- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
434

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gussenbauer, Carl - Gussmann, Otto - Gussow, Karl - Gustaf I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de Spørgsmaal, der rejstes ved Antiseptikens
Indførelse (»Ober die Heilung per primam
intentionen!« [1871]; »Über die Verånderungen
des quergestreiften Muskelgewebes bei der
trau-matischen Entzundung« [1871]; »Die Methoden
der kiinstlichen Knochentrennung« [1875]),
andre har Bet. for den kliniske Patologi (»Ein
Beitrag zur Lehre von der Verbreitung des
Epithelialkrebses auf Lymphdrüsen« [1872];
»Über eine lipomatöse Muskel- und
Nervendegeneration« [1874]). Paa mange Omraader
har G.’s Undersøgelser været grundlæggende,
saaledes vedrørende Spørgsmaalet om Heling
af Saar i Musklerne og i karløse Væv
(Hornhinden). Han viste, at Strækningen af Nervus
ischiadicus
kunde medføre en Lidelse af
Rygmarven; desuden angav han ny plastiske
Operationsmetoder, navnlig for Kindens og
Tandkødets Vedk., konstruerede det første kunstige
Strubehoved og viste sammen med Winiwarter,
at Mavekræft ofte var en saa begrænset Lidelse,
at Fjernelse af det angrebne Parti var mulig
og forsvarlig. Hans større Arbejder er »Die
traumatischen Verletzungen« og »Septhämie,
Pyohämie und Pyo-Septhämie« (»Deutsche
Chirurgie« 1880 og 1882).
J. S. J.

Gussmann, Otto, tysk Maler, f. 22. Maj
1869 i Wachbach (Württemberg), Elev af
Berlin-Akademiet, Prof. for dekorativt Maleri ved
Dresdens Akademi, har særlig i Dresden
udført en Mængde dekorative Værker af
monumental Karakter. Hans Malerkunst søger i
Linie- og Farvevirkning og Fladebehandling at
virke dekorativt stærkt understøttende den
Arkitektur, hvortil den er knyttet. Til hans mest
kendte Værker hører Vægbillederne for det
tyske Hus paa Paris-Udstillingen,
Kuppelmaleriet i Burschenschaftsdenkmal i Eisenach,
Udsmykningen af Triumfbuen i Kirken i
Hainsberg ved Dresden, de dekorative Malerier i
Dresdens Lukas- og Kristuskirke, i det ny
Indenrigsministerium, i det protestantiske
Kirkerum paa Dresdens Kunstindustriudstilling 1906
og i Trappehusets Kuppel (1914) i det ny
Raadhus.
A. Hk.

Gussow [’guso.], Karl, tysk Genre- og
Portrætmaler, f. 25. Febr 1843 i Havelberg, d.
27. Marts 1907 i Pasing ved München. Han
uddannedes paa Kunstskolen i Weimar, blev
1870 Prof. her, forflyttedes 4 Aar senere til
Kunstskolen i Karlsruhe og fik halvandet Aar
efter et Professorat ved Berlins Akademi. Her
kom G. til at spille en betydelig Rolle i Byens
Kunstliv; hans djærve, pastose
Farvepaasætning med dens højst virkningsfulde, men noget
voldsomme Effekter, og hans stærke
Naturalisme samlede mange Unge om ham som deres
Fører. Det var især de tre 1876 udstillede
Genrebilleder med legemsstore Figurer, der gav
hans ny Program: »Killingen«,
»Blomstervennen« (en gl Mand, hvis Hæslighed stødte an
mod Berlinernes Kunstbegreber) og »Tabt
Lykke«; senere malede G. det humoristiske
»Venus-Vaskerske«, det i koloristisk Henseende saa
fremragende »Velkommen« (1877) og »De to
gamle«. 1880 tog G. sin Afsked fra Akademiet,
oprettede en snart stærkt besøgt Privatskole,
kastede sig især over Portrætfaget (O. Schubin,
Arkitekt P. Wallot etc.), malede det populære
»Østerspigen« (1883) og en Del for det eng.
Marked beregnede Studiehoveder o. l., der ofte
smager stærkt af Rutine. Paa den internationale
Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas »Bonde fra
Schwarzwald«. Han offentliggjorde 1907
»Maltechn. Winke. u. Erfahrungen«. (Litt.:
Pietschker, »K. G. u. d. Naturalismus« [Berlin
1898]).
A. Hk.

Gustaf I [’gustav], sv. Konge (1523—60), tit
ogsaa kaldet G. Vasa, et Navn, som dog er
af senere Oprindelse; den adelige Slægt, G.
tilhørte, er først efter hans Tid blevet kaldt
Vasa-Slægten.
G. fødtes paa
Gaarden
Lindholmen i
Upland
sandsynligvis 12. Maj
1496, død 29.
Septbr 1560.
Efter nogen
Tids Studier i
Upsala kom G.
til sin
Slægtning,
Rigsforstanderen Sten
Sture’s Hof og
kæmpede
under denne mod
Christian II;
navnlig vandt
han
Berømmelse ved Brännkyrka 1518. Ved
Underhandlingerne samme Aar var han bl. de sv. Herrer,
der overgaves som Gidsler i Christian’s
Hænder og forræderisk førtes til Danmark. G.
overgaves Erik Banner paa Kalø i Forvaring, men
rømte 1519 fra denne og kom til Lübeck, hvis
Raad vægrede sig ved at udlevere ham til
Danskerne. En Tid efter kom G. over til
Sverige; det var Foraaret 1520, da Christian’s Hær
stod sejrende i Sverige. G.’s Forsøg paa at
ægge Kalmar, i hvis Nærhed han var steget i
Land, til fortsat Modstand mislykkedes, og han
trak sig længere op i Landet. Da Sthlm var
faldet, syntes Christian’s Magt betrygget. Saa
kom Sthlm’s Blodbad, i hvilket G. mistede sin
Fader o. a. Frænder, og han flygtede nu fra
Gaarden Räfsnäs, hvor han sidst havde opholdt
sig, til Dalarne. Hans Plan var at bringe
Dalbønderne til at rejse sig. I den første Tid
maatte han dog skjule sig for de
Eftersøgninger, som fra dansk Side anstilledes efter ham;
om hans Farer og Eventyr i denne Tid findes
adskillige ofte sagnartede og romantiske
Beretninger. Da han ved Juletid 1520 første Gang
opfordrede Dalbønderne til Oprør, mødtes han
med Kulde, og han havde allerede begivet sig
paa Vej til Norge, da Dalkarlene, paavirkede
af ganske vist overdrevne Beretninger om
Christian’s Grusomhed, kaldte ham tilbage og
under hans Befaling begyndte Rejsningen.
Oprøret spredte sig med stor Hast over Svealand
og snart ogsaa til Rigets sydligere Dele, og
Bondehæren, som af G. sattes i mere
kampdygtig Stand, sejrede overalt. Aug. 1521 valgtes
G. i Vadstena til Rigsforstander. Danskerne

Gustaf I.
Gustaf I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free