Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnarsson, Tryggvi - Gunnbjarnarsker - Gunner (Mandsnavn og Kvindenavn) - Gunner (Biskop) - Gunnera - Gunnerus, Johan Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Gránufjelag«. G. blev dets Forretningsfører
og bosatte sig derfor 1873 i Kbhvn, medens
han om Sommeren opholdt sig paa Island.
Gránu-Selskabet blev snart en stor Forretning
og fik en stor og heldig Indflydelse paa
Handelsforholdene paa Nord- og Østlandet. 1893 blev
G. Direktør for Landsbanken i Reykjavik og
flyttede da dertil. Denne Stilling beklædte han
indtil 22. Novbr 1909, da han tillige med begge
de kontrolerende Direktører uden nogen gyldig
Grund og paa en odiøs Maade blev afsat af
Islandsministeren Björn Jónsson. Landsbankens
aarlige Omsætning var under G.’s Ledelse
steget fra 2 1/2 Mill. Kr til henved 27 Mill. Kr.
— G. var folkevalgt Altingsmand 1869—85 og
1894—1907 og længe, navnlig efter 1875, en af
Altingets ledende Mænd; han arbejdede særlig
for Næringsvejenes Opkomst og Samfærdselens
Fremme. For Landskassen byggede han to
offentlige Bygninger og de to første Broer, der
blev byggede for offentlige Midler, hvoraf den
ene var den første Jernbro paa Island,
»Ölfusåbroen«. Tidligere havde G. bygget en Bro
over Eyvindarå, for største Delen paa egen
Bekostning. For Fiskeriets Udvikling, baade paa
Nordlandet og i Reykjavik, udrettede han
meget. Bl. a. fik han i Reykjavik anlagt et
Skibsværft med Ophalingsbeddinger o. a. Beddinger
til Nybygninger og Reparationsarbejder af
Skibe, og oprettet et Assuranceselskab for
Dæksfartøjer. Han var ogsaa Hovedstifteren af
Ishuset i Reykjavik, et meget nyttigt
Foretagende, og Formand for dets Bestyrelse. I sine
Fritimer anlagde han selv og plantede den
smukke Have ved Altingshuset. Efter Jón
Sigurdsson blev G. Formand for det isl.
Folkevennersselskab (Þjóðvinafjelag), der udgiver populære
Bøger. For det fik han udg. 16 Hæfter af en
isl. Dyreven (»Dýravinurinn«), og endelig fik
han oprettet en Forening til Dyrenes
Beskyttelse. Til denne Forening testamenterede han,
hvad han efterlod sig.
B. Th. M.
Gunnbjarnarsker [’gønbjadnarskjær], Øer,
som sandsynligvis maa søges ved Grønlands
Østkyst. En Nordmand, Gunnbjörn Ulfsson
blev, rimeligvis tidlig i 10. Aarhundrede,
fra Island af Storm forstaaet mod Vest,
og han opdagede, som det berettes i
Landnama, G., der blev opkaldte efter ham. De af
Gunnbjörn opdagede Øers Beliggenhed blev
snart glemt, men senere drog forsk. ud for at
søge G., og om nogle af disse Rejser haves
endnu eventyrlige Beretninger, som gav Stof
til mange Sagn. Muligvis er de lige saa
gaadefulde Krosseyjar, der nævnes i isl. Annaler fra
12. Aarh., det samme som G. (Litt.:
»Grønlands hist. Mindesmærker«, I, S. 71—149).
Th. Th.
Gunner 1) dansk Mandsnavn, ældre Gunnar;
2) dansk Kvindenavn, ældre dansk Gunnur,
oldn. Gunnvor. Jfr Gunn.
Gunner, dansk Biskop, f. 1152, d. 25. Aug.
1251 i Asmild Kloster, havde studeret i Paris
og var lærd Magister og dreven Disputator.
Paa sine ældre Dage blev han
Cisterciensermunk (1208) og dernæst Abbed i Øm Kloster
(1216); men allerede 1222 fik den pavelige
Legat Gregorius de Crescentia sin gl. Studiefælle
valgt til Biskop i Viborg; frivillig vedblev G.
dog at overholde Cistercienserreglen, og han
viste sig bestandig som alle Klosterfolks Ven.
Om G. flokkedes Lærlinge i Skarevis og mange
af hans Disciple steg til ansete Stillinger i
Kirken. Med ægte dansk Lune morede han sig med
at sætte hjemvendte Paris-Skolarer til Vægs ved
spidsfindige Spørgsmaal. Hans muntre og
bramfri Væsen gjorde ham til alles Yndling, og hans
fremragende Evner udnyttedes ogsaa i Statens
Tjeneste. Valdemar II lod ham bl. a. forestaa
den Sendefærd, der afhentede den unge
Valdemar’s Brud, Eleonore, i Portugal (1229).
Fremfor alt havde han Del i Kongens store
Lovgivningsarbejde. Rimeligvis er det ham, som har
nedskrevet jyske Lovs Vedtægter og formet
Lovens berømte Forord, der bygger paa
kanonisk Ret. Selv overværede han Lovens
Kundgørelse paa Stormandsmødet i Vordingborg
1241. Efter den Tid kom der ublide Kaar for
den danske Kirke, og G. følte nu Alderen
tynge. Af Paven fik han Tilladelse til at nedlægge
sit Embede, men Ærkebiskop Uffe, der i højeste
Grad ærede den gl. Biskop, vilde ikke i de
trange Tider undvære G.’s uangribelige
Autoritet. Næsten 100 Aar gl døde endelig den
virksomme Biskop. Iklædt baade Cistercienserkutte
og Bispeskrud blev han jordfæstet i Skt Kjeld’s
Kapel ved Viborg Domkirke. Snart efter
udarbejdedes der i Øm Kloster en velskreven
Levnedsskildring af den mærkelige Biskop, som er
Valdemar-Tidens sidste store Mand. (Litt.:
»Viborgbispen G.’s Levned«, overs. »af H. Olrik
[Kbhvn 1892]; H. Olrik, »Konge og
Præstestand«, II [Kbhvn 1895]).
H. O.
Gunnera L., Slægt af Vandspirfam.,
fleraarige Urter med en over Jorden kun lidet
fremtrædende Stængel, spredte, grundstillede
og stilkede Blade, der har talrige Akselblade i
Hjørnerne, og et stort Antal smaa og meget
uanselige Blomster i enkelte ell. sammensatte
Stande. 17 Arter, de fleste i Sydamerika. G.
chilensis Lam. (G. scabra Ruiz. et Pav.), der
vokser i Peru og Chile, dyrkes i Haver som
Prydplante (se ndf.); dens haandlappede Blade,
der ligner Rabarberblade, bliver indtil 2 m
brede; baade Stilken og de kraftigere Ribber
er blødpiggede; i Danmarks Klima bliver
Bladene dog næppe mere end c. 80 cm lange og
brede.
A. M.
G. chilensis egner sig til at udplantes frit paa
en Græsplæne. Den formeres ved Deling om
Foraaret. Da den ikke er fuldstændig haardfør,
maa den dækkes; naar Bladene er visnede om
Efteraaret, sætter man en lille Cementtønde
uden Bund over Planten, fylder Tønden med
Hakkelse og lægger et skraatliggende Laag
over, saaledes at Regnvandet kan løbe af. Om
Foraaret fjernes Dækket, men ved indtrædende
Nattefrost dækkes de unge Skud med Granris.
Den kan ogsaa overvintres i en tør Kælder,
men den opnaar i saa Fald ikke den Størrelse,
som naar den overvintres paa Voksestedet.
L. H.
Gunnerus, Johan Ernst, norsk Biskop,
Naturforsker og lærd Polyhistor, f. 26. Febr
1718 i Kria, d. 25. Septbr 1773. G. blev Student
med glimrende Vidnesbyrd 1737. Han kunde
kaldes lærd allerede som Skoledreng; der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
