Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulassa (fortsat) - Gulvfliser - gul Vipstjert - Gulværling - Gumbert, Ferdinand - Gumbinnen - Gumbo - Gumery, Charles Alphonse - Gumlere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn Massiva optraadte senere som
Tronprætendent imod Jugurtha.
H. H. R.
Gulvfliser, se Fliser.
gul Vipstjert, se Vipstjerter.
Gulværling, d. s. s. Gulspurv, se
Værlinger.
Gumbert [’gumbært], Ferdinand, tysk
Komponist (1818—96), var opr. Boghandler, men
gav efter for sin Lyst til Teatret og blev først
Skuespiller, senere Sanger (Barytonist).
Bekendtskabet med Konradin Kreutzer førte til,
at G. efterhaanden helt helligede sig til
Musikken, opgav Teatervirksomheden og levede i
Aarrækker som Sanglærer og Komponist af en
Mængde Sange og Viser, der holdte i en let
folkelig Tone opnaaede stor Yndest og
Udbredelse. G. har endvidere komponeret forsk.
Sangspil og virket som Musikskribent.
W. B.
Gumbinnen [’gumbenən], Regeringsdistrikt
i preuss. Prov. Østpreussen, 10950,8 km2 med
(1910) 603458 Indb.
Distriktets Hovedstad G., ved
Pissa, en Kildeflod til Pregel, og ved
Jernbanelinien Königsberg—Eydtkuhnen, er en
regelmæssig anlagt By, hvis brede Gader er
beplantede med Lindetræer. (1910) 14540 Indb. G. har
en rom.-kat. og 3 evangeliske Kirker, en
Synagoge, et Gymnasium og et Hospital; den er
Garnisonsby og har en Filial af Rigsbanken.
Industrien omfatter Jernstøberi og Maskinbyggeri,
Teglværker m. v., og der drives Handel med
Landbrugsprodukter. Paa Torvet staar en
Statue af Frederik Vilhelm I af Preussen, som
1724 gjorde G. til Købstad og 1732 lod Byen
kolonisere med Salzburgere, der var fordrevne
p. Gr. a. deres Religion. Under de russ.
Invasioner i Østpreussen i Beg. af Verdenskrigen
stod der fl. blodige Kampe i Egnen ved G.,
saaledes 22. Aug. 1914 og i sidste Halvdel af
Jan. 1915.
G. Ht.
Gumbo, se Hibiscus.
Gumery [gym’ri], Charles Alphonse,
fr. Billedhugger, f. 14. Juni 1827 i Paris, d. 20.
Jan. 1871 smst. G., Elev af Toussaint og École
des beaux-arts og videre uddannet ved et
Studieophold i Rom, som det prisbelønnede
»Achilleus’ Død« skaffede ham Adgang til, har
fortrinsvis gjort sig bemærket ved en Række
dekorative Værker af klassisk-idealistisk Retning:
allegoriske Figurer for det ny Justitspalads i
Paris, Statuer af Videnskab og Jurisprudens
for Favre-Monumentet i Chambéry og de to
Grupper i forgyldt Bronze paa den ny
Opera-Facade (Paris): Harmonien og Poesien; en
Gruppe af G., der efter Attentatet paa
Carpeaux’ »Dansen« paa Operafaçaden opr. var
tænkt som Stedfortræder for den Carpeaux’ske,
forblev ufuldendt p. Gr. a. Kunstnerens Død.
Andre Værker: »Legende Faun« (Mus. i
Montpellier), »Ungdom« (Marmorstatue), »Den
fortabte Søns Hjemkomst« m. m.
A. Hk.
Gumlere (Edentala ell. Brúta), en
Pattedyrorden, bl. a. karakteriseret ved det meget
reducerede Tandsæt. G. har deres Udspring fra
lavtstaaende Insektædere; hvad der i deres
Levemaade særlig har udformet deres ældste
Typer er deres Hang til ganske overvejende
at ernære sig af Termitter. Tungen, hvormed de
fanger disse, bliver meget bevægelig og tillige
klæbrig, idet Spytkirtlerne udvikler sig stærkt.
Snudepartiet forlænges ligeledes stærkt og
bliver næsten tudformet med lange svage, spinkle
Kæber (Myreslugere, Skældyr), samtidig bliver
Mundaabningen overordentlig lille. Tænderne
bliver ved denne Føde ret overflødige som
Tyggeredskaber, Fortænder og Hjørnetænder
forsvinder ganske; Kindtænderne bliver simple og
stavformede ell. forsvinder helt som hos
Myreslugere og Skældyr; de sidder med nogen
Afstand fra hinanden og griber ind mellem
hinanden, saaledes at de oftest afslides tagformet
i Spidsen. Emaillen forsvinder helt og Roden
mistes, idet Tænderne holder sig rodaabne.
Mælketandsættet forsvinder som Regel ligeledes,
findes hos Nutidsformerne kun hos
Bæltedyrslægten Tatusia og hos Jordsvinet. Hos senere
yngre Typer, der har opgivet Insekter som
eneste Føde og er blevne altædende ell. helt
planteædende (Bæltedyr og Dovendyr), bliver
Tungen atter reduceret og Snudepartiet kort,
men For- og Hjørnetænder kommer ikke igen,
omend Tandsættet i øvrigt atter forstærkes, idet
Kindtænderne rykker frem paa
Hjørnetændernes Plads. Arbejdet med at opkradse og
nedbryde de tykvæggede faste Termitboer
medfører, at særlig Forlemmerne udformes til
yderst kraftige Gravefodder med
kæmpemæssige, lange, krumme Kløer, af hvilke de
midterste stedse er de største, navnlig 3. Fingers;
søger de senere deres Føde i Træerne, bruges
disse Kløer som Klatrehager, der endnu findes
hos Nutidens planteædende Dovendyr. En
Ejendommelighed hos de fleste G. (Myreslugere,
Skældyr og Dovendyr) med store Kløer er, at
disse under Hvile bøjes ind under Haandfladen,
hvorved Dyret tvinges til at træde paa
Haandens og Fodens Yderkanter, idet de drejer
Haand- og Fodfladen indad. Skulderbladets
Ravnenæbsudvækst er stor; de amer. G. har
alle Biledtappe paa Lændehvirvlerne og de
bageste Brysthvirvler, en Ejendommelighed, der
savnes hos den gl. Verdens G. (Jordsvin og
Skældyr). Vidundernet i Aaresystemet findes
hos Myreslugere og Dovendyr. I øvrigt er det
vanskeligt at fremhæve fælles
Bygningsejendommeligheder for Medlemmerne af denne saa
forsk. udformede Orden. Jordsvin og Skældyr
har en simpel uterus, hos de øvrige G. er denne
tohornet, ligesom Moderkagen (placenta) er
meget forsk. formet. Et Fællestræk, fremkommet
ved det magelige Liv med Fangst af Termitter,
er G.’s træge, langsomme Bevægelser og sløve
Temperament; ingen G. er uddannet til Løben
eller Springen eller har opøvet sig i
Hurtighed; blot Bæltedyrene kan bevæge sig
med nogen Fart; hos ingen er Syn eller
Hørelse stærkt udviklet. Hjernen er i
Samklang hermed kun ringe udviklet. Aktive
Forsvars- eller Angrebsvaaben savner de
ganske; mange har derimod passive
Forsvarsmidler i Form af mægtigt Hudpanser, der
dækker hele Kroppen (Skjolddyr), særlig naar
Dyret tillige ruller sig sammen under farlige
Forhold (Bæltedyr); mægtige Hudskæl gør hos
Skældyret samme Nytte. De fleste G. er Natdyr;
største Delen føder kun 1 Unge ad Gangen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
