Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Kendskabet til Yderlandet - Yderlandets Terrainforhold - Højdeforholdene - Nordkysten - Østkysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfærdselsmidler, som kan benyttes i G.,
nemlig Skib og Baad paa isfri Strækninger, og
Hundeslæder paa de Steder, hvor Isen lægger
Bro over Farvandene, er det forholdsvis let at
komme rundt langs Kysterne, men inde i
Landet, hvor al Passage maa ske til Fods, lægger
ubestigeiige Fjelde og uvejsomme Passager
gennem Dalene, der ofte gennemskæres af
vandrige Elve, store Hindringer for
Yderlandets Undersøgelse, medens andre Steder store
Strækninger ligger dækkede under Is og Sne.
Yderlandets Terrainforhold.
Yderlandet har i sine Hovedtræk overalt den
samme Karakter, det er klippefuldt med høje,
stejle Fjelde, der hyppig rager lige op af
Havet, paa mange Steder gennemskaaret af dybe
Fjorde, saa at Landet imellem dem danner
lange Halvøer. Disse er igen gennemfurede af
Dale og Sunde, hvorved Overfladen bliver
meget ujævn. Uden for Fjordene findes i Reglen
en Mængde større og mindre Øer, som paa fl.
Steder danner en vildsom Skærgaard. En skarp
Snegrænse kan ikke trækkes i G., men alle
de højeste Fjeldtoppe er sneklædte, og paa høje
Plateauer er Landet dækket af evig Is og Sne,
den saakaldte »Højlandsis«, hvorfra maleriske
Bræer hænger ned over de lodrette Klippesider
ell. baner sig Vej ned gennem Dale og
Klipperevner og giver Næring til en Mængde smaa
Elve, som hist og her danner de nydeligste
Vandfald, der med rivende Hurtighed trænger
sig frem igennem de hyppig stærkt snoede
Elvlejer. Af Indsøer findes der mange, saavel smaa
maleriske Fjeldsøer spredte omkr. imellem
Fjeldene, som store, indtil 50 km lange Søer,
der udfylder de dybe Dale og i Reglen har
Afløb i de saakaldte »Lakselve«, hvor de
Indfødte om Sommeren søger til for at fange Laks
og gaa paa Rensjagt. I Nærheden af Havet er
Klipperne for det meste nøgne og skaldede;
men efterhaanden som man kommer ind i
Fjordene og faar Læ for den barske Søvind og
den fra Søen kommende iskolde Taage, bliver
Vegetationen rigere, og man finder her
Landskaber, som kan maale sig i Skønhed med de
smukkeste paa Jorden. Fl. Hundrede m høje
lodrette Fjeldsider, som rager lige op af
Vandet og afgiver Bolig for Tusinder af Søfugle,
afveksler med Strækninger, hvor der er større
Underland og en efter grønlandske Forhold rig
Plantevækst, hvor Elve baner sig Vej og
Myriader af smaa Blomster i den korte Sommer
pipler frem. I Baggrunden sneklædte Fjelde,
som, oplyste af Solen, skinner i de
pragtfuldeste Farver, og rundt paa Fjorden svømmende
Isfjelde i de forunderligste og mest fantastiske
Former.
Følger man Fjordene indefter, kommer man
overalt før ell. senere til Indlandsisen, som
enten med en mægtig Isbræ skyder sig helt
ud i Vandet ell. ender i en bag Fjorden
liggende Dal. I saa Tilfælde baner en stor Elv
sig i Reglen Vej ud til Fjorden, medførende
Smeltevand fra Indlandsisen og store Masser
af Slam, som aflejrer sig langs Bredderne og
hyppig farver Fjordvandet hvidt selv i store
Afstande fra Fjordbunden. Fjordenes Længde
er meget forsk. og naar fra nogle faa km helt
op til 300 km. Paa mange Steder har
Indlandsisen helt opslugt Yderlandet og træder
helt ell. næsten helt ud til Kysten. Dette er
især Tilfældet paa Østkysten imellem 82 og 78°
n. Br., paa begge Sider af det forholdsvis
isfri Angmagsalik-Distrikt og i Omegnen af den
for sin vanskelige Passage berygtede Puisortok
Bræ paa c. 62° n. Br. Paa Vestkysten finder
dette kun Sted paa en kort Strækning ved
Frederikshaabs Isblink[1] paa 62 1/2 n. Br., og
N. f. den nordligste Koloni Upernivik, i
Melville-Bugten samt fl. Steder i G.’s nordvestlige
Del.
Højdeforholdene langs Yderlandet er
temmelig ensartede, der findes ingen Steder
isolerede Bjergkæder ell. udstrakte Lavlande,
i Reglen hæver Landet sig hurtigt til Højder
af 500—1200 m, afbrudte af dybe Slugter og
Dale. Kun paa ganske enkelte Steder naar
Fjeldene Højder af noget over 2000 m, og spidse
og takkede Toppe i Modsætning til de ellers
afrundede Former bærer da Vidnesbyrd om, at
disse Toppe aldrig har været begravede under
Indlandsisen.
De højeste kendte Fjeldpartier ligger paa
Østkysten omkr. Kejser Frants Josef’s Fjord,
hvor Petermann’s Fjeld skal være mellem 2500
og 2800 m, samt inden for
Angmagsalik-Distriktet paa 67° n. Br., hvor Mont Ferral er
maalt til 2760 m. I den sydligste Del af G.
findes et højt Alpelandskab med fl. Toppe over
2000 m og en enkelt paa 2305 m. Paa Vestkysten
findes de højeste Fjeldpartier omkr.
Umanak-Fjorden med en enkelt Top paa 2150 m.
Yderlandets enkelte Dele.
Nordkysten. G.’s nordligste Del »Peary Land« (i
amer. Kort ogsaa kaldet United states coast)
er tidligere antaget at være, en stor Ø, skilt
fra det øvrige G. ved et smalt Sund, men ved
de seneste Undersøgelser har det vist sig at
være landfast med G., dog saaledes at den ikke
dækkes af den store sammenhængende
Indlandsis, men delvis af Højlandsis, fra hvilken
Isbræer søger ned i Dale og Fjorde. S. f.
Peary Land gaar to store og brede Fjorde.
Independence Fjord og Danmarks Fjord langt
ind i Landet, medens en mægtig Halvø,
Kronprins Christian’s Land, der delvis er dækket af
Indlandsis, skyder ud i nordøstlig Retning og
ender i den fremspringende Pynt,
Nordostrundingen.
Østkysten. I den S. f. disse Egne
liggende Strækning, »Frederik VIII’s Land«, træder
Indlandsisen fl. Steder direkte ud i Havet, men
indenfor findes en Mængde Nunatakker
(Land, der rager op af Isen som Øer). Paa
78—77° n. Br. ligger det c. 90 km brede
Germania Land (opr. opdaget af den 2. tyske
Nordpolsekspedition 1869—70). Fra 74—70° Br.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
