Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulbug - Gulbær - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den væsentlig kun har Farven fælles. Næbbet
er ved Roden bredt, næsten fluesnapperagtigt,
graabrunt, Fødderne kraftige, blaagraa. Hele
Oversiden er graagrøn, Undersiden gul eller
hvidgul; Sving- og Styrefjerene er sortebrune,
Armsvingfjerene og de store Vingedækfjer med
lysere Spidser, der, især hos gl. Fugle, tegner
sig som et Baand paa Vingen. G. yngler
væsentligst i Mellemeuropa, træffes sparsomt i Norge
op til Nordland, yngler overalt i Danmark i
Krat, Løvskove med Underskov, ung Bøgeskov,
Frugt- ell. Lysthaver selv af ringe Udstrækning,
hvorimod den ikke hører hjemme i
Bøgehøjskov og Naaleskov. Af Danmarks Sangere
kommer G. sidst, efter Midten af Maj, og giver sig
straks efter Ankomsten til Kende ved sin
ejendommelige Varselslyd og den herlige Sang, der
efter et Par let kendelige Indledningslyd bestaar
af et flydende Foredrag af smukke Fløjtetoner,
hvorimellem kunstfærdig er iblandet andre
Fugles Lyd og Stumper af deres Sang, hyppigst
maaske Svalernes Kvidren i forædlet Gengivelse.
Under Sangen, der foredrages fra Toppen af
en Busk, holder den ellers urolige Fugl sig ofte
stille og lader gennem det højt aabnede Næb
tydeligt se det orangefarvede Svælg. Det for G.
hyppig brugte Navn »Bastardnattergal« er
ganske misvisende, idet Sangen ikke har nogen
som helst Lighed med Nattergalens. G. færdes
ret skjult mellem Buske og i Træer og søger
her Føden, der bestaar af Insekter og Larver,
hen paa Sommeren ogsaa af modne Kirsebær.
Reden, der er ualmindelig smuk og
kunstfærdig, bygges i Juni i en Busk 1—3 m over
Jorden; den bestaar af Plantedele, fine Stængler,
Bast, Tang e. l., fast vævet om de Kviste, der
bærer den. Indv. er den glat, foret med
Hestehaar ell. enkelte Fjer; den er ualmindelig dyb,
og Randene bøjer sig noget indefter, saa at den
faar Form som 2/3 af en Kugle. Ejendommeligt
er det, at den altid udvendig er prydet med
noget hvidt: Bast af Birk, hvor det findes,
Kæruld, Edderkoppespind, solbleget Tang e. l.,
ligesom smaa hvide Fjer ofte er stukket ned i
Redens Rand. De 4—5 Æg er 17—20 mm lange,
13—14 mm brede, røde af Farve med mørkt
violette Pletter. G. yngler kun 1 Gang aarlig;
naar Ungerne er udvoksne, drager Familien
Syd paa allerede i August.
Slægten tæller ialt en halv Snes hinanden
nærstaaende Arter udbredte i
Middelhavslandene og en Del af Asien; i Sydeuropa og
Rusland yngler nogle Arter, der af og til træffes i
Mellemeuropa.
O. H.
Gulbær, Avignon-Korn, de umodne
Bær af forsk. Arter Rhamnus, bl. a. den
almindelige Vrietorn; de bedste er de persiske,
derefter kommer de tyrkiske og endelig de
europæiske, af hvilke de franske staar højest.
Bærrene indeholder et Glykosid, Rhamnin,
der let spaltes i Sukker, og
Chrysorhamnin, som danner guldgule Krystaller, der er
tungopløselige i kogende Vand, letopløselige i
Alkohol og Æter. G. benyttes til Farvning af
Tøj, Læder, Papir og Konditorivarer, men
Farven er ikke meget ægte. Kinesiske G.
er de tørrede Blomsterknopper af Sophora
japonica, der i Kina benyttes til Gulfarvning af
Silke, men som endnu ikke har fundet nogen
videre Indgang i Europa. De indeholder det
samme Farvestof som Qvercitron.
K. M.
Guld, l. aurum; heraf den kem. Betegnelse
Au, af Alkymisterne kaldet »Metallernes Konge«
og i deres Skr betegnet med en Sol, er vistnok
et af de Metaller, Menneskene først har lært
at kende og benytte sig af; dets Forekomst paa
overordentlig talrige Steder, selv om vel
sjældent i større Mængder paa samme Sted, dets
lette Udvinding og Bearbejdelighed og ikke
mindst dets smukke Farve og iøjnefaldende
Glans gør dette meget sandsynligt. Det er i
udpræget Grad et »ædelt« Metal, d. v. s., at det
kan taale at udsættes for Luftens Paavirkning
selv i smeltet Tilstand, uden at undergaa
nogen Forandring, navnlig uden at forbinde sig
med Luftens Ilt. Guldforbindelser kan vel
dannes og kendes i betydeligt Antal, men
de kan dog let sønderdeles, f. Eks. ved
Opvarmning. I Teknikken anvendes Guld mest i
metallisk Tilstand, særlig til Mønter og
Smykker, Guldforbindelser har dog ogsaa en ikke
ringe Anvendelse, f. Eks. til fotogr. Brug.
Naar man ser hen til Guldforbindelsernes
ringe Bestandighed, er det let forstaaeligt, at
G. i Naturen næsten altid findes »gedigent«,
d. v. s. i metallisk Tilstand; i Forbindelser
forekommer det dog i visse Tilfælde, f. Eks.
forbundet med Tellur, som Sylvanit (»Skrifterts«)
Au,Ag,Te2 med indtil 25 % G. og Nagyagit,
et Sulfotellurid af G. med indtil 10 % G. samt
i nogle andre Mineraler af mindre Bet. Som
Iblanding f. Eks. i Svovlkis, til Tider ogsaa i
Magnet-, Arsen- og Kobberkis, i Zinkblende,
Antimonglans etc. findes det i ringe Mængder,
ret usikkert om i kem. Forbindelse ell. mek.
indesluttet i gedigen Tilstand. Størst teknisk
Bet. har de gedigne Forekomster, der dog
kan have en særdeles vekslende Karakter.
Primært findes G. meget hyppigt indsprængt i en
Mængde forsk. Bjergarter som Smaapartikler
af højst variabel Størrelse og i vekslende
Mængde, fra Blade ell. Korn helt ned til
Partikler, der ikke kan skelnes med det blotte Øje.
I enkelte, sjældnere Tilfælde træffes virkelige
Aarer, f. Eks. i Kvarts, der i det hele taget
er den Stenart, hvori G. mest forekommer paa
denne Maade, dels forholdsvis rent, dels
blandet med andre Mineraler, Kiser, sølv- og
kobberholdige Malme etc. Ved den naturlige
Forvitring af Kvartsklipperne i Aarenes Løb frigøres
Guldpartiklerne og de guldholdige Mineralkorn
og skylles sammen med det ved Forvitringen
i øvrigt opstaaede Sand og Grus ned i
Floderne, der næres ved Tilløb fra de forvitrende
Bjergpartier, og Sandet i de paagældende
Flodlejer maa derfor i højere ell. mindre Grad
blive guldholdigt. Paa dette sekundære Leje
vil G. nu p. Gr. a. sin høje Vægtfylde — c. 8
Gange større end Sandets — afsætte sig
fortrinsvis i Sandets dybere Lag og i Flodens øvre
Løb, navnlig de større, tungere Partikler, der
i det mindste delvis kan være opstaaet under
Bevægelsen sammen med Vandet ved, at
mindre Korn ved stadig at skures mod hinanden,
bringes til at klæbe sammen ell. svejses
sammen til større sammenhængende Masser. Sker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
