Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 288 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Alm. Karakteristik - Isforholdene - Kendskabet til Yderlandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Yderlandet.
1.	Vestkysten fra Kap Farvel til Melville-Bugten paa 75° n. Br.	116000	km2
2.	Nordkysten fra Melville-Bugten til 80° n. Br. paa Østkysten	99000	-
3.	Østkysten fra 80° n. Br. til Kap Farvel	98000	-
	Det samlede Yderland	313000	km2
	Indlandsisen	1869000	-
	Hele G.	2182000	km2

En stor Del af G. er dansk
Koloniomraade, idet Vestkysten fra Kap Farvel til
74° 30′ n. Br. samt den i Øst-G. paa c. 66°
n. Br. i Angmagsalik-Distriktet anlagte Koloni
er internationalt anerkendte som hørende under
dansk Kolonisation. De øvrige Strækninger er
ikke internationalt anerkendte som hørende til
Danmark, men ved Afslutningen af
Salgstraktaten mellem Danmark og Amerika i
Efteraaret 1916 om Salget af de dansk-vestindiske
Øer er af Regeringen i de forenede Stater
udstedt en Deklaration, i hvilken den erklærer
ikke at have noget at indvende imod, at den
danske Regering udstrækker sin politiske og
økonomiske Interesse til hele G.

Isforholdene. Aldeles bortset fra den
ovenn. Indlandsis er Havet omkr. G. den meste
Tid af Aaret opfyldt af store Ismasser, som i,
høj Grad besværliggør Besejlingen af Landet,
og for store Strækningers Vedk. endog
umuliggør Landgang. Disse Ismasser har forsk. Navn
efter de Lokaliteter, hvor de er blevne til, og
kaldes »Storis«, »Vestis« og »Vinteris«.

Storis. I det store Polarbassin N. f. Asiens
og Amerikas Fastlande frembringer Vinterens
strenge Kulde umaadelige Ismasser, som
Sommerens lave Temp. langtfra formaar at
bortsmelte. For ikke at optaarne sig i det uendelige
maa disse Ismasser føres S. paa for at
afsmeltes og opløses under mildere Himmelstrøg.
Efter i fl. Aar at have drevet om i Polarhavet,
udsatte for Storm og Skruning, føres de til sidst
S. paa af Polarstrømmen, denne mægtige Strøm,
som bringer det kolde Vand fra Polerne ned
i de store og varmere Have, for efterhaanden
at blandes med det varme Vand og deltage i
det store Kredsløb omkr. Jorden. Farvandet
imellem G. og Spitsbergen danner det bredeste
Udløb fra det store Polarhav, og det er ogsaa
ad denne Vej, at de store Ismasser som en
mægtig Isflod bringes S. paa til Afsmeltning og
Opløsning. Indtil c. 77° n. Br. ligger de tæt
ind mod G.’s Kyst og umuliggør al
Fremtrængen med Skibe. S. f. Spitsbergen breder
Farvandet sig, og Storisen aabner sig mere, saa at det
fra 70°—77° undertiden er muligt for Skibe at
komme ind til G.’s Kyster. I
Danmarks-Strædet møder Polarstrømmen en fra Atlanterhavet
kommende varm Strøm (Irminger’s Strøm),
som flyder op langs Islands Vestkyst og tvinger
Polarstrømmen med sine Ismasser over under
G.’s Kyst, saa at denne saa godt som altid er
blokeret af et mere ell. mindre bredt Isbælte
lige fra 70° Br. til Kap Farvel. Kun paa eet
Sted af denne Kyststrækning er det hidtil
lykkedes Skibe at forcere ind igennem Isen,
nemlig ud for Angmagsalik paa c. 66° Br., hvor
Udløbet fra de indenfor liggende store Fjorde,
i Forbindelse med Landets Bøjning, i Reglen i
Aug.—Septbr Maaned frembringer Aabninger
og Spredning i Isen. Under Rejsen S. efter til
Kap Farvel har Varme, Vind, Sø og Strøm
efterhaanden tæret en Del paa Isen og
reduceret dens Volumen betydelig, men det er endnu
store Masser, der passerer Kap Farvel og søger
op langs G.’s Vestkyst i Davis-Strædet, hvor de
hyppig kan blokere Kysterne helt op til 64°
n. Br., ja enkelte Aar endog højere, indtil de
af Vind og Strøm føres V. paa og efterhaanden
gaar til Grunde. Storisen bestaar i Reglen af
store Isflager af ujævn Overflade, som opnaar
en Tykkelse af 10—15 m. Paa Vandringen S.
efter langs G. blandes den med Isfjelde fra de
østgrønlandske Fjorde.

Vestis kaldes den Is. som kommer fra de
isfyldte Sunde V. f. G. og den nordlige Del af
Baffins-Havet. Den er ikke saa kolossal som
Storisen, har en jævnere Overflade og føres
med Strømmen S. paa, i størst Masse under
Kysten af Baffins-Land, men den kommer i
Foraarsmaanederne tæt ind under G.’s
Vestkyst helt ned til 66 à 69° n. Br. og træffes
hele Aaret rundt i den vestlige Del af
Davis-Strædet.

Vinteris er den Is, som dannes om
Vinteren langs G.’s Kyster og i Fjordene; den
opnaar langtfra den Mægtighed som Storis og
Vestis og er ikke i nogen særlig Grad til Hinder
for Besejlingen. I den sydlige Del af G. lægger
den sig kun fast i de indre Farvande, hvorimod
den i Nordgrønland i Tiden efter Nytaar kan
lægge sig langt ud til Søs og har stor Bet. for
Samfærdselsforholdene, idet den danner Bro
over samtlige Fjorde og Sunde, saa at de
Indfødte kan færdes paa den med deres
Hundeslæder. Saltvandsisen kan naa betydelig
Tykkelse, i de indre Fjorde er den maalt til 3/4 m.
Selv i Nordgrønland er Vinterisen i Reglen
bortsmeltet i Juli Maaned.

Foruden de her nævnte Ismasser finder man
overalt langs Kysterne kolossale Isfjelde
drivende for Vind og Strøm, men ang. disse og
deres Oprindelse se nedf. under Indlandsisen.

Kendskabet til Yderlandet. Efter
at det er lykkedes de senere Aars danske
Ekspeditioner (se ndf. under Danske
Undersøgelser) at hjembringe de store geogr. Resultater
ved Kortlægning af G.’s nordlige og nordøstlige
Del, som p. Gr. a. sin vanskelige
Tilgængelighed tidligere havde trodset alle Forsøg paa
Udforskning, kan man sige, at G.’s Omrids er
bestemt. Alle Kyster og den største Del af de
dybe Fjorde er berejste og kortlagte.
Yderlandets Form kendes altsaa i sine Hovedtræk,
men endnu er der en Del tilbage, før man kan
sige, at hele Yderlandet er undersøgt. Paa de
mest utilgængelige Dele af Kysten, som f. Eks.
Østkysten NV. f. Island, imellem Scoresby Sund
og Angmagsalik-Distriktet (70°—66 1/2° n. Br.),
hvor Storisen ligger tæt til Land hele Aaret
rundt, har Undersøgelserne nærmest strakt sig
til Kystlinien, medens Vestkysten, hvor de
danske Kolonier ligger, og hvor Landet er
forholdsvis tæt beboet, efterhaanden er berejst af
talrige Undersøgelsesekspeditioner. Med de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>