Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulating - Gulatingsloven - Gulba - Gulblymalm - Gul-Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særskilt Tingsted paa Avaldsnæs paa Karmøen
(senere i Stavanger); i Beg. af 16. Aarh. deltes
dette ny Lagdømme atter i to, idet »Agdesiden«
fik særskilt Lagting (med flere Tingsteder).
Omvendt sloges atter Gulatings Lagmandsembede
sammen med Bergens Bys, en Ordning, der til
sidst blev fast og umiddelbart medførte, at
ogsaa selve Lagtingene for Landdistriktet og Byen
smeltede sammen. I Christian IV’s norske Lov
af 1604 er derfor blot Tale om »Bergens
Lagting«; »Gulating« er forsvundet. — G.’s aarlige
Samlingstid var tidligere Torsdag efter Paaske,
men fra 1163 af 28. Juni (Peters Messe-Aften).
Ifølge Landsloven af 1274 var Tiden for alle
Lagtingene 17. Juni (Botolfsvaka). (Litt.:
Keyser, »Efterl. Skr« II, S. 165; Munch, »D.
norske Folks Historie« (se Regist. hertil i IV,
2); Samme, »Beskr. over Norge i
Middelalderen« S. 11; Brandt, »Retshist.«, II, S. 166 ff.,
191; K. Maurer, Artiklen »Gulaþing« i Ersch
u. Gruber: »Encycl. d. Wissensch. u. Künste«,
Sect. I. Bd 96; Hertzberg, Ȯldste norske
Proces«, S. 117 ff., 139; »Nord. Retsencycl.«, I
S. 29 ff.; Aubert, »Retskilder« S. 28 ff.;
Taranger i »Morgenbladet« for Aug. 1893;
Gustav Indrebø i »Syn og Segn« 1917).
(E. H.). Abs. T.
Gulatingsloven (oldnordisk Gulaþingslög)
kaldtes Samlingen af de Retsregler, der indtil
Magnus Lagabøter’s Lovreform fulgtes inden
for Gulatingets Lovomraade. Den betegnes
undertiden ogsaa som den ældre G. i
Modsætning til den yngre, hvorved i saa Fald forstaas
Magnus’ Landlov i den Skikkelse, den
anvendtes i Gulatingslagen. G. foreligger for
Efterverdenen i en paa en enkelt Lakune nær
nogenlunde fuldstændig bevaret Membran, den
saakaldte Cod. Ranzovianus i Kbhvn’s
Universitetsbibliotek med Haand fra Midten ell. sidste
Halvdel af 13. Aarh. Derhos haves nogle smaa
Brudstykker af ældre Codices. Cod. Ranz.
opviser en Tekst, der, bortset fra et som Tillæg
vedføjet Mandebodsskema fra Beg. af 13. Aarh.,
saa godt som i sin Helhed synes at hidrøre
fra 2. Halvdel af 12. Aarh. og navnlig at
gengive den Redaktion, som G. fik ved en Række
paa et Rigsmøde i Bergen 1163 ell. 1164
vedtagne Forandringer og Indskud, hvilke paa en
temmelig udvortes Maade indflettedes i den da
foreliggende Retsbog og alene undtagelsesvis
ses at have bevirket Udeladelser i de senere
Afskrifter af de derved antikverede
Retssætninger. Den ældre Redaktion tilskrives »Olaf« (ɔ:
Olaf den Hellige); den yngre »Magnus« (ɔ:
Magnus Erlingsson). Af Brudstykkerne
repræsenterer et enkelt, der ligeledes opbevares i nævnte
Bibliotek, den før Rigsmødet i Bergen
eksisterende Bearbejdelse af Loven. Heller ikke denne
har imidlertid været den oprindelige. Der er
ogsaa i de talrige fra samme uforandret
overførte Stykker og Afsnit adskillige Spor baade
af en Sammenarbejdeise af en udførligere og
en mere kortfattet Redaktion og af
Overarbejdelser og Indskud. Dog udgør Grundstammen
et vel sammenhængende og efter Emnerne i
»Balker« (og Kapitler) inddelt Retsforedrag,
hvilket efter flere Mærker at dømme allerede
maa være ført i Pennen noget før Aar 1100.
Denne forholdsvis høje Alder røber sig ogsaa
i Indhold og Stil. Bl. alle skandinaviske
Lovværker, ikke en Gang de oldislandske
undtagne, giver G. det mest antikke Billede af
Retstilstanden, og da dens Behandling af
Stoffet for det meste er meget indgaaende og
anskuelig, staar den overhovedet som, en af de
ypperste Kilder for Kendskaben til oldgermansk
Retsopfattelse og Samfundsordning. I
Forbindelse hermed maa desuden erindres, at
Gulatingsretten paa et dens Nedtegnelse
forudgaaende Udviklingstrin, nemlig i 1. Tredjedel af
10. Aarh., iflg. historiske Vidnesbyrd dannede
Grundlag og Udgangspunkt for de særegne
Retsdannelser, som paa Island fremkaldtes ved
de ejendommelige Forhold og Livsvilkaar paa
Øen. I Diktion kommer G. den mundtlige Tale
særdeles nær og vidner ogsaa derved om, at
den er nedskrevet paa en Tid, da skriftlig
Fremstilling endnu ikke havde skabt sig sin
egen Sprogtone. Mindst oldtidsartet er selve de
sproglige Former, som i det store taget er
Afskrifts-, ikke Affattelsestidens; men ved Siden
af enkelte Spor af ældgamle Bøjningsmaader
har Loven dog bevaret et stort Antal Ord og
Udtryk, der allerede i 12. Aarh. maa have
været forældede. Udgaver: En Oversættelse af
Cod. Ranz. meddelte Paus i sin »Samling af
gamle norske Love« I [1751]; i Originalsproget
er derimod saavel denne Membran som
Brudstykkerne først trykte i »Norges gamle Love«
I, II og IV (1846—85). (Litt.: Jon
Eiriksson i Holberg’s »Danmarks og Norges gejstl.
og verdsl. Stat« [3. Udg. 1762, S. 478 ff.] samt
i Kongslev’s »Den danske og norske private
Rets første Grunde« I [1781, S. 119 ff.]; Grimm,
»Rechtsalterthümer« [1828, S. 97 ff.]; Wilda,
»German. Strafrecht« [1842. S. 20 ff.]; Keyser
i »Norges gamle Love« IV, S. 641 ff. samt
»Efterl. Skr.« I, S. 543 ff.; Munch, »Norske
Folks Historie« [se Beg. hertil i IV, 2 og
Rettelser smst.]; K. Maurer, »Entstehungszeit d.
älteren Gulaþingslög« [»Abhandl. d. Kön. Bayr.
Akademie der Wissensch.«, 1872]; Samme,
»Gulaþingslög« i Ersch og Gruber’s »Encycl. d.
Wissensch.« Sect. I, Bd 96; Samme, »Udsigt
over de nordgerm. Retskilders Hist.« [Kria 1878,
S. 26—27] og i Holtzendorff’s »Encycl. d.
Rechtswissensch.« I [5. Opl., S. 353]; Brandt,
»Grundrids af den norske Retshist.« [Kria 1853,
S. 10]; »Retshistorie« I [1880, S. 8 ff.]; Aubert,
»Retskilder«, S. 29 ff.; v. Amira i Paul’s
»Grundriss der germ. Philologie« II, S. 97; 3.
Udg. 1913 under Titel »Grundriss des
germanischen Rechts« S. 100; Samme, »Nordgerm.
Obligationenrecht« II, S. 2 ff.; Hertzberg,
»Nord. Retsencykl.« I, S. 40 ff.; Rietschel
i »Reallexikon der germ. Alterthumskunde«,
udg. ved Johs. Hoops under »Gulaþingsbok« og
»Nordische Rechtsdenkmäler«).
(E. H.). Abs. T.
Gulba, se Murray.
Gulblymalm (Gulblyerts) d. s. s.
Wulfenit.
Gul-Bog (Livre jaune) er siden 1852 Navnet
paa den Samling diplomatiske Aktstykker, som
den fr. Regering aarlig forelægger de
lovgivende Forsamlinger (jfr Blaa-Bøger).
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
