Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græskarfamilien (Cucurbitaceæ) - græsk Arkæologi - 1) Kilder og Formaal - 2) De forhist. Kulturperioder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bær, der hos nogle Slægter, f. Eks. Græskar,
hører til de største Frugter i Planteriget;
ejendommelige Forhold findes hos Lagenaria og
Luffa. Frøene mangler Frøhvide. — Familiens
systematiske Plads er omstridt, idet den af
nogle regnes til Frikronede, af andre til
Helkronede (nær Klokkefamilien). Den tæller c.
700 Arter, der især er udbredte i Troperne og
vokser paa tørre Lokaliteter; i Europa findes kun
Galdebær og Æselsagurk opr.
vildtvoksende. Frugterne af mange Slægter (Agurk,
Melon, Græskar, Citrullus, Vandmelon, Luffa,
Lagenaria o. s. v.) har Bet. i Menneskets
Husholdning.
A. M.
græsk Arkæologi. 1) Kilder og
Formaal. Kun spredte hist. Efterretninger gaar
i Grækenland ud over 7. Aarh. f. Kr.
Mindesmærkerne og de jordfundne Sager er den
vigtigste, i de fleste Tilfælde den eneste Kilde til
Kundskab om Landets ældste Kulturtilstande;
i den hist. Tid supplerer de de litterære Kilder.
Et Helhedsbillede kan kun vindes gennem
Studiet af begge; ved Undersøgelsen af Kulturens
enkelte Sider har, efter Spørgsmaalets Art, dels
Litt., dels Oldsagerne størst Bet. Den g. A.
(ɔ: Studiet af Mindesmærker og Oldsager)
falder saaledes naturlig i to adskilte Afsnit,
omfattende henh. den forhist. og den hist. Tid.
For den hist. Tids Vedk. arbejder den sammen
med det filologisk-hist. Studium paa
Erkendelsen af Oldtidskulturen i dens Helhed og dens
enkelte Forgreninger; for de ældre Tidsrum maa
den, saa vidt det er muligt, søge at naa dette
Maal alene. Kendskabet til den forhist. Tid vil
dog altid blive ensidigt og mangelfuldt, fordi
litterære Efterretninger mangler. Kun paa visse
Punkter er det lykkedes at bøde paa denne
Mangel. Ved Paavisning af Handelsforbindelser,
gennem Sager importerede til Grækenland fra
Ægypten og omvendt, har man kunnet knytte
de forhist. Kulturperioder i Grækenland til hist.
kendte Tidsrum i Ægypten; man er herved
naaet til at bestemme deres Alder og skabe en
fast og sikker Kronologi, bortset fra de
allerældste Afsnit. Desuden har man i det hist.
kendte Grækenland fundet Minder bevarede fra
den forhist. Tid, især i Stednavne og i
Religionen; de viser, at den forhist. Kulturs
Bærere har været af en anden Stamme end
Grækerne, beslægtede med Folk, der senere
beboede de sydvestlige Egne af Lilleasien. — Det
arkæol. Studium omfatter enhver Art af
Mindesmærker og Oldsager og undersøger dem fra
ethvert Synspunkt; Bygge- og Billedkunstens
Værker og den kunsthistoriske Betragtning af
dem falder saaledes fuldt ud under
Arkæologiens Omraade. P. Gr. a. den Bet., den gr.
Kunst har haft for hele Europas Udvikling, er
den behandlet i Artiklerne
Billedhuggerkunst, Bygningskunst og
Malerkunst, til hvilke her maa henvises. Ligeledes
behandles vigtigere Oldsagsgrupper (som
Gemmer, Terrakottafigurer, Vaser) særskilt. I
denne Artikel gives derfor kun en Oversigt over
de Perioder, hvori Grækenlands Oldtid
inddeles fra et arkæol. Synspunkt, med kort
Fremhævelse af hvert Tidsrums vigtigste
Ejendommeligheder. (Litt.: Af samlede
Fremstillinger af g. A., hvoraf dog ingen omfatter hele
Stoffet, kan anføres: M. Collignon, Manuel
d’archéologie grecque [Paris]; Karl Sittl,
»Archäologie der Kunst« [Iwan Müller’s
»Handbuch d. klassischen Altertumswissenschaft«, 6.
Bd, München 1895]; Fowler and
Wheeler, A handbook of greek archæology [New
York 1909]).
2) De forhist. Kulturperioder.
Grækenlands Befolkning har i den ældste Tid
gennemgaaet en Udvikling, der har visse
Hovedtræk tilfælles med det øvrige Europas. Fra
først af var Metallerne ukendte, og Stenen var
det bedste Materiale, som havdes, til Vaaben
og Redskaber; derefter følger et langt
Tidsrum, hvor Kobber og Bronze benyttedes hertil;
først henimod Slutn. af 2. Aartusinde f. Kr. kom
Jernet i Brug som Nyttemetal. De samme tre
Perioder, hvori vi inddeler Danmarks og
Nordeuropas forhistoriske Oldtid (Sten-, Bronze- og
Jernalder), har derfor ogsaa Gyldighed for
Grækenlands. Dog er Udviklingen her ikke
forløbet i saa lige og simple Linier, og det
anførte Forhold har i den langt rigere Kultur
mere underordnet Bet. En mangfoldigere
Deling af den forhist. Tid, der tager mere Hensyn
til Landets særlige Udvikling, er derfor at
foretrække, og bortset fra Stenalderen, plejer man
at betegne de enkelte Perioder med Navne, der
er tagne fra de vigtigste Findesteder og
Kulturcentrer. Det yngste Afsnit, den forhist.
Jernalder, kaldes sædvanlig Dipylon-Tiden,
fordi de første større Fund fra denne Periode
fremdroges paa Gravpladsen uden for Dipylon,
en af Athens Porte. Under Fællesnavnet
mykenisk (efter Mykenai, udgravet af
Schliemann), minoisk (afledt af Minos, Sagnkonge
i Knossos paa Kreta: A. J. Evans’
Udgravninger) ell. Dobbeltbetegnelsen
minoisk-mykenisk (kretisk-mykenisk) sammenfatter man det
lange Kulturforløb mellem Stenalderen og
Dipylon-Tiden. I en vis Forstand svarer dette
Tidsrum til Mellem- og Nordeuropas Kobber-
og Bronzealder, for saa vidt som de samme
Nyttemetaller anvendtes. Men i Tid falder kun
den mykeniske Kulturs senere Afsnit sammen
med Danmarks Bronzealder; samtidig med de
tidligere levede Nordeuropas Folk endnu i en
Stenalder: Brugen af Metal og Adgangen
dertil har været lige saa længe om at naa fra
Syden til Norden som f. Eks. Bogstavskriften
og den kristne Religion. — Den nøjere
Tidsdeling af den mykeniske Kultur hviler paa
Evans’ Iagttagelser af Fundforholdene i
Knossos. Efter Lagdelingen adskilte han her 9
mindre Tidsafsnit, som han sammenfattede 3 og 3
under Navnene Early Minoan, Middle Minoan
og Late Minoan. Disse Afsnit betegnes i
Haandbøger og videnskabelige Arbejder sædvanlig
med Begyndelsesbogstavet samt et Romertal,
saaledes:
EM I, II, III = tidlig minoisk Tid: 1., 2. og
3. Afsnit.
MM I, II, III = mellemste minoiske Tid: 1.,
2. og 3. Afsnit.
LM I, II, III = sen minoisk Tid: 1., 2. og 3.
Afsnit.
Nogle af disse Tidsafsnit har dog nærmest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
