Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 302 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Befolkningen - Næringsvejene - Fiskeriundersøgelser - Bjergværksdrift - Administration

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Angmagsalikdistriktet paa Østkysten fandt
Holm i 1884 413 Individer, i 1892 var dette Tal,
p. Gr. a. Udvandring til den sydlige Østkyst og
derfra til de danske Kolonier, reduceret til
293, men efter at Handelsstationen blev
oprettet i 1894, er Befolkningen ogsaa her jævnt
tiltaget. Den var i

1897:	372	Individer
1901:	436	—
1905:	501	—
1917:	615	—

Polareskimoernes Antal var i 1894 243, i 1906
208 og er for Tiden 235. Hertil kommer endnu
183 Danske, der er ansat i Styrelsens Tjeneste,
og c. 140 Funktionærer og Arbejdere ved
Bjergværksdrift, bl. hvilke dog en Del kun er bosat
i Landet i Sommermaanederne. Den samlede
Folkemængde i hele G. er altsaa ved Beg. af
Aaret 1917 c. 14250.

Næringsvejene er saa godt som
udelukkende Jagt og Fiskeri som i Alm. bl.
Eskimoerne; kun i det sydligste G. er der nogen
Kvægavl, idet der enkelte Steder holdes Køer, Faar
og Geder.

Da Befolkningstilvæksten er saa betydelig,
har man i de senere Aar bestræbt sig for at
indføre ny Næringsveje, og bl. disse maa særlig
nævnes et mere rationelt drevet Fiskeri,
hvorved Fisken tilberedes til Udførsel og
indhandles fra Grønlænderne.

Fiskeriundersøgelser. Under
Ledelse af Zoologen cand. mag. Ad. S. Jensen
lod Staten i 1908 og 1909 foretage
praktisk-videnskabelige Fiskeriundersøgelser langs G.’s
Vestkyst. Undersøgelserne, der foretoges fra
Motorbriggen »Tjalfe«, blev af grundlæggende
Bet. for Fremdriften af et praktisk Fiskeri i
G., idet der tilvejebragtes fyldige Oplysninger
om de forsk. Fiskearters Mængdeforhold,
Udbredelse, Vandringer, Yngleforhold og
Udvikling. Paa Grundlag af disse Undersøgelser
kunde den grønlandske Styrelse skride til
Anlæggelse af en Række Fiskeristationer, hvor
indkaldte danske Fiskere lærte Grønlænderne
Brugen af moderne Fiskeriredskaber og Fiskens
Behandling til Eksport. Fra Stationerne
udføres Torsk (Klipfisk og Saltfisk), saltet Hellefisk
og Helleflynder samt saltet og henkogt Laks, og
deres Omsætning er jævnt voksende.

I de seneste Aar er der endvidere gjort en
Del Forsøg med Faareavl, idet der fra
Danmark, Island og Færøerne er opsendt en
Del Faar til Julianehaab’s og Godthaab’s
Distrikter. Forsøgene synes at love godt, men det
er endnu for tidligt at udtale nogen endelig
Dom over dem.

I Sommeren 1914 er der paabegyndt et
Forsøg paa rationel Ræveavl, idet der paa en
Øgruppe i Godthaabsfjorden er anlagt et
Stutteri.

Bjergværksdrift. Kul. I Nordgrønland,
særlig omkr. Disko og Nugsuaks Halvøen, findes
en Del Kul, som flere Steder træder frem i
Dagen og i lang Tid har været benyttet til
Kulbrydning i mindre Stil til Brug for de
omliggende Kolonier og nærboende Grønlændere. Fra
Aaret 1906 er der sat en mere rationel Drift i
Gang, idet der fra et Kulbrud ved
Umanaksfjorden (Kaersuarsuk) aarligt brydes et
ret betydeligt Kvantum, der i Sommerens Løb
udskibes, dels til Bunkerkul i de i Fart paa G.
værende Dampskibe, dels til Fordeling mellem
Kolonierne. I Sommeren 1917 er der udskibet
som Bunkerkul 424 Tons og til Brug ved
Kolonierne 1308 Tons. Arbejdet i Kulbrudet
foretages af Grønlændere under Ledelse og Tilsyn
af Europæere.

Kryolit er et specifik grønlandsk, ret
værdifuldt Mineral, som i større Mængder kun
forekommer et enkelt Sted paa Jorden, nemlig
ved Ivigtut i Sydvestgrønland, hvor det siden
1864 gennem Kryolit-Mine- og Handelsselskabet
i Kbhvn har været Genstand for Brydning i ret
stor Stil, imod en ret betydelig Afgift til Staten.
Det drives udelukkende af Europæere, og al
Samkvem mellem Arbejderne og Grønlænderne
er forbudt. Der sendes aarligt adskillige
Skibsladninger af dette Mineral til Amerika og
Danmark. Det anvendtes tidligere til Fremstilling
af Soda, Alun, Natron og Lerjord, men har i
de senere Aar fundet nok saa lønnende
Anvendelse til Fabrikation af Mælkeglas, emaillerede
Jernvarer og Aluminium.

Andre Mineraler. I Aaret 1904 fik
Grosserer Bernburg af Kbhvn Koncession
paa at bryde flg. Mineraler: Kobber, Grafit,
Bly, Asbest og Glimmer. Denne Koncession
overgik i 1907 til »Grønlandsk Minedrifts
Aktieselskab«, Kbhvn, hvis Aktiekapital f. T. er 1
Mill. Kr., hvoraf Staten iflg. Koncessionen uden
Vederlag har 10 %. Nævnte Selskab overtog og
fortsatte Driften af Josva-Kobberminen paa
Alangorsuak, Julianehaabs Distrikt, der i 1913
er foreløbig opgivet, til Trods for at der i
Omegnen er fundet Kobbermalm i stor
Udstrækning, men de lokale Forhold gør Stordrift her
meget vanskelig. I 1914 begyndte Selskabet en
Prøvedrift af Grafit paa Amitsok-Øen N. f.
Nanortalik. Julianehaabs Distrikt, og efter
at man havde konstateret store Forekomster
af krystallinsk Grafit paa denne Ø, er Driften
fortsat og udvidet og synes meget lovende.
Samtidig er der i Holstensborg Distrikt
fundet store Forekomster af krystallinsk Grafit,
som vil blive udnyttet, saa snart Forholdene
tillader det. Grafit af god Kvalitet er forøvrigt
fundet mange St. i G., bedst — men ikke i stor
Mængde — i Upernivik’s Distrikt. De øvrige
Mineraler er ikke fundne i driftsværdig
Mængde.

Administration. G. administreres iflg.
Lov af 8. Juni 1912 af »Styrelsen af Kolonierne
i Grønland«, under Ledelse af en Direktør, der
under Indenrigsministeriet er den højeste
Myndighed vedr. alle Sager, der angaar Kolonierne
i G. (Sager af rent indre kirkelig Art sorterer
dog under Kirkeministeriet), og er Foresat for
alle de i G. ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
Under Direktøren er ansat en Handelschef, der
særlig varetager Salget af de fra G. hjemsendte
Produkter, og Indkøb af Varer, der udsendes.

Som foran nævnt er G. i administrativ
Henseende delt i de to Landsdele,
Sydgrønland og Nordgrønland. I hver Landsdel
er ansat en Inspektør, der er Regeringens
Repræsentant og Landsdelens øverste Myndighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>