Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Historie - Fra 1860 til Nutiden - Litt. - Grækere - Grækomani - Grænd - Grænge - Grängesberg - Grängesit - Grænse (Skellinie) - Grænse (i retlig Bet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kabinet Kalogeropulos gik af efter 3 Ugers
Forløb, da Entente-Gesandterne ikke vilde
forhandle med det, og i Oktbr dannede Prof.
Lambros et Kabinet. Men Rivningerne med
Ententemagterne vedblev. Disse krævede Udlevering af
en Del af det gr. Artilleri — det meste af den
gr. Flaade var allerede beslaglagt — og
landsatte 1. Decbr en Styrke, der besatte militære
Punkter i Athen og Omegn. Det kom til et
Sammenstød mellem disse Tropper og det gr.
Militær, hvad der medførte nye Ultimata og en
skærpet Blokade, der fortsattes gennem flere
Maaneder og frembragte en betydelig
Nødstilstand i G. 12. Juni 1917 fremtvang den af
Ententemagterne som G.’s Garantimagter
indsatte Overkommissær, Franskmanden Jonnart,
Kong Konstantins Abdikation til Fordel for hans
næstældste Søn Alexander, der tog Venizelos til
Premierminister. Konstantin forlod Landet og
tog Ophold i Schweiz. 31. Juni afbrød G. den
diplomatiske Forbindelse med Tyskland. Den
gr. Hær blev nu i Løbet af nogle Maaneder
reorganiseret og var derefter en betydende
militær Faktor ved Kampene paa
Saloniki-Fronten, der Septbr 1918 førte til Bulgariens
Sammenbrud. Om G.’s Udvidelser og fremtidige
Stilling ligesom om de øvrige Spørgsmaal
vedrørende den nærmere Orient er Fredskonferencens
endelige Afgørelse endnu ikke truffen. (Litt.:
Finlay, History of the Greek Revolution (2
Bd, Edinburgh 1861); Prokesch v. Osten,
»Gesch. des Abfalls der Griechen vom
türkischen Reich« [6 Bd, Wien 1867—68];
Hertzberg, »Gesch. Griechenlands« [4 Bd, 1875—79];
D. Bikelas, La Grèce byzantine et moderne
[Paris 1893]; Phillip, The Greek War of
Independence 1821—23 [1897]; Smith, Greece
under King George [London 1893]. Bl. en Rk.
paa Nygræsk skrevne Værker kan nævnes:
Trikupis, Ἱστορία τής Ἑλληνικής
ἐπαναστάσεως (4 Bd, 3. Udg., Athen 1888);
Kampuroglos, Ἱστορία των Ἀθηναίων, Τουρκοκρατία,
1458—1687 (2 Bd, Athen 1889—90);
Kyriakides, Ἱστορία τοῦ συγχρόνου Ἑλληνισμοῦ,
1832—92 (2 Bd, Athen 1892).
A. C.
Grækere, Benævnelse paa professionelle
Falskspillere. Hasardspil bredte sig i Aarh.
efter Reformationen fra Italien til Frankrig;
under Ludvig XIV var det en Hovedforlystelse ved
Hoffet; adskillige, selv meget højtstaaende
Mænd og Kvinder grundede deres Velstand
derpaa, og »at give Lykken en Haandsrækning«
regnedes ingenlunde for nogen ubodelig Skam.
Skikken førtes snart ud over hele Europa i
Følge med den franske Hoftone. Ogsaa
Badestedernes Opsving fremmede den, og i det 18.
Aarh. blev den omflakkende Falskspiller en
staaende international Figur, og Navnet G.
gik fra fransk over i andre Sprog.
Grækerfolket havde fra Korstogenes Tid Ry blandt
Franskmændene for at være svigefulde; maaske
Ordet dog snarere har faaet sin særlige Bet.,
fordi »Grec« paa Fransk kunde betyde »kyndig
i Græsk« og deraf i det hele »kyndig«,
»dreven«. Datidens Litteratur er rig paa Træk til
G.’s Karakteristik: deres uforlignelige
Færdighed, deres Prangen med Fornemhed og
Dannelse — enten de virkelig stammede fra de
højeste Lag som Grev Schwerin, en Brodersøn af
den ved Prag faldne Helt, o. fl., ell. de var af
lav, ukendt Oprindelse, som »Fyrst
Piccolomini«, en Fægtelærer fra Vicenza, og Brødrene
Stefano og Primislav Zannowitsch, der udgav sig
for Hospodarer af Rumænien og Ætlinge af
Skanderbeg, — de mange bratte Vendinger i
deres Skæbne fra Rigdom og Fyrstegunst til
Usselhed og Fængsel. Endnu et Stykke ind i
det 19. Aarh. var Professionen gængs; i vore
Dage, da det finere Hasardspil mest er henvist
til Privathuse og til vel kontrollerede Casinoer,
hører man kun lidet Tale om den udenfor
»Bondefangerne«’s Lag, og Ordet G. tilhører
Historien. (Litt.: F. J. Meier, »Om
Hasardspil og G.« [i »Tilskueren« 1888]).
P. L. M.
Grækomani (gr.), Begejstring (indtil det
overdrevne) for Grækenland.
Grænd betegner i Norge en Samling af
Gaarde (paa Landet), som ligger nær sammen
og ofte bestemt adskilt fra andre Gaarde ved
naturlige Grænser, Skov, Vand, Fjeld.
K. Ø.
Grænge (gml. Form: Graffwinge,
Greffuinge), Stationsby i det østlige Lolland, Thoreby
Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, c. 8,5 km. Ø.
f. Sakskøbing og 7 km V. f. Nykøbing Falster,
havde 1. Februar 1916 63 Gaarde og Huse og
277 Indb., Skole, Andelsmejeri, Teglværk m. m.
samt Station paa den lollandske Længdebane.
H. W.
Grängesberg [’græŋəsbærj],
Mellem-Sveriges betydeligste Jernmalmforekomst, ligger i
Kopparbergs Len, Vesterås Stift, tæt samlet
indenfor et 400 m bredt og 4500 m langt
Omraade. Malmfeltets Areal opgives til c. 72800
m2, hvoraf 84 % kommer paa Apatitmalm.
G.’s Malmforekomster var allerede kendt paa
Gustaf I’s Tid, men først i nyere Tid er dets
nuværende Stordrift begyndt (se i øvrigt
Sverige, »Bjergværksdrift«).
Grängesit [græŋə’sit], en mørkegrøn Varietet
af Mineralet Proklorit (se Klorit) fra
Grängesberg i Dalarne.
(N. V. U.). O. B. B.
Grænse kaldes Skellinien mellem to
Grundejendomme. G. dannes som oftest af en Mur, et
Hegn, et Dige, et Plankeværk, en Grøft e. l.;
men hvor dette ikke er Tilfældet, skal G.
angives med tydelige og varige Mærker, f. Eks.
Sten eller Pæle. Da Udskiftningen i sin Tid
fandt Sted, blev Ejendommenes G. afsatte
saavel i Marken som paa Matrikulskortet, og ved
Udstykninger af Ejendomme skal de ny G.
afsættes saavel i Marken som paa
Matrikulskortet. Da det imidlertid ikke sjælden viser sig,
at G. i Marken og paa Matrikulskortet ikke
stemmer, er der ved §§ 6 og 19 i Loven 6. Apr.
1906 om Udstykning og Sammenlægning af
Jordejendomme aabnet en Adgang til at faa
Matrikulskortet berigtiget i Overensstemmelse
med de i Marken værende G.
H. Gr.
Grænse bruges i retlig Bet. som Betegnelse
for Skellet mellem sammenstødende Dele af
Jordoverfladen. I privatretlig Henseende
dannes G., naar et Grundstykke ligger ved
Havet, af Havstokken, d. v. s. den Linie, hvor
Land og Vand ved daglig Vandstand mødes, og
naar det støder til ferske Vande, af
Midtstrømslinien. Mellem sammenstødende Grundstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
