G. i et noget spændt
Forhold til Bulgarien. Mere indgribende var
dog den diplomatiske Konflikt med Rumænien.
Rumænerne i Tyrkiet havde af Porten faaet
Anerkendelse af deres Nationalitet og
Ligeberettigelse meo de øvrige Folk. Dette vakte
Forbitrelse hos Grækerne, og de gr. Bander, der
organiseredes af en Komité i Athen, rettede nu
ogsaa deres Virksomhed med Plyndringer og
Brandstiftelser mod den rum. Befolkning i
Makedonien. Da den gr. Regering trods
gentagne Protester fra Rumæniens Side forholdt
sig passiv, afbrød Rumænien den diplomatiske
Forbindelse med G. og begyndte at udvise gr.
Undersaatter. Samtidig foretog G. gentagne
Gange diplomatiske Skridt med det Formaal
at opnaa de 4 Beskyttelsesmagters Tilladelse
til en nærmere Tilknytning af Kreta. Magterne
vilde dog ikke gaa ind derpaa. Men 1906 kom
en Ordning i Stand, hvorved Kongen af G. fik
Ret til ved et eventuelt Skifte af
Overkommissæren paa Kreta at foreslaa
Beskyttelsesmagterne en ny Overkommissær. Endnu i s. A. fik
denne Bestemmelse Anvendelse, idet Prins
Georg under Trykket af de vanskelige
politiske Forhold paa Øen trak sig tilbage, og
den tidligere gr. Premierminister Zaimis paa
Kongens Indstilling blev udnævnt til
Overkommissær.
I Løbet af 1907—08 blev den udenrigspolitiske
Situation i det hele mere tilfredsstillende. Den
diplomatiske Konflikt med Rumænien bragtes til
Ophør, og Forholdet til Tyrkiet formede sig
meget venskabeligt. Den Revolution, som førte
til Forfatningens Genindførelse i Tyrkiet Juli
1908, hilstes med stor Sympati i G. Men da de
herved skabte ny Forhold til den nærmere
Orient i Oktbr foranledigede Bulgarien til at
erklære sig uafhængigt og Østerrig-Ungarn til at
annektere Bosnien og Herzegovina, og da
Kretenserne som Følge deraf benyttede Lejligheden
til (7. Oktbr 1908) at proklamere Tilslutningen
til G., kom den gr. Regering, der gerne vilde
vedligeholde det gode Forhold til Tyrkiet, i en
vanskelig Stilling. Kreta-Spørgsmaalet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
