Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guatemala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
caliente og tierra templada kan alle tropiske
Kulturplanter dyrkes. Det vigtigste Produkt er
Kaffe, hvoraf der i 1914 avledes 41,6 Mill. kg.
Før Krigen ejedes 50—60 % af G.’s
Kaffeplantager af Tyskere og Produktionen var i stærk
Stigning. Ogsaa Banandyrkningen har
kommerciel Bet., hvorimod Majs, Bønner, Sukkerrør,
Hvede, Ris og Kartofler dyrkes til indenlandsk
Forbrug. Der avles fortrinlig Kakao, Bomuld og
Tobak, men ikke i store Mængder. Urskoven
leverer Mahogni, Farvetræ og Kautschuk; og i
senere Aar har nordamerikanske og belgiske
Selskaber anlagt Gummiplantager. Paa de
højtliggende Plateauer er der fortrinlige Græsgange,
og Kvægavlen er i stærk Udvikling; der
fandtes (1914) 655386 Stkr Hornkvæg, 114451 Heste
og Muldyr, 402124 Faar, 58847 Geder og 176515
Svin. Bjergværksdriften er kun i sin Begyndelse;
der findes i G. Sølv, Guld, Kobber, Jern og Bly,
Svovl, Salt og Marmor. 1915 overtog Staten alt
Mineland, som herefter kun kan udnyttes mod
en Forpagtningsafgift til Staten. Haandværk og
Industri er af ringe Bet.; der forarbejdes
Læder og Lædervarer, »Panamahatte«, Uld- og
Bomuldsstoffer, og der findes adskillige
Sukkerfabrikker og Bryggerier. 1914 beløb Værdien af
Indførselen sig til 1866200 £ (især
Bomuldsvarer o. a. Tekstiler), Udførslen til 2550800
£ (især Kaffe, desuden Bananer, Huder,
Tømmer og Kautschuk). Før Verdenskrigen havde
U. S. og Tyskland omtr. lige stor Andel i
Handelen paa G., idet U. S. havde den største Part
i Importen, Tyskland i Eksporten; mindre Bet.
havde Englands Handel paa G. For
Samfærdselen har G. gjort mere end sine
Naboer. Der findes ret gode Landeveje og (1914)
987 km Jernbane, som for største Delen tilhører
Mellemamerikas internationale Jernbaneselskab,
men støttes af G.’s Regering og kan købes af
denne i Aaret 2002; særlig Bet. har den
interoceaniske Bane fra den atlantiske Havneby
Puerto Barrios over Hovedstaden G. til San José
de G. ved Stillehavskysten. Megen Transport
foregaar dog paa Muldyr. 1916 fik et Selskab
Koncession paa at bygge en 125 km lang Kanal
gennem Kystsletten ved Stillehavet, fra San
José til Rio Esclaves. I 1915 anløb 575 Skibe paa
ialt 975801 t Republikkens Havne, af hvilke de
vigtigste er Puerto Barrios og Livingston paa
den atlantiske Side, San José, Champerico og
Ocos paa den pacifiske Kyst. G.’s egen
Handelsflaade er betydningsløs. (1915) fandtes i G. 382
Postkontorer, som besørgede henved 16 Mill.
Breve. Møntenheden kaldes Peso ell. Dollar,
har en nominel Værdi af 4 eng. Shillings, og
deles i 100 Centavos; den saakaldte Real, en
Nikkelmønt, er 12 1/2 Centavos. —
Regeringsformen er republikansk og hviler paa en
Konstitution af Decbr 1879, ændret 1885, 1887 og
1903. Den lovgivende Magt indehaves af en
Nationalforsamling, der vælges ved alm. og
direkte Valg paa 4 Aar og bestaar af 1 Medlem
for hver 2000 Indb., samt af et Statsraad paa
13 Medlemmer, der dels vælges af
Nationalforsamlingen, dels udnævnes af Præsidenten. Den
udøvende Magt indehaves af Præsidenten, der
vælges paa 6 Aar. Valgret og Valgbarhed har
enhver Borger, der er fyldt 21 Aar. Den
finansielle Stilling er god; Statsindtægterne beløb sig
1914—15 til 85007704 Dollars, Udgifterne til
60082640 Doll., og den udenrigske Statsgæld var
(31. Decbr 1914) 2357063 £. Landets Flag
bestaar af 3 lodrette Striber, blaat, hvidt og blaat.
Der er alm. Værnepligt fra 18 til 50 Aar; G.’s
Hær udgør i alt 85535 Officerer og Mand,
hvortil kommer 40575 Mand i Reserven.
Historie. G. blev erobret 1524—25 af
Pedro de Alvarado, der med en lille Skare
Spaniere undertvang de talrige indianske
Indbyggere, idet han drog Fordel af Uenigheden
mellem Stammerne. Spanierne dannede af
Mellemamerika med det sydligere Meksiko (Chiapas)
Generalkaptajnskabet G. Under Kolonialtiden
led de Indfødte her som i det øvrige spanske
Amerika under en hensynsløs og grusom
Udbytning fra Spaniernes Side, idet disse gjorde
Indianerne til livegne Slaver og udryddede hele
Stammer. Samtidig udbredtes den rom.-kat.
Religion og det sp. Sprog. 1821 løsrev de
mellemamerikanske Republikker sig fra Spanien,
hørte 1822—23 til Iturbides meksikanske
Kejserrige og dannede 1823—39 en føderativ Republik.
Det konservative Parti i G. var imod
Forbundsrepublikken, og efter fl. Aars Kampe blev det
liberale, forbundstro Parti slaaet, og G. blev
1847 en selvstændig Republik under Præsident
Rafael Carrera, en Indianer, der regerede
diktatorisk indtil sin Død 1865. Han førte heldige
Krige med Honduras og Salvador, støttede sig
til det klerikale Parti og søgte at staa paa en
god Fod med europæiske Regeringer. Han
efterfulgtes som Præsident af sin Partifælle
General Vicente Cerna, som dog blev styrtet af
det liberale Parti 1871. Rufino Barrios, der af
de Liberale valgtes til Præsident 1873, regerede
fuldkommen diktatorisk; han forjog Jesuitterne
og konfiskerede Kirkens Ejendomme og
undertrykte Modpartiet med haard Haand. 1879
indførtes en liberal Konstitution. Herefter forsøgte
Barrios at genoplive den mellemamerikanske
Forbundsrepublik; 1885 erklærede han sig for
Mellemamerikas øverste militære Chef og
trængte ind i Salvador, men faldt her i et Slag
(2. April). Han efterfulgtes som Præsident af
General Manuel Barillas. G. sluttede Fred med
sine Naboer, men hjemsøgtes af blodige indre
Kampe. Ved Valgene 1892 blev General José
Maria Reina Barrios Præsident, og 1897 blev
han genvalgt, men 1898 myrdet. S. A. valgtes
Manuel Estrada Cabrera til Præsident. Cabrera
fremmede Samfærdselen, Handelen og
Oplysningen; men hans Genvalg til
Præsidentværdigheden for Tidsrummet 1905—11 opirrede hans
Modstandere. Han beskyldtes for at stræbe
efter Diktaturet, for grusom Forfølgelse af
politiske Modstandere, Misbrug af Statens Finanser
etc., og i Marts 1906 trængte velbevæbnede
Skarer ind i G. fra Meksiko, British Honduras
og Salvador under Ledelse af Ekspræsidenten
Barillas, der støttedes af Republikkerne
Salvador, Honduras og Costa Rica. Cabrera holdt
dog Fjenderne Stangen, og allerede i Juli
sluttedes en Vaabenstilstand som Følge af
Intervention fra Præsident Roosevelt og Præsident Diaz
(af Meksiko); ved Freden, som sluttedes i
Septbr, bestemtes det, at fremtidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
