Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Kirke- og Skolevæsenet - Sundhedsvæsen - Samfærdselen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgangsprøve ved dette Seminarium. Indfødte
Præster uddannes paa et Seminarium i
»Godthaab« med fortsat Uddannelse i Kbhvn. Lærerne
i G. — Kateketerne — uddannes dels ved
Seminariet i Godthaab, dels ved Kateketskoler,
der ledes af Førstepræsterne. Skolevæsenet
staar under Tilsyn og Ledelse af Førstepræsten,
bistaaet af de præsteviede Medhjælpere og
Overkateketer samt af
Kommuneraadsmedlemmer. Paa smaa Bopladser, hvor ingen Kateket
haves til Raadighed som Lærer, antages
indfødte Grønlændere som Læsere og Læserinder,
der for en ringe Betaling besørger
Undervisningen paa Bopladsen. De vigtigste Fag i
Børneskolen er Religion, Læsning og Skrivning
af det grønlandske Sprog, Regning, elementær
Historie og Geografi. Al Undervisning saavel
ved Seminariet som i Børneskolerne er gratis.
Sundhedsvæsen. G. er for Tiden delt i
7 Lægedistrikter, i hvert af disse er ansat en
af Kongen udnævnt Distriktslæge, der fører
Tilsyn med alt, hvad der henhører under
Sundhedsvæsen, og saavidt muligt hvert Aar skal
besøge alle de i Lægedistriktet værende
Handelspladser samt faste og midlertidige
Bopladser, hvor der opholder sig Indfødte, dels for
at tilse de Syge, deis for at skaffe sig Kendskab
til Beboernes og Boligernes Sundhedsforhold.
Distrikterne er saa store, at det ofte kan være
vanskeligt at komme rundt paa alle Bopladser.
Til Rejserne benyttes i Reglen Motorbaade og
om Vinteren i Nordgrønland Hundeslæde. Paa
de Steder, hvor Lægen har fast Opholdssted, og
forøvrigt ogsaa paa andre store Pladser, findes
Sygehuse med Operationsstue og Badeværelse,
der bestyres af Lægen med Assistance af dels
danske, dels indfødte Sygeplejersker.
Distriktslægen paaser, at der overalt i hans
Distrikt kan ydes Fødselshjælp. Han er
Jordemødrenes Foresatte, oplærer dertil egnede
Grønlænderinder og giver Indstilling til
Inspektøren om eventuel Nedsendelse til Danmark til
yderligere Oplæring.
Ved Kolonien Angmagsalik paa
Østkysten, som anlagdes 1894, er Forholdene i flere
Henseender anderledes end ovf. skildret. Her
har i mange Aar været en større beboet Plads
(allerede fra Midten af 18. Aarh. haves
Efterretninger om den), men Eskimoerne har levet
fuldstændig uden Forbindelse med den
civiliserede Verden, indtil Kaptajn Holm paa sin
berømte Ekspedition 1883—85 fandt dem og
overvintrede imellem dem. Til Trods for at
Kaptajn Holm udtalte som sin Overbevisning,
at der i Løbet af nogle Aar vilde komme Folk
fra Danmark op til dem og delagtiggøre dem
i adskillige af de Herligheder, som de hørte,
at der fandtes paa Vestkysten, længtes de saa
meget efter disse sidste, at der i de nærmeste
Aar derefter rejste en Del af dem Syd paa og
ogsaa naaede Vestkysten. Det viste sig her, at
de ikke kunde taale Berøringen med
Vestkystens Grønlændere; mange blev syge, og man
nærede Frygt for, at Stammen langs Østkysten
efterhaanden skulde forsvinde. For om muligt
at standse denne Udvandring til Vestkysten
blev der 1894 anlagt en Missions- og
Handelsstation ved Angmagsalik med en ordineret
Missionær og en Handelsbestyrer. Efter Loven af
1912 gik Stationen over til at blive Koloni med
en Førstepræst og en Kolonibestyrer. For ikke
at fremkalde nogen Forandring i Befolkningens
Levemaade og for ikke at friste de Indfødte til
at skille sig ved de Artikler, som er nødvendige
for dem selv til Livets Ophold, er Handelen
her meget indskrænket. Der maa kun
indhandles Bjørneskind, Ræveskind og Sælskind, og
disse sidste kun for saavidt man kan skønne,
at Befolkningen kan undvære dem. De Indfødte
kan kun købe Erhvervsmidler, Jernvarer,
Tobak og Beklædningsartikler. Salg af europæisk
Proviant som Gryn, Ærter og Rugmel er
forbudt, ligesom det paa det strengeste er
forbudt at sælge, bortgive ell. udskænke spirituøse
Drikke. Kun naar det gælder at afværge
Hungersnød, kan der gratis udgives groft Rugmel
til de Nødlidende. P. Gr. a. de vanskelige
Besejlingsforhold er Kolonien saa vidt muligt
stadig forsynet med Proviant for fl. Aar.
Ogsaa i administrativ Henseende har den en
Særstilling, idet den p. Gr. a. sin afsides
Beliggenhed ikke er underlagt nogen Inspektør,
og de Indfødte ikke kan blive Medlemmer af
Landsraadet.
Samfærdselen mellem de danske
Kolonier i G. og Moderlandet besørges af Styrelsen,
hovedsagelig ved dennes egne Skibe. Da
Handelen drives som Monopol, er det kun med
Regeringens Tilladelse, at Adgang til G. kan
faas. Til Besejlingen benyttes f. T. 2 Dampskibe
og 3 Sejlskibe, samt i Reglen et fragtet
Dampskib. Af disse gør det ene Dampskib 4 Rejser
om Aaret, de øvrige som Regel 2.
Besejlingsplanen lægges saaledes, at hver Koloni besejles
af mindst 2 Skibe. De første Skibe afgaar i
Reglen omkr. 1. Apr. fra Kbhvn og anløber
Kolonierne i Mellemgrønland; først i Maj
Maaned afgaar Skibene til Nordgrønland, da Isen
her i Reglen ikke tillader Skibene at komme i
Havn før i Juni. Den sydligste Koloni,
Julianehaab, besejles i Reglen først sent paa
Sommeren, da Storisen paa denne Aarstid lægger
færrest Hindringer i Vejen. Angmagsalik
besejles kun af det ene af Dampskibene og altid
paa dets sidste Rejse, da det har vist sig, at
Storisen her udfor er lettest at gennemsejle i
Slutn. af Aug. ell. Septbr. Rejsernes Varighed
er meget forsk. efter Forholdene; Sejlskibene
bruger i Reglen 4 à 8 Uger om Rejsen op og
omtr. lige saa lang Tid om Turen tilbage.
Foruden nævnte Besejling finder regelmæssig Fart
Sted paa Kryolitbrudet Ivigtut, dels med
Dampskib og dels med fragtede Sejlskibe, som
bringer Kryolit fra Ivigtut saavel til Danmark som
til Amerika. Endelig besørger det grønlandske
Minedrifts-Aktieselskab ved egne Skibe
Besejlingen af Brudene og Stationen »Thule«.
Imellem Kolonierne indbyrdes finder kun
lejlighedsvis Samkvem Sted; Inspektører, Læger og
Præster benytter i Reglen Motorbaade til deres
Rejser i Distriktet. De Indfødtes Sommerrejser
foregaar saa godt som altid i Kajak og
Konebaad (Skindbaade), som har den store Fordel,
at de med Lethed kan tages paa Land og endog
bæres over ret store Strækninger. Navnet
Konebaad kommer af, at det i Reglen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
