Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 468 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gyldne Snit - gyldne Vlies, den - Gylfaginning - Gylfe - Gylippos - Gyllembourg, Thomasine Christine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Siden i en Cirkels indskrevne regelmæssige
Tikant bestemmes som det største Stykke af den
højdelte Radius; denne Konstruktion findes hos
Eukleides, men var vistnok allerede kendt af
Pythagoræerne. Man har villet tildele g. S. en
æstetisk Bet., idet undertiden i Naturen ell.
Kunsten det største Skønhedsindtryk skulde
naas, naar visse Dimensioner havde samme
indbyrdes Forhold som en højdelt Linie og
dens Stykker.
Chr. C.

En Linies Højdeling.

gyldne Vlies, den [-f£i.s], se Vlies.

Gylfaginning [’gylva-], se Edda, S. 698.

Gylfe (rettere Gylve), mytisk svensk
Konge, der skal have overladt Asynjen Gefion saa
meget Land, som hun kunde ompløje. Denne
Begivenhed henlagdes af Snorre til Tiden for
Asernes Indvandring. En i meget sen Tid opfunden
Myte om, at Kong G. vandrer til Asernes Gaarde
for at lære Guddommene at kende, har afgivet
Rammefortællingen for den ældste nordiske
Mytologi, Gylfaginning: G. kommer som
Vandringsmand til de tre Konger Odin’s Hal
og udspørger dem om Gudefolkets Historie (se
Fig.).

Navnet Gylfe (Havbruseren?) synes at være
et Navn paa en gl. Havgud; hos de norsk-isl.
Skjalde opfattes det som Navn paa en Søkonge,
og der er flere Eksempler paa, at oprindelige
Gudeskikkelser er sunket ned til at være
mytiske Konger; dette er saaledes aabenbart
Tilfældet med den gamle danske Sagnkonge
Snjo og den svenske Ynglingekonge Fjolnir
(Litt.: A. Olrik, »Gefion«, Danske Studier
[1910]).
(A. O.). G. K-n.

Gylfe udspørger de tre Odin’er (efter et Haandskrift af Edda).

Gylippos, Spartaner, Anfører for en
peloponnesisk Hjælpehær, der i Aaret 414 f. Kr.
sendtes til det af Athenerne belejrede Syrakus;
ved sin Dygtighed og Energi besejrede han
først Nikias og derpaa Demosthenes (413).
Senere, efter sin Hjemkomst til Sparta, gjorde
han sig skyldig i Underslæb og blev dømt til
Døden, men det lykkedes ham at undkomme.
K. H.

Gyllembourg [’gyl’_ənbår’g], Thomasine
Christine, dansk Forfatterinde, f. i Kbhvn
9. Novbr 1773, d. smst. 2. Juli 1856. Fru G.’s
Slægt tilhørte det kjøbenhavnske Bourgeoisie;
hendes Fader
var Dispacheur
Buntzen.
Som ganske
ung Pige blev
hun gift med
den mere end
tyve Aar ældre
P. A. Heiberg,
et tørt og klart
Forstandsmenneske, hvis
Natur det ikke
var givet at
imødekomme
sin unge
Hustrus
følelsesfulde Gemyt og
stærke Trang
til Kærlighed.
Modsætningerne var allerede givne, da
Forholdet knyttedes, og i Aarenes Løb
uddybedes de, alt som Heiberg’s fremskudte
Stilling i det offentlige Liv beredte ham større og
større Modgang og derved skabte en Bitterhed
i hans Sind, som yderligere drog hans Tanker
fra Hjemmet. Intet Under da, om hans Hustrus
Tilbøjelighed droges andet Steds hen. I det
gæstfri Hus blev den unge svenske Baron Karl
Frederik Ehrensvärd (f. 1767), der p. Gr. a.
Delagtighed i Sammensværgelsen mod Gustaf
III var bleven landsforvist og nu kaldte sig G.,
snart en daglig besøgende. Heiberg og han
havde politiske Sympatier, og i de mange
Timer, Manden var borte, var han glad ved at
have G. til Selskab for sin Hustru. Et
Venskabsforhold mellem Mand og Kvinde bestaar
sjælden længe, uden at der kommer Erotik med
i Spillet. Thomasine følte selv, hvor det bar
hen; aabent spurgte hun Manden, om han
vilde, hun nu skulde afbryde Omgangen med
G. — senere vilde hun maaske ikke kunne det.
Heiberg slog det hen og bad hende handle,

T. C. Gyllembourg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>