Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Geologi - Planteverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig mindre Indlejringer af Glimmer- og
Horn-blendeskifer, undertiden ogsaa af den for
Grønlænderne saa vigtige Talkskifer (Spæksten,
Vægsten). Mange Steder findes ogsaa større eller
mindre Masser af Granit og andre Eruptiver.
Af Mineraler indeholder Grundfjeldet ikke
særlig mange; langt den mærkeligste Forekomst
er Kryolitten ved Ivigtut, men der findes ogsaa
•enkelte andre, som har, ell. kan ventes at ville
faa, tekn. Bet. Her maa navnlig fremhæves
Grafitten, som fra tidligere Tid kendes fra
mange forsk. Forekomster, hvor man ogsaa har
forsøgt at udnytte den, mens den vigtigste
Forekomst i Nutiden synes at være Amitsok
i Julianehaabs Distrikt. Endvidere maa mærkes
Kobbermalmen ved Josvas Kobbermine, noget
Syd for Ivigtut.
De Dannelser, der er yngre end
Grundfjeldet, findes fordelte langs Kysterne, særlig i de
nordlige og østlige Dele af Landet; der findes
baade Eruptiver og Sedimenter, og bl. disse
er en Del forsteningsførende, mens man i
andre ikke har kunnet finde noget, saa at deres
Alder ikke har kunnet bestemmes. Dette er f.
Eks. Tilfældet med Arsuk-Ø-Formationen uden
for Ivigtut og med Igaliko-Sandstenen inden for
Julianehaab. Denne er rød, muligvis devonisk
Sandsten, der overlejres af mægtige
Diabasbænke og er gennemtrængt af en Serie meget
ejendommelige Eruptivbjergarter, der navnlig
er berømte for deres Indhold af sjældne
Mineraler (Eudialyt, Arfvedsonit, Ægirin m. m.).
De Formationer, hvis Alder har kunnet
bestemmes, er følgende: Kambrium-Silur, fundet dels
i det nordvestlige og dels ved Kejser Frants
Josef’s Fjorden i Østgrønland, hvor der ogsaa
er fundet Dannelser fra Devonformationen. Fra
Kulformationen er der fundet Aflejringer i det
nordøstligste Grønland, der er mærkelige ved
at være det nordligste St. i Verden, hvorfra
man kender de ejendommelige Kulplanter. Fra
Trias, Jura og Kridt kendes forsk., mindre
betydelige Dannelser fra Østgrønland, fra den
sidste Formation tillige berømte, planteførende
Aflejringer paa Disko, Nugsuak o. a. St. i denne
Del af Vestgrønland. Planterne, der er bestemte
af Heer, henføres af denne til 3 forsk. Tider;
ældst er Kome-Lagene fra det ældste Kridt, der
næsten kun indeholder Bregner og Naaletræer
og kun eet Løvtræ (Populus); fra det mellemste
Kridt hidrører Atane-Lagene med en meget rig
Flora paa 177 Arter (overvejende Løvtræer,
hvoriblandt saa sydlige Former som Juglans,
Platanus, Laurus, Magnolia o. m. a.). Fra det
yngre Kridt hidrører Patoot-Lagene med en
lignende, men mindre rig Flora; her findes
ogsaa forsk. Saltvandsforsteninger (Ammonitter,
Muslinger m. m.). Fra Tertiærformationen
findes Aflejringer, baade i Vestgrønland (over
Kridtaflejringerne) og forsk. St. langs Østkysten.
Aflejringerne ligner meget Kridtdannelserne,
idet de ligesom disse bestaar af Sandsten,
Skifere med underordnede Jernstenlag og enkelte
Kullag, der er ret gode Brunkul, som dog,
nærmest p. Gr. a. de vanskelige Brydnings- og
Udskibningsforhold hidtil kun har faaet ringe
Anvendelse. Af Forsteninger findes i
Vestgrønland udelukkende Planter (ialt 282 Arter af en
noget lignende Karakter som Kridtplanterne).
Over de nævnte Sedimentdannelser findes en
mægtig Basaltformation, baade i Vest- og
Østgrønland, der danner mægtige Plateauer paa
indtil 2000 m Højde, bestaaende af den ene
vandrette Bænk over den anden. Særlig stor
Udbredelse har Basalten paa Disko og Nugsuak
og i et stort, trekantet Parti Syd for Scoresby
Sund paa Østkysten. Basalten indeholder i
Hulrum forsk. Mineraler, navnlig Zeolitter; mere
berømte end disse er dog det i Basalten
udskilte gedigne Jern, der optræder i delvis
meget store Stykker (indtil 20 t), der blev fundet
af Nordenskiöld 1870 og af ham antaget for
at være Meteorjern, indtil V. Steenstrup 1872
paaviste, at de var af jordisk Oprindelse.
Kvartærdannelserne spiller en forholdsvis
underordnet Rolle i Grønland, hvor det faste Fjeld
næsten overalt træder frem til Overfladen i de
isfri Egne.
Lejringsforholdene i Grønland er for det
meste ret regelmæssige med vandrette Lag, og
Foldninger, der er foregaaede siden den
arkæiske Tid, kendes med Sikkerhed kun i det
allernordligste. Derimod findes mange bet.
Forskydninger, hvorved Lag af meget forsk. Alder er
komne til at grænse op til hinanden, saaledes
navnlig i store Omraader af Østgrønland. De
forsk. marine Lag før Istiden vidner om større
ell. mindre Transgressioner af Randomraaderne;
efter Istiden har Landet ligget meget lavere
end nu, hvorfor der paa mange Steder findes
Strandlinier og hævede Skallag, hvis Højde
gennemgaaende stiger fra det sydlige til det
nordligste, hvor den beløber sig til fl. Hundrede
Meter. I øvrigt er Hævningen af Landet i de
senere Aarhundreder ophørt, og man har
kunnet konstatere en svag Sænkning i nyere Tid.
Der er ikke fundet Spor af Vulkanvirksomhed
efter Tertiærtiden, og Jordskælv er ret sjældne
og gennemgaaende meget svage. Klimaet har
før Istiden ikke været væsentlig forsk. fra det
i den øvrige Verden, og det er saaledes meget
karakteristisk, at man i det allernordligsts
finder de samme Kulplanter som f. Eks. i
Mellemeuropa. Planterne fra Kridt- og
Tertiærtiden vidner om, at der ogsaa den Gang har
været meget mildt, om end lidt koldere end
samtidig i Europa; for Kridttiden beregner
Heer Temperaturer paa op imod 20° aarlig
Middel og for Tertiærtiden c. 12°. I Istiden har
Landet været meget kraftig isdækket, saaledes
at kun enkelte højere Bjergtoppe har raget frit
frem. Efter Istiden er Klimaet i det væsentlige
blevet gradvis mildere, men der er dog ogsaa
i Grønland tydelige Beviser for det Fænomen,
som kendes mange andre St., at Klimaet paa
et vist Tidspunkt har været varmere, end det
er nu, og at der saa senere er indtraadt en
Afkøling.
O. B. B.
Planteverden. Kun den isfri
Kystbræmme og de foranliggende Øer bærer
Plantevækst. Indlandsisen, der dækker hele G.’s
Indre, er uden højere Planter; derimod træffes
her forsk. mikroskopiske Alger, der kan
optræde saa talrigt, at de giver Isens Overflade
Farve; mest kendt er den Alge, der
fremkalder den saakaldte »Røde Sne«, en lille encellet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
