Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldendal, Søren - Gyldendalske Boghandel - af Gyldenfeldt - Gyldenkrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Silkegade; Stedet der erhvervede han 1776, og
11 Aar senere (1787) flyttede han til
Klareboderne 3, som han købte for 16130 Rdl., og
hvor G.’ske Boghandel endnu er til Huse. G.
var en meget dygtig Forretningsmand og
havde samtidig en varm Interesse for Litt. 1780
udnævntes han til Universitetsboghandler og 1783
til Agent. Ved sin Død efterlod han et anset og
betydeligt Forlag (vurderet i Boet til 56670 Rdl.,
en for den Tid meget betydelig Sum), som
fortsattes af hans Enke, Frederikke G., f. Kraft,
en Datter »af Prof. i Litteraturhistorie Jens
Kraft. 1809 solgte hun Forlaget til sin
Svigersøn Jacob Deichmann (s. d.). (Litt.:
»Frederik V. Hegel, hans Forgængere og hans Slægt«.
Et Mindeskrift ved L. C. Nielsen, 2 Bd,
1909).
J. L. L.
Gyldendalske Boghandel, grundlagt c.
1770 i Kbhvn af Søren Gyldendal (s. d.), der
1772 overtog den Kanneworf’ske Boghandel i
Silkegade og 1787 flyttede Boghandel og
Forlag til Klareboderne 3, Firmaets nuv. Bolig.
Efter Søren Gyldendal’s Død 1802 fortsattes
Boghandelen af hans Enke, Frederikke G., f.
Kraft, bistaaet af Fuldmægtig N. A. Wahl;
1809 solgte hun den allerede da anselige
Virksomhed til Svigersønnen Jacob Deichmann (s.
d.), og under hans mangeaarige Ledelse
voksede Forlaget betydeligt. 1846 overdrog
Deichmann Sortimentsboghandelen til Fr. Hegel (s.
d.) og 1850 ligeledes Forlaget. Det blev Hegel,
der gjorde G. B. til det første Forlag i
Danmark. Sortimentet solgte han 1877 til sine
mangeaarige Medhjælpere Daniel Lehmann og Carl
S. Stage. Ved hans Død 1887 overtog Sønnen
Jacob Hegel (s. d.) det store Forlag, som han
yderligere udvidede. 1896 erhvervedes Det
Reitzel’ske Forlag (grundlagt 1819), 1901 Det
jyske Forlag (grundlagt 1892), og 1903
sammensluttedes G. B. med Det nordiske Forlag
(bestaaende af P. G. Philipsen’s, Ernst Bojesen’s og
Hofmusikhandelens Forlag), ved hvilken
Lejlighed G. B. omdannedes til et Aktieselskab
under Firma G. B., Nordisk Forlag. 1909 endelig
erhvervedes Det Schubotheske Forlag
(grundlagt 1728), og herefter stod G. B. Nordisk
Forlag ubestridt som Nordens største
Forlagsvirksomhed. Cammermeyer’s Forlag i Kria var
ogsaa i en Aarrække knyttet til G. B., Nordisk
Forlag; det erhvervedes 1906, men afhændedes
paa ny 1916. G. B., Nordisk Forlag lededes i en
Række Aar af 3 Direktører (Ernst Bojesen,
Peter Nansen og August Bagge) og udvidedes
til at omfatte alle til Bogfremstilling
henhørende Fag. Sortimentsboghandelen oprettedes
paa ny, eget Bogtrykkeri anlagdes, ligeledes
Stentrykkeri, Bogbinderi og
Reproduktionsanstalt. Firmaet har Filial i Kria og i London,
og i adskillige Aar havde det ogsaa Filial i
Chikago. 1912 optoges Fr. Hegel, Søn af
Etatsraad Jacob Hegel, som Meddirektør. 1914 trak
Ernst Bojesen sig tilbage fra Ledelsen, 1916
ligeledes Peter Nansen. Aktieselskabets Ledelse
bestaar nu af de to Direktører Fr. Hegel og
August Bagge. Selskabets Formand er
Raadsformand Gustav Philipsen. Aktiekapitalen
udgør 2400000 Kr. Fra 1. Jan. 1918 udmeldte
Aktieselskabet sig af Den danske
Boghandlerforening og oprettede samtidig Hoveddepoter
(Filialer) i de vigtigste danske Provinsbyer.
Firmaet beskæftiger i alt c. 400 Personer, hvoraf
c. 300 i Kbhvn.
J. L. L.
af Gyldenfeldt, dansk Adelsslægt,
stammende fra Major Christian Schousboe
(1720—1805), der 11. Juli 1761 blev adlet med
Navnet G. og flg. Vaaben: Skjoldet tværdelt,
øverste Felt Guld, nederste delt ved en med tre
sorte Kugler belagt smal Sølv Skraabjelke af
rødt, hvori et Guld Neg, og blaat, hvori tre
Sølv Roser, paa Hjelmen fire Paafuglefjer
mellem to af blaat og Guld vekselvis delte
Vesselhorn. Han, der senere udnævntes til
Kommandant i Korsør og karakteriseret Oberst, var
bl. a. Fader til Kommandørkaptajn Niels
Sehested af G. (1748—1809), som
kommanderede Orlogsskibet Mars i Slaget paa Reden,
og til Generalmajor Caspar Wessel af G.
(1751—1830). Den førstnævnte Linie uddøde paa
Mandssiden med Sønnesønnen, Skovtaksator,
Jagtjunker Peter Valdemar Julius af
G. (1831—1902), der skrev en Række forstlige
Afh., især om Træmaaling samt om
Skovbrugets Økonomi og Statistik. Fra Generalens
Sønner, Overauditør, Byfoged i Sorø, virkelig
Justitsraad Hans Henrik af G. (1785—1866)
og Major Christian Nikolaj af G. til
Hohenlied ved Eckernförde (1788—1856),
stammer henh. Slægtens 2. delvis i Amerika bosatte
Linie og 3. Linie, bosat i Sønderjylland og
Tyskland. Kaptajn Holger Scheel af G.
(1817—64), der faldt ved Dybbøl, var Søn af
ovenn. Justitsraad.
P. B. G.
Gyldenkrone, dansk friherrelig Slægt, der
nedstammer fra den under 7. Septbr 1665
adlede Gabriel van Marselis’ Søn,
Vilhelm van Marselis (c. 1643—82), der ved
Patent af 15. Septbr 1673 blev optaget i
Friherrestanden som Baron G. af Vilhelmsborg
(s. d.) og med flg. Vaaben: Skjoldet firdelt med
Sølv Hjerteskjold, hvori et rødt Taarn, 1. Felt to
under en Krone krydslagte Guld Kanoner i blaat,
2. en af en sort Vidiekurv voksende
guldtømmet sort Hest i Guld, 3. en opadvendt blaa
Maane mellem tre seksoddede blaa Stjerner i
Guld, 4. en skraatstillet Sølv Gedde i blaat;
paa Skjoldet en Friherrekrone, Skjoldholdere
to Vildmænd. Han var gift med Regitze
Sophie Vind (1660—92), der stiftede et
Hospital i Maarslet. Sønnen, Deputeret for
Finanserne, senere Stiftamtmand i Viborg,
Geheimeraad og Hvid Ridder, Baron
Christian G. til Baroniet Vilhelmsborg
(1676—1746) blev Fader til Admiralitetsdeputeret
Stiftamtmand smst., Konferensraad og Hvid
Ridder, Baron Vilhelm G. til Baroniet
Vilhelmsborg (1701—47), der kun efterlod en
Datter, og til Deputeret i Rentekammeret, senere
Amtmand i Haderslev, Konferensraad og Hvid
Ridder, Baron Mathias G. (1703—53).
Denne, kendt for sin energiske Virksomhed som
Patron og Direktør for Collegium medicum,
arvede Baroniet efter Broderen og efterlod det
atter til sin eneste Søn, Geheimeraad,
Kammerherre og Hvid Ridder, Baron Christian
Frederik G. (1741—88), som 1771—80 var
Gesandt i Sthlm, derefter Stiftamtmand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
