Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudin, Jean Antoine Théodore - Gudjarat - Gudjarati - Guðjónsson, Pjetur - Guðlaugsson, Jónas - Gudme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvespil og rædselsvækkende Magt det rette
stemningsvækkende Element for den ny Tids
Kunstprogram. Allerede hans første Arbejder (1822)
gjorde Lykke; han magtede de fineste
Lysovergange saavel som de stærkeste Farvevirkninger
og øgede Beskuerens Interesse ved spændende
Staffage, saa et Skibbrud, saa et brændende
Skib (»Kents Brand« [1827, Luxembourg]) etc.;
Billedet »Colombos Passagerer reddes« (1831,
Mus. i Bordeaux) gjorde ham berømt, og i
hans Arbejders Poesi og maleriske Skønhed
fandt Samtiden noget af en moderne Cl
Lorrain. Imidlertid blev hans ualmindelig lette
Haand snart benyttet til store officielle
Bestillinger, der udviklede et flygtigt bravurmæssigt
Foredrag, som uden nøjeregnende Hensyn til
Naturen tumlede med de grelleste
Farvesammenstillinger; for den fr. Regerings Regning
skildrede han 1838—48 i store, dekorative, men
ofte ret tomme Lærreder den fr. Marines
Bedrifter (talrige Arbejder i Versailles, 27 fra
Familien Orléans’ Besiddelse gaaede over i privat
Eje). Af G.’s mere kendte Værker kan endnu
mærkes: »Maaneskinslandskab ved Neapel«,
»Fra Antibes« (1830, Mus. i Königsberg),
»Vindstød paa Algers Red« (1835, Luxembourg-Mus.),
»Skibbrud ved Genua« (1837) og »Uroligt Hav
efter Storm« (1839, begge i Leipzigs Mus.), to
Søstykker fra 1845 i Berlins Mus., »Søslag
mellem Franskmænd og Hollændere« (1852,
Dresdens Gal.), fl. i Mus. i Bordeaux, Nantes,
Perpignan etc. Paa Thorvaldsen’s Museum findes
»Kyst ved Neapel«. Han har ogsaa raderet
nogle Blade.
A. Hk.
Gudjarat, Guzerat, Landskab i Prov.
Bombay i Forindien, omfatter Halvøen
Kathiavar mellem Bugterne ved Katsh og
Kambay samt de tilgrænsende Distrikter paa
Fastlandet. Kathiavar er bjergfuld og hæver sig i
mod S. til 1117 m i det skovklædte Gir Range,
medens Ø derfor det enligstaaende Basaltbjerg
Palitana (500 m) er berømt for sine talrige
Klostre og Valfartssteder. Landet Ø. f.
Kambay-Bugten er lavt og gennemstrømmes af
Floderne Mahi, Narbada og Tapti. Ved Østgrænsen
hæver det sig op mod Malva-Plateauet. G. er
kendt for sin Frugtbarhed, og navnlig er den
her avlede Bomuld anset. Befolkningens Sprog
er Gudjarati.
M. V.
Gudjarati, se Gujarati.
Guðjónsson [’gøðjo^unsån], Pjetur, isl.
Organist, f. 29. Novbr 1812, d. 25. Aug. 1877.
Fra 1840 indtil sin Død var G. Organist ved
Domkirken i Reykjavik og fra 1846 tillige
Lærer i Sang ved den lærde Skole smst. I disse
lidet indbringende Stillinger arbejdede han med
utrættelig Iver og Interesse for Sangens,
navnlig Kirkesangens Forbedring i Island. 1861
udgav han Melodier til isl. Salmer »Íslenzk
sálmasöngs- og messubók með nótum«, og da han
døde, var han i Færd med at udgive en
trestemmig Salmesangsbog, der udkom med hans
Biografi det flg. Aar (»Salmasöngsbók með
þrem röddum« [1878]).
B. Th. M.
Guðlaugsson [’gøðlö^igsån], Jónas, isl. Digter,
f. 27. Septbr 1887 paa Præstegaarden Staðarhraun
i det vestlige Island, d. i Danmark 15. Apr. 1916.
G. var en rig og frisk lyrisk Begavelse. Som
Fortæller ejede han ogsaa betydelige Evner; hans
Naturskildringer er storartede. Han var meget
produktiv. I sin korte Levetid udgav han 6
Digtsamlinger, hvoraf dog een sammen med en
anden, og 3 Bd Fortællinger. I hans sidste Aar
lammede Sygdom (Basedow’s Sygdom) hans
Virksomhed. G. kom 14 Aar gl i Reykjaviks
Almenskole; efter 4 Aars Ophold traadte han
ud af Skolen og blev knyttet til et Blad i
Reykjavik; det flg. Aar redigerede han et Blad paa
Isafjord (»Valurinn«, 1906—07), foretog siden en
længere Rejse i de nordiske Lande og i
Tyskland og England. 1909 redigerede han Bladet
»Reykjavik«, tog siden til Danmark for dér at
bane sig en Vej. Han tilbragte siden sin
Levetid mest i Danmark, hvor han, efter at have
indgaaet et Ægteskab med en tysk Dame,
boede paa Skagen. G. skrev i fl. danske Blade,
navnlig politiske Artikler i »Riget« og
»Hovedstaden«; fl. Digte af ham udkom i danske og
norske Blade. 1905 offentliggjorde G. sin første
Digtsamling »Vorblóm«, 1906 »Tvistirnið«
(sammen med Sig. Sigurðsson) og 1909 »Dagsbrún«.
G. var en af de første Islændere, som digtede
paa Dansk. Han udgav paa Dansk »Sange fra
Nordhavet« (1911), »Viddernes Poesi« (1912) og
»Sange fra de blaa Bjerge« (1914), endvidere
Fortællingen »Solrún og hendes Bejlere« (1913),
»Monika«, isl. Bondefortælling (1914) og
»Bredefjordsfolk«, Historier fra Island (1915).
B. Th. M.
Gudme, Herred i det østlige Fyn,
Svendborg Amt, omgives mod S. og SV. af Sunds
Herred, fra hvilket det paa en Strækning
skilles ved Vejstrup Aa, mod V. af Salling Herred
og mod N. af Vindinge Herred, mod hvilket
Kongshøjaa for en Del danner Grænsen, samt
mod Ø. af Store Bælt. Herredets største
Udstrækning er fra Ø. til V. c. 22, fra N. til S.
c. 15 km. Det er c. 244 km2 (24395 ha) og
havde 1. Febr 1916 15960 Indb. (1801: 6837,
1860: 11806, 1880: 12755, 1901: 13875), ɔ: c. 65
Indb. paa 1 km2. Terrainet er for det meste
højtliggende og meget bakket, idet det hører
til Øens østlige Skraaning, der falder af fra
det Vandskel, der udgaar fra Skaarupøre og
strækker sig op til Hindsholmen; fl. Punkter i
Herredets vestlige Del hæver sig over 100 m
(Grønbanke er 120 m); mod Ø. falder Bakkerne
af til Store Bælt. De ler- og sandmuldede
Jorder er gennemgaaende af god Beskaffenhed.
Det er ikke særlig rigt paa Skov; dog findes
Skove spredte over hele Herredet. En Del smaa
Aaer, hvoraf den største er Stokkebæk eller
Tangeaa, snor sig mellem Bakkerne med
forholdsvis dybe Lejer ud til Store Bælt. Søer
har Herredet ikke. M. H. t. Frugtbarheden
hører det til de middelgode, idet der gaar
c. 6 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet
var (1912) c. 12000 ha besaaet, 8000 Eng,
Græsgang og Brak og 2500 Skov og Plantage. Der
var (1918) 4603 Heste, 17000 Stkr Hornkvæg,
6103 Svin og 2254 Faar (i 1914 henh. 4759,
20668, 22609 og 2418). Herredet er delt i 12
Sogne; det samlede Hartkorn var (1905) 4068
Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse var
(1916) 3045. I gejstlig Henseende danner
Herredet eet Provsti med Vindinge Herred, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
