Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 401 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldkysten - Guldlak - Guldlaks - Guldlegeringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaakolonier, betalte Kyststammerne, paa hvis Terrain
Forterne var anlagte, en aarlig Tribut, hvilket
førte til langvarige Stridigheder mellem
Englænderne og Aschantierne. Denne krigeriske
Stamme drog 1807 fra Indlandet ned mod
Kysten og undertvang Englændernes trofaste
Allierede Fantierne samt forlangte af Englænderne
den Tribut, der ydedes Fantierne. Englænderne
indlod sig noget overilet i Kamp med dem og
led i Begyndelsen, navnlig 1824, svære Tab, men
efter flere Aars Kampe tvang de Aschantierne
til at afstaa Landet S. f. Prah. Ved Køb og
Byttehandler erhvervede Englænderne
efterhaanden de fleste andre europæiske
Besiddelser, saaledes de danske (Christiansborg,
Augustenborg og Fredensborg) 1850 og 1872 alle de
hollandske. Allerede 1821 var det private
Kompagni blevet ophævet og G. lagt ind under
Kolonien Sierra Leone; men 1874 konstitueredes
den som selvstændig Kronkoloni. 1873 maatte
Englænderne atter kæmpe med Aschantierne,
hvis Hovedstad Kumassi blev erobret af
General Wolseley, og 1895 erobredes endelig hele
Riget, som blev lagt ind under G., hvortil kom
1901 The Northern Territories. Hovedstaden
var opr. Cape Coast, Koloniens betydeligste By,
men p. Gr. a. Byens usunde Klima forlagdes
Guvernørens Residens 1876 til Christiansborg
ved Akkra.
C. A.

Guldlak, se Guldfernis.

Guldlaks (Argentina), se Laksefisk.

Guldlegeringer. Paa Grund af Guldets
paafaldende ringe Haardhed, der bevirker, at
Brugsgenstande af rent Guld vilde slides alt for
urimelig hurtigt, anvendes rent Guld kun
meget sjældent i Teknikken, men næsten altid
legeret med andre Metaller. Det rene Guld anv.
egl. kun i saadanne Tilfælde, hvor det ublandede
Gulds overordentlig store Smidighed og
Strækkelighed er af særlig Værdi, saaledes til
Fremstilling af de tyndeste Guldblade og -traade.
Almindeligt er tekn. anvendt Guld i
Virkeligheden G., hvor Indholdet af fremmede Metaller
kan blive særdeles betydeligt. Guldet legerer
sig let med andre Metaller, særlig med
Zink, Kadmium, Kvægsølv, Vismut, Tin, Bly,
Kobber, Sølv og Palladium. Af disse findes
Kvægsølvlegeringen — Guldamalgam — noget
i Naturen og dannes meget ved Guldets
Fremstilling, medens det af de i Teknikken
anvendte G. særlig er Legeringerne med Sølv
og Kobber, som har Bet. og da særlig den
sidste; saaledes er alt moderne Møntguld
kobberholdigt. Vigtigt er nu, at en forholdsvis
betydelig Kobbertilsætning, samtidig med at den
ved at forøge Haardheden stærkt modvirker
Værditabet ved Slidet under Brugen og hjælper
til, at opr. tilstedeværende Politur bibeholdes,
dog ikke i kendelig Grad bringer Guldets
mange værdifulde Egenskaber til at forsvinde, f.
Eks. den skønne Farve og Glans og
Modstandsdygtigheden mod kem. Paavirkninger, f. Eks.
Atmosfærens. Det er langtfra alle Metaller, som
Guldet kan legeres med, uden at dette faar
skadelige Følger; navnlig Vismut vil selv i
ganske smaa Mængder gøre G. saa skøre, at
de ikke kan udmøntes. Ogsaa et Indhold af
Jern, Tin, Bly og Zink virker meget
ubehageligt, ved Omsmeltning af Gulfilespaaner maa
det saaledes nøje paases, at der ikke kommer
Jerndele fra Filen med i Legeringen; saadanne
maa derfor inden Smeltningen udsondres med
en Magnet. Men medens vel et Indhold af
indtil 10 % Kobber næppe kan spores i G.’s
Udseende, vil større Mængder af Kobber —
ligesom ogsaa af Sølv, om hvilket i det hele taget
lgn. Forhold gælder — influere ret væsentligt,
f. Eks. paa Farven, Kobberet ved at gøre
Farven rødlig (»rød Karatering«), Sølv ved at gøre
den hvidlig (»hvid Karatering«), medens
Blandinger af Kobber og Sølv vil frembringe forsk.
Mellemfarver (»blandet Karatering«). Efter H.
I. Hannover: »Mekanisk Teknologi«, I, skal
anføres, at der til Kunstsager anvendes flg.
Sammensætninger, ofte ved Siden af hinanden, for
at frembringe særlige Virkninger:

	Guld	Sølv	Kobber
Højrødt Guld	50	0,0	50
Blegrødt Guld	60	20	20
Gult Guld	50	37 1/2	12 1/2
Bleggult, næsten hvidt Guld	33 1/3	66 2/3	0,0
Grønt Guld	60	15	25

Til grønt Guld anvendes ogsaa en Tilsætning
af Kadmium. For at gøre Guld særligt haardt
tilsættes undertiden Palladium, f. Eks. til
Urdele, hvor Staal af Hensyn til Fare for Rust
ikke kan anvendes.

G. vil, da de tilsatte Metaller jo næsten altid
vil være af langt ringere Værdi end Guldets,
være langt billigere at anvende end det rene
Guld, hvad der naturligvis ogsaa vil tilskynde
til deres Brug. Guldindholdet vil omtr. være
normgivende for Værdien, og der ses i Handel
og Vandel bort fra den forholdsvis ganske ringe
Værdi, som de andre tilstedeværende Metaller
har. I ældre Tid angaves Indholdet af Guld i
G., »Holdigheden«, i Karat, idet 1 Mark Guld
= c. 1/4 kg deltes i 24 Karat à 12 Gren. At en
foreliggende Guldmængde var 19 Karat, vilde
da sige, at de 19/24 var rent Guld. Nu for
Tiden angives »Finheden« i Reglen i
Tusindedele; naar Finheden er f. Eks. 900, er altsaa
de 900/1000 rent Guld. 22 Karat er som en
simpel Regning giver, 916 2/3 ‰ etc.
Guldsmedene regner dog ofte endnu for
Simpelhedens Skyld i Karat og betegner Guldsagerne
ved Stempling paa denne Maade. Den mindste
Guldmængde, som stempl. Guldvarer maa
indeholde, er her i Landet 585 ‰ = 14 Karat; der
tillades dog et »Remedium« ell. »Tolerance« paa
2 ‰. Vore Guldmønters Holdighed er 900 ‰,
hvad der er Tilfældet i de fleste Lande. I en
Del Stater, f. Eks. i Storbritannien, anvendes
en Finhed for Møntguldet paa 916 2/3 ‰.

De kvantitative Metoder, hvorved G.’s
Holdighed bestemmes, tillader at foretage
Bestemmelsen af Guldindholdet med særdeles stor
Nøjagtighed; allerede tidlig var Guldanalysen,
den saakaldte »Probering«, uddannet til en
forholdsvis betydelig Sikkerhed, og nu for Tiden
er der ikke mange tekniske Analyser, som er
saa gennemarbejdede, og hvor man ved saa
forholdvis simple Metoder og saa hurtigt naar til
nøjagtige kvantitative Analyseresultater som
her. Til en første Orientering kan benyttes en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>