Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor de kæmpede mod de Indfødte, og rejste
derefter tilbage til G.
Skønt Kolonien i G. ikke var større end 1/3
af et Bispedømme, fik den dog, p. Gr. a. den
lange Afstand fra andre Lande, 1126 en fast
ansat Biskop. Bispestolen blev oprettet ved
Gardar i Bunden af Einars-Fjorden. Kolonien
antog de isl. Love, der, ligesom paa Island,
forestodes af en Lavsmand (lögmaðr). Den
første Lavsmand var Erik den Røde, og efter
ham boede Lavsmændene paa dennes Gaard
Brattahlid. Kolonien var delt i to Distrikter ell.
Bygder, der hed Østerbygd og Vesterbygd;
imellem disse laa store, øde ubeboede
Strækninger. Østerbygden var mest befolket; her laa
Lavsmandsboligen og Bispestolen, 12 Kirker,
hvoraf den ene var Domkirken, og 190 Gaarde,
og tillige nævnes her et Munkekloster og et
Nonnekloster. Vesterbygden havde kun 4
Kirker og 90 Gaarde, men den strakte sig over
en meget lang Strækning, idet dens beboede
Steder ofte laa langt fra hverandre. Efter de
i vor Tid af danske Ekspeditioner foretagne
Undersøgelser, gennem hvilke der er optaget
Kort over de forsk. Fjorde, samt
Nordboruinerne opmaalt og delvis udgravede, viser det sig,
at Østerbygden har ligget i det
nuværende Julianehaabs-Distrikt og Vesterbygden
i Godthaabs-Distriktet; man har endog med stor
Sikkerhed kunnet paavise de Fjorde, som
omtales i Sagaerne, ell. som findes i gl.
Fortegnelser. Nordboerne har dog ikke indskrænket sig
til at færdes i disse Distrikter. Man har
Efterretninger om, at de har gjort Fangstrejser
langt op ad G.’s Vestkyst for at fange Hvaler
og Sælhunde samt for at samle Drivtømmer og
gaa paa Jagt efter Storvildt. Endog paa c. 73°
Br. (lidt N. f. den nordligste Koloni Upernivik)
er der, i en Varde paa Toppen af et Fjeld,
fundet en Runesten, der beretter, at Varden er
opført af 3 navngivne Nordmænd i Apr.
Maaned, og saaledes afgiver Bevis for, at de ogsaa
har overvintret i disse nordlige Egne.
Runestenen (af hvilken en Kopi findes i
Nationalmuseet i Kbhvn) skriver sig efter kyndige
Mænds Dom tidligst fra den sidste Halvdel af
13. Aarh.
1261 gav de grønlandske Nordboer, som det
synes frivillig, slip paa deres Selvstændighed,
og hyldede den norske Konge Haakon Haakonsøn.
Fra den Tid ramte mange Uheld den
grønlandske Koloni. Havisen ved Landets Østkyst
menes i 13. Aarh. at være tiltagen, i en forhen
ukendt Grad. I 14. Aarh. begyndte
Skrællingerne (Eskimoerne) at anfalde Kolonien og
ødelagde i Løbet af 14. Aarh.’s sidste Halvdel hele
Vesterbygden.
Landet havde saaledes lidt meget baade ved
Naturens Ublidhed og fjendtlige Anfald, men
Tilstanden forværredes endnu mere, da den
norske Konge i Slutn. af 14. Aarh. tilegnede sig
Eneret til at handle med Landets Indb.; thi
herved udelukkede Regeringen alle Private fra
Handelsforbindelse med G., medens den selv
— især senere hen, da urolige Tider og
pestagtige Sygdomme hærgede Nordeuropa —
forsømte Landets Besejling og Indbyggernes
Forsyning med, hvad de behøvede fra Europa til
Livets Ophold. Endnu saa sent som 1425, i Erik
af Pommern’s Tid, indskærpedes Forbudet imod
Privates Sejlads paa G.
Det sandsynligste er, at Nordboerne allerede
i 14. Aarh., p. Gr. a. deres isolerede Stilling,
er gaaede nedad, i aandelig Retning. Det
hedder saaledes i en isl. Afskrift efter tabte Kilder
for Aaret 1342, at G.’s Indb. er faldne fra den
sande Tro og de Kristnes Religion, og at en
Del af dem, efter at have aflagt alle gode
Sæder og sande Dyder, har omvendt sig til
Eskimoernes Hedenskab. 1355 blev Kongens
Skib, »Knarren«, efter i 9 Aar (den sorte Døds
Tid) ikke at have besøgt G., sendt ud for at
hindre, at Beboerne skulde falde fra
Kristendommen. Efter at der i 19 Aar ingen Biskop
havde været i G., kom Biskop Alf 1367; han
døde deroppe 1377 og var den sidste
grønlandske Biskop, der opholdt sig i Landet. Efter
den Tid skal en gl Præst have forestaaet
Bispestolen, og det vides, at den grønlandske
Officialis har udført en Vielse 1408 i
Hvalseyjar Kirke i Østerbygden (Kakertok
Kirkeruin). 1410 skal, for sidste Gang i et langt
Aaremaal, et Skib være kommet hjem derfra,
men derefter begynder Mørket at brede sig
over Kolonien. Mindre sikre Efterretninger
omtaler, at der endnu er drevet Handel
imellem G. og Norge indtil 1484; da siges de
tiloversblevne 40 Nordmænd, der var kendte med
den grønlandske Sejlads, at være blevne
myrdede i Bergen af tyske Købmænd, fordi de
ikke vilde sælge dem deres Varer.
I et (1892) fundet Pavebrev fra 1492 antydes
det, at der omtr. ved denne Tid er bragt
Underretninger om G. til Europa, Underretninger,
som i en mærkelig Grad stemmer med de
Erfaringer, man nu er i Besiddelse af; der siges
nemlig bl. a. i Pavebrevet, at G. er en Ø
liggende ved Verdens Ende. P. Gr. a. den
omliggende Is er Sejladsen til denne Ø meget
sjælden og kan kun ske i Aug. Maaned, efter
at Isen er smeltet. Naar man erindrer, at der
ved G. forstaas Julianehaabs Distrikt, maa man
forbavses over denne Udtalelse fra 1492, som
fuldstændig er bekræftet ved de senere Aars
Erfaring fra Besejlingen af denne Koloni. Det
hedder endvidere i Pavebrevet, at man tror,
at intet Skib i de sidste 80 Aar er kommet
derhen, og at heller ingen Biskop ell. Præst
har resideret der. Følgen har været, at de
fleste Indb. er faldne fra den kristne Tro og
ikke har andet Minde derom, end at der en
Gang om Aaret fremvises den Alterdug
(corporale), som 100 Aar tidligere blev benyttet af
den sidste Biskop. Brevet ender med en
Meddelelse om, at Benediktinermunken Mathias
har tilbudt sig at gaa som Missionær til G.
for at omvende de Frafaldne, men der findes
ingen Steder Meddelelse om denne Mands
Planer og Forberedelser. Dr. phil. Louis Bobé
har i Rigsarkivet fundet et Dokument, som
bestemt peger paa, at der, kort før Kristian I’s
Død (1481), har været en Ekspedition i G., som
har hjembragt Efterretninger derfra. Den
beretter om Kampe med grønlandske Sørøvere,
som i deres smaa Skibe uden Køl (Skindbaade)
gjorde Havet usikkert. Det er ikke umuligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
