Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følge af Kystens hele Natur er der kun faa
Havne, og disse dannes, paa enkelte
Undtagelser nær, af Flodmundingerne. Ogsaa Øernes
Antal er ringe. I det egl. G. er det kun ud for
den sydlige, fr. Del, at der ligger to ubetydelige
Smaagrupper, medens den eneste store Ø,
Maracá, faa km N. f. Amazon-Mundingen, tilhører
det bras. G. — Terrain- og
Jordbundsforhold. Det flade Land langs Havet er saa
lavt, at det delvis endogsaa er sænket under
Oceanets Niveau, saa at det maa beskyttes ved
Diger. Store Moradser og Ferskvandssumpe
opfylder disse Marskegne, hvis mange
Floder og talrige Kanal- og Digeanlæg paa en
slaaende Maade giver dem Udseende af et
Stykke Holland, henflyttet til Troperne. Det er
da ogsaa Hollænderne, G.’s første Kolonisatorer,
som har opført Digerne og anlagt Kanalerne.
Først i en Afstand fra Havet af henved 80 km
afløses Marsklandet af højere liggende Land, der
bestaar af hvidt Kvartssand og repræsenterer
en fordums Strandbred, og inden for denne
hæver sig efterhaanden G.’s Højland, der fra
det nordøstlige Brasilien strækker sig mod NV.
langt ind i Venezuela, lige til Orinoco. I den
sydøstlige Del bestaar dette Højland af lave
Bjergdrag, der sammenfattes under
Benævnelsen Tumuc-Humac, og som danner Vandskellet
mellem de til Atlanterhavet og til Amazonas
løbende Floder. Efterhaanden som man følger
Højlandet mod V., udvider det sig mere
plateauformig, og dets Kæder antager betydeligere
Højder. Medens det mod SØ. kun hæver sig
indtil 500 m, naar det i Vilhelmina-Kæden i
holl. G. 1160 m og i Maanebjergene ved britisk
G.’s Sydgrænse indtil 1500 m. Ved Grænsen
mellem britisk G. og Venezuela hæver sig det
vældige Sandstensbjerg Roraima (2600 m); et andet
berømt Bjerg er Duida (2510 m) ved Esmeralda
i det sydlige Venezuela. G.’s geol. Bygning er
endnu grumme lidt udforsket. I al Alm. kan
det siges, at Højlandet er et meget gl.
Bjergland, der overvejende bestaar af Granit,
Kvartsit og krystallinske Skifere, i Lighed med
Brasiliens Højland, og som tidligt var helt
nedslidt af Erosionen, saaledes at det i
Kridttiden laa under Havets Overflade og blev
overlejret med et vældigt Dække af Sandsten.
Senere hævede Landet sig atter over Havet, og
ved Flodernes Erosion skabtes de nuv. Dalstrøg
og mellemliggende Højdedrag. — Mod. NV.
vokser Kysten endnu bestandig langsomt
udefter ved Flodernes og Havets Dyndaflejringer.
Floderne er langt bedre kendte end
Bjergene, fordi de danner de eneste
Samfærdselsveje fra Kysten til det Indre. Deres Antal er
overordentlig stort, og i de flade Kystegne
flyder de forsk. Vandaaresystemer ofte sammen,
dannende naturlige Kanaler. Her er deres Løb
roligt og jævnt; men følger man dem op i
Højlandet, er det fælles for dem alle, at Løbet
brydes i talrige Fald og Strømsnævringer, der i
høj Grad hemmer Sejladsen. De kan grupperes
i 3 naturlige Systemer: Tilløbene til Orinoco
(Caura, Caroni), til Amazon-Floden (Paru,
Trombetas, Rio Branco o. fl.) og til
Atlanterhavet (Essequibo, Corentyne, Surinam, Maroni,
Oyapock o. fl.). Kun den sidste Gruppe tilhører
det egl. G. Bl. dens Floder er den nordligste,
Essequibo i Britisk G., den betydeligste; men i
øvrigt er der ingen af de anførte Kystfloder,
hvis Vandmængde ikke er mindst lige saa stor
som Rhônes ell. som Rhinens. Nogle af dem
besejles nu i deres nedre Løb af Dampere,
medens deres mellemste og øvre Løb p. Gr. a.
de mange Fald kun kan befares med Kanoer,
som endda i 2—3 Maaneder af Tørtiden kan
have vanskeligt nok ved at komme frem. I det
sydvestlige G. forekommer, navnlig i Regntiden,
fl. Tilfælde af Bifurkation ell. Floddeling;
særlig berømt er Orinocos Bifurkation ved
Buenaguardia, hvor denne Flod sender Cassiquiare til
Amazon-Flodens Biflod Rio Negro. G.’s Klima
er udpræget tropisk. Nøjagtige
Temperaturiagttagelser haves kun fra Kystbyerne; her er den
aarlige Middeltemp. 26°, den varmeste Maaned
c. 27°, den koldeste lidt over 25°. I Alm. er
østlige Vinde fremherskende hele Aaret igennem
(Nordøstpassaten den største Del af Aaret,
Sydøstpassaten Juli-Septbr). Nedbøren er i
Georgetown 2140 mm aarlig, i Paramaribo 2350 mm,
i Cayenne 3000 mm; i det Indre af Landet synes
den at være noget mindre, særlig mellem 3°
og 4° n. Br., men synes atter at blive meget
rigelig længere mod V. ved Orinoco og Rio
Negro. I Højlandets Indre og i den nordlige
Del af G. er der to Regntider, af hvilke den
største falder Apr.—Aug., en mindre
Novbr—Decbr. Ved Højlandets sydlige Fod og paa den
sydlige Del af Kysten regner det derimod hele
Aaret, selv om den stærkeste Nedbør falder
Maj—Juni og Decbr—Jan. Klimaet er, særlig i
de sumpede Kystegne, usundt for Europæerne,
som let angribes af Malaria, Dysenteri, gul
Feber og Beri-Beri. I det Indre synes Klimaet at
være sundere.
Plante- og Dyreverden. Langs Kysten
og ved Flodmundingerne findes
Mangrovevegetation, der danner tætte Kratskove. Derefter
følger Urskoven, som opfylder næsten hele det
østlige G. (Ø. f. Essequibo) og mod S. ogsaa
udbreder sig mod V. til hinsides øvre Orinoco
og Rio Negro; den er en typisk Regnskov og
har meget tilfælles med de bras. Regnskove
(jfr Brasilien, Plantevækst). Højlandets
Indre er dækket af Savanner, som især har en
vid Udbredelse mod V., mellem 60° og 63°
vestlig Længde og 4 1/2° og 2° n. Br.; her bestaar
Plantevæksten især af høje, stive Græsser og
Halvgræsser (Cyperaceer), blandet med en
Mængde tornede Buske og Urter og spredte
enkelt staaende, forkrøblede Træer — kun i
Savannens fugtige Lavninger findes Skov, især
bestaaende af Mauritia-Palmer, Scitamineer og
Bregner, og langs Flodbredderne strækker sig
smalle Skovstriber. I Tørtiden er Savannen et
gult, støvet, hedt Landskab; men i Regntiden
udvikler der sig et rigt og mangfoldigt
Blomsterflor (den prægtige Aakande Victoria regia
stammer fra G.). Ovf. Savannen, i Højlandets
Sandstensregion, er Dalene klædte med saftigt
Græs og Bjergene med prægtige Skove.
Dyreverdenen er rig og endnu forholdsvis lidet
kendt. Rovdyrene (Jaguar, Puma, fl. Katte- og
Maar-Arter) er udbredte over hele Omraadet,
hvorimod de mange Abe-Arter har en mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
