Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Gundersen, Laura Sofie Coucheron
- Gundersen, Sigvard
- Gunderslevholm
- Gundert, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
27. Maj 1833, d. i Kria 25. Decbr 1898. G.
debuterede 1850 paa Kria Teater, som endnu var
dansk, og fulgte dette Teater gennem dets
Udvikling til en helt norsk Scene. 1870—72 fulgte
hun
Bjørnstjerne Bjørnson til
hans norske
Teater i
Møllergaden, men
vendte atter
tilbage. G. stod
for sin Samtid
som den
største
Skuespillerinde, Norge
havde haft. I
de store
Scener, hvor
hendes Inspiration
var paa
Højden, kunde hun
i enkle og
uforglemmelige
Billeder
sammenfatte en Karakter eller Situation med
visionær Kraft. G. har spillet Lady
Machbeth, Hermine i »Et Vintereventyr«,
Desdemona i »Othello«, Valborg i »Axel og Valborg«,
Hjørdis i »Hærmændene paa Helgeland«,
Titelrollerne i »Maria Stuart« og »Fru Inger paa
Østraat«. Hun blev den første Fortolker af en
Rk. af Ibsen’s og Bjørnson’s store
Kvindeskikkelser i det samtidige Drama: af Titelrollerne
i »Leonarda« og »Fruen fra Havet«, Fru
Borkman i »John Gabriel Borkman«, Selma i »De
unges Forbund«, Martha i »Samfundets
Støtter«. Ved sit 25-aars Jubilæum fik hun
Medaillen Litteris et Artibus, og hendes Buste i
Marmor blev opstillet i Teatret ved 30-aars
Jubilæet. Fru G. blev gift 1864 med nedenn.
Skuespiller Sigvard G. (Litt.: K.
Winterhjelm, »Af Christiania Teaterliv«; E.
Brandes, »Fremmed Skuespilkunst«; Clemens
Petersen, »Christiania Teater« [i
Hamilton’s »Nordisk Tidsskrift«, 1866]).
E. S-n.
|
L. S. C. Gundersen. |
Gundersen, Sigvard, norsk Skuespiller,
f. i Kristianssand 8. Novbr 1842, d. smst. 23.
Novbr 1903. G. debuterede paa Kria Teater i
1864, spillede først romantiske Elskerroller,
men gik snart over til kraftig karakteriserede
Karakterroller, som laa bedre tilrette for hans
brede og ægte Virkelighedssans og
indtrængende psykologiske Karakteriseringsevne.
Halvard Gjæla i »Mellem Slagene«, Sigurd i
»Hærmændene«, Haakon i »Kongsemnerne«, Harald
Jarl i »Sigurd’s anden Flugt« hører til hans
Hovedroller i det norske historiske Drama;
længst naaede han i moderne Roller som Tjelde
i »En Fallit«, Bernick i »Samfundets Støtter«,
Biskoppen i »Leonarda«, Grosserer Werle i
»Vildanden«. (Litt.: E. Brandes,
»Fremmed Skuespilkunst«; Henrik Jæger,
»Mixed Pickles« [Kria 1889], S. 110 ff.).
E. S-n.
Gunderslevholm, Hovedgaard i Østre
Flakkebjerg Herred, NV. f. Næstved, forekommer
1333, da Brødrene Peder og Jens Nielsen solgte
deres Gaard i Gunderslevmagle til Jess
Mogensen Grubbe, som var Tilhænger af det
holstenske Parti og som boede der og blev dødelig
saaret, da den sjællandske Landbefolkning
rejste sig mod de holstenske Panteherrer og
erobrede G. og brød den ned. 1530 tilhørte den
Rigshofmesteren Mogens Gøye, der lod den
genopbygge. Derefter var den i Slægterne Urne og
Ulfeld’s Besiddelse. 1721 solgte Ritmester
Frederik v. d. Maase, Søn af den tidligere Ejer,
Hofpræst Dr. Masius, G. til Overkammerherre
Carl Adolf Plessen, der 1729 opførte den nuv.
Hovedbygning. 18. Febr 1757 oprettede han af
G. og Hovedgaarden Kastrup et Fideikommis,
som 5. Novbr 1802 med kgl. Tilladelse blev
substitueret med en Kapital paa 160000 Rdl.
Godserne solgtes 1803 til den senere Etatsraad P. J.
Neergaard, hvis Slægt endnu ejer G.
B. L.
Gundert [’gundært], Hermann, tysk
Missionær og Missionsforfatter, f. 4. Febr 1814 i
Stuttgart, d. 25. Apr. 1893 i Calw. Faderen var
en from Købmand, som senere blev Sekretær for
den württembergiske Bibelanstalt, og som
1823—42 udgav et illustreret Missionsblad,
»Nachrichten aus der Heidenmission«. H. G. var en
velbegavet og læselysten Dreng, som tidligt blev
optaget af æstetiske og politiske Interesser og
derved fremmedgjort for den alvorlige
pietistiske Aand, der raadede i Hjemmet. 1831
begyndte han at studere Teologi ved Univ. i
Tübingen. Her lykkedes det den unge Repetent
D. F. Strauss ved sin personlige Elskværdighed,
sin fine Fremstillingsform og sine dristige
Tanker at vinde mange unge Studenter for den
hegelske Filosofi. Ogsaa G. blev begejstret for
Strauss og betragtede nu Aabenbaringstroen som
»en gl, indgroet og dog ærværdig Sædvane«.
Men en religiøs Vækkelse førte ham latter
tilbage til hans Barndoms Tro.
Efter at være blevet Kandidat rejste han til
Indien (1836), som Huslærer hos den eng.
Frimissionær Groves, hvem han ogsaa hjalp i
Missionsarbejdet (i Tschittur V. f. Madras).
1838 traadte han i Baseler-Missionens Tjeneste
paa Malabar-Kysten, hvor han i 21 Aar under
vanskelige Forhold udførte et dygtigt Arbejde
med Prædiken og Skolegerning. Hans
Stationer var Talatscheri, Tschirakal og
Mangalur. Han var meget sprogbegavet og udgav
forskellige Skr paa Malayalam, baade Skolebøger
og Sange, Bibelovers. og Traktater. Et
Vidnesbyrd om den alm. Anseelse, han nød, var, at
den eng. Regering 1857 udnævnte ham til
Skoleinspektør; men 1859 maatte han p. Gr. a.
Sygdom rejse hjem til Europa.
Da det viste sig, at hans Helbred ikke tillod
ham at vende tilbage til Indien, overtog han
Ledelsen af »Calwer Verlagsverein«, et stort
kristeligt Forlag i Calw i Württemberg, som
var oprettet 1833 af Præsten Chr. G. Barth.
I denne ny Stilling virkede G. i 33 Aar, med
rastløs Flid lige til sin Død. Bl. hans egne Skr
maa fremhæves Biografierne af hans to
betydelige Medarbejdere i Indien (»Samuel Hebich«
[1872], »Hermann Mögling« [1882]) og den
knappe, men indholdsrige Oversigt, »Die
evangelische Mission, ihre Länder, Völker und
Arbeiten« (1881; de vigtigste Afsnit af 3. Udg. [1894]
findes overs. paa Dansk i »Smaaskr, udgivne
ved det danske Missionsselskab«, ny Rk., Nr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0444.html