Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Frederik - Gyldenløve-Fejden - Gyldenløve's Flak - Gyldenløves Gaard - Gyldenløve's Høj - Gyldenmund, Oluf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyldenløve, Ulrik Frederik, dansk
Officer og Statholder i Norge, Frederik III’s
og Margrete Papen’s Søn, f. 20. Juli 1638 i
Holsten, d. 17. Apr. 1704 i Hamburg. Sin
Ungdom tilbragte
han under
tyske Omgivelser. Først da
Faderen efter
den udvalgte
Tronfølgers og
Christian IV’s
Død blev
Konge, blev han
naturaliseret i
Danmark og
optagen i den
danske
Adelsstand. G. var
et kvikt, livligt
Hoved, med ret
god boglig
Lærdom efter
Tidens Lejlighed,
en elegant Kavaler, en flink Embedsmand,
dygtig Officer, for øvrigt en udsvævende
Mand med løse Sæder. Allerede 1657
hvervede han, endnu ikke 19 Aar gammel, som
Oberst et Fodregiment i Holsten, naturligvis
med erfarne Officerer som Hjælpere. Han
deltog med Regimentet i Rigsmarskens uheldige
Felttog mod Karl Gustaf og blev kastet ind i
Fæstningerne i det sydvestlige Holsten. Efter
Roskilde-Freden fik han det pinlige Hverv at
aflevere de danske Ryttere til Fjenden, ja der
var endog Tale om, at han selv skulde tage
svensk Tjeneste; men det ny Fredsbrud gjorde
dette umuligt. Under Kbhvn’s Belejring var
han i Hovedstaden og traadte i den Tid i
Forhold til Sofie Urne, som han hemmelig og
uden Kongens Vidende ægtede, og som snart
efter fødte ham en Søn. Senere fulgte han som
Chef for et Rytterregiment Hans Schack paa
Toget til Fyn og deltog med Hæder i Slaget
ved Nyborg, hvor hans Regiment havde sin
Plads paa højre Fløj, hvis heldige Indhug
bragte Sejren. G. fik det Hverv at bringe sin
Fader Budskabet om Fyns fuldstændige
Generobring. Frederik III satte megen Lid til ham
og overdrog ham Befalingen over den
Rytterstyrke, som blev holdt rede til at støtte
Statsomvæltningen 1660, ligesom han ogsaa
kommanderede de Tropper, der paraderede ved
Arvehyldningen. Til Løn vilde Kongen skaffe
ham en rig Brud og kastede sine Øjne paa
Jomfru Marie Grubbe. 1660 blev Brylluppet
fejret uden noget Hensyn til Sofie Urne’s
Paastand om det hemmelige Giftermaal. Hun
havde endda 3 Maaneder forinden født sin
troløse Mand det andet Barn. G. blev Rigets
Jægermester, Lensmand paa Vordingborg og fik
til Gave Kalø Slot. Kort efter rejste han
udenlands til Flandern, Frankrig og Spanien og
blev overalt vel modtagen, særlig sidstnævnte
Sted, hvor Kongen gjorde ham til General og
Grande af Spanien. Efter næsten 3 Aars
Fraværelse kom han hjem, blev snart efter
Statholder i Norge og tog med sin Hustru Bolig
paa Akershus. G.’s Virksomhed som Statholder
var den bedste Del af hans Livs Gerning; der
er næppe nogen anden Mand blandt dem, der
styrede Norge under Rigernes Forening, som
Nordmændene satte saa højt som ham. Navnlig
var han den norske Bondes Ven, Bønderne
ansaa ham for deres Skytshelgen og bevarede
altid en stor Kærlighed til ham. Hans
letsindige Elskovseventyr og vilde Sviregilder
skadede ham næppe synderlig i deres Omdømme.
Jævn og ligefrem var han mod enhver, værnede
om Menigmands Ret og tog ham i Forsvar mod
ubillige Paalæg. Samlivet med Marie Grubbe
var kun til liden Glæde for dem begge, og
Skylden derfor var de nogenlunde lige gode
om. Frederik III nægtede ham dog Tilladelse
til Skilsmisse, men Christian V opfyldte hans
Ønske. Saa ofte som muligt var Statholderen i
Kbhvn og levede der et lystigt Liv, selv den
unge Konge fulgte sin livsglade Halvbroder til
mange gale Streger. Under den skaanske Krig
førte G. den norske Hær; det blev det
ærerigeste Felttog, Nordmændene har haft mod
Svenskerne; Nordmændene kaldte Krigen efter ham
»G.-Fejden«. Under Krigen giftede han sig 3.
Gang med den unge Grevinde Antonette Augusta
af Altenburg, hun blev Stammoder til den ældre
Danneskjold’ske Linie. Efter Krigen flyttede
han til Kbhvn og tog Bolig i det Palæ paa
Kongens Nytorv (det nuværende
Charlottenborg), han havde ladet bygge delvis af Stenene
fra det nedbrudte Kalø Slot. Han vedblev dog
at være Norges Statholder og blev tillige
Opdrager af Christian V’s Sønner med Sofie
Amalie Moth, den ny Slægt af G. Først ved
Christian V’s Død trak G. sig tilbage fra
Statstjenesten. Sine sidste Aar levede han i Hamburg.
(Litt.: Axel Larsen, »Dansk-norske
Heltehistorier« [1648—1700]).
(A. L.). B. L.
 |
| U. F. Gyldenløve. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
