Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllenstierna - Gyllich, Svend Ludvig Valdemar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elvsjögaard lige S. f. Sthlm, d. i Landskrona 10.
Juni 1680, fik en særdeles omhyggelig
Opdragelse og begav sig efter at have afsluttet sine
Studier ved Upsala Univ. paa Rejser. Han
besøgte fl. af Europas Lande, hvor han lagde
Grunden til den dybe Indsigt i de europ.
Staters Forhold, af hvilken han senere viste sig at
være i Besiddelse. Paa sin Tilbagerejse til
Fædrelandet traf han paa de danske Øer
sammen med Karl X Gustaf og opholdt sig i
Kongens Nærhed i Resten af dennes Levetid. Paa
Rigsdagen Efteraaret 1660 begyndte G. sin
politiske Bane. Aristokrat af Byrd og
Tilbøjelighed var han dog en oprigtig Patriot, som af sin
egen Stand fordrede store Ofre til
Fædrelandets Sikkerhed. Han blev derfor en af dem,
som under Karl XI’s Formynderregering ivrigst
virkede for Reduktionens Iværksættelse. Paa
Ridderhuset optraadte han som Leder af den
lavere Adel mod de grevelige og friherrelige
Slægter, hvis Fortrinsrettigheder han vilde
indskrænke ell. tilintetgøre. Hans Modstandere, de
Magthavende, ansaa det for nødvendigt at søge
at vinde ham. G. udnævntes derfor 1666 til
Hofkansler, blev paa Rigsdagen 1668
Landmarskal og indkaldtes s. A. i Raadet. Her
optraadte han stedse ivrigere mod den letsindige
Politik, der hyldedes af Magnus Gabriel de la
Gardie og hans Venner. Han talte for
Sparsommelighed og Reduktion, for Orden og
Kontrol i Forvaltningen, for Styrkelse af Forsvaret
og for den ydre Politiks Ledelse paa en
saadan Maade, at Sverige ikke udsattes for Farer,
men hævdede sin Anseelse. Saaledes
modarbejdede G. ogsaa det fr. Forbund, som de la
Gardie 1672 gennemførte. Efter Krigens
Udbrud 1675 blev G. Kongens mest trofaste Ven
og Støtte, hvis Mening indhentedes i de
vigtigste Spørgsmaal, og som i Reglen fik Lov til at
iværksætte de fattede Beslutninger. De
politiske Grundsætninger, som G. nu indskærpede
Kongen, anvendte den sidstnævnte senere under
hele sin Regering. Fra 1676 til sin Død var G.
nærmest en Diktator, der, i nøje Pagt med sin
Konge, reddede sit Land og forberedte den
Genfødelse, som Karl XI siden gennemførte.
Det var G. og Dahlberg, som i Hast samlede
den Hær, hvormed Slaget ved Lund blev
vundet. Sommeren 1679 var G. Sveriges
befuldmægtigede Gesandt ved Fredskongressen i Lund.
Det Forbund, han der afsluttede med
Danmark, bandt Nordens Riger til hverandre i en
fælles ydre Politik, og han søgte desuden paa
enhver Maade at lette deres fredelige
Samkvem, bl. a. gennem en Møntkonvention. Han
vilde gennemføre en Slags politisk
Skandinavisme. Tanken var et Udtryk for politisk
Klogskab, som dog for at lykkes maatte føres ud i
Livet af sin egen Ophavsmand. Men dennes
Dage var talte. Om Foraaret 1680 var G.
blevet sendt til Kbhvn for som overordentligt
Sendebud at overføre Karl XI’s unge Brud til
hendes ny Fædreland. Efter sin Hjemkomst
begav han sig til Skaane for i Egenskab af
Generalguvernør at overtage Styrelsen af de
tidligere danske Provinser, da Døden bortrev ham
(kun 45 Aar gl). G. ophøjedes i Grevestanden
1674.
7) Nils, sv. Greve, kgl. Raad, Feltmarskal,
foreg.’s Søskendebarn, f. 1648, d. 1720,
studerede ved Univ. i Rostock og Königsberg,
indtraadte i sv. Krigstjeneste 1666 og blev
Kaptajn 1668. 1669—72 foretog han en Rejse
gennem de fleste af Europas Lande og tog ved
Udbrudet af Krigen mellem Frankrig og
Holland 1672 Tjeneste først i Biskoppen af
Münster’s Armé, senere i Hollands, hvor han 1674
blev Oberstløjtnant. Ved den danske Krigs
Udbrud hjemkaldtes han 1675 og blev 1677 Chef
for et af ham selv dannet Regiment, med
hvilket han paa en udmærket Maade deltog i
denne Krig. 1698 blev G. Kavalerigeneral samt
Generalguvernør over Bremen og Verden. 1699
udnævnt til Øverstbefalende over de sv.
Tropper i Tyskland gik G., efter den danske Krigs
Udbrud 1700, over Elben med 10000 Mand og
slog Danskerne ved Reinbeck. 1702 tilførte han
Kong Karl XII i Polen en Forstærkning af
12000 Mand, blev 1705 udnævnt til kgl. Raad,
1706 ophøjet i Grevestanden og 1709 Feltmarskal.
8) Erik, sv. Friherre, Rigsraad,
Sønnesønssøn »af Vinstorps-Liniens Stamfader, (1602—57),
deltog i Ludvig XIII’s Livgarde i Belejringen
og Erobringen af La Rochelle 1628, udnævntes
1630 til Kammerherre hos Kong Gustaf II Adolf,
overværede ved Kongens Side Slaget ved
Leipzig 1631, deltog i det tyske Felttog 1632 samt
anvendtes desuden i adskillige Missioner. 1645
blev G. Rigsraad, 1654 Præsident i Åbo hovrätt
og 1651 ophøjet i Friherrestanden; 1657 endelig
udnævntes han til Generalguvernør i Finland.
9) Kristofer, sv. Greve, kgl. Raad,
Overstatholder, foreg.’s Søn (1647—1705), indtraadte
i en ung Alder i Krigstjenesten og var allerede
1677 naaet til at blive Generalløjtnant og
Guvernør over Vesternorrland. Han kæmpede med
største Udmærkelse ved Halmstad (1676), Lund
(s. A.) og Landskrona (1677), hvor det
lykkedes ham i rette Tid at undsætte Svenskernes
venstre Fløj. Paa Rigsdagen 1680 viste han sig
som en virksom og nidkær Tilhænger af
Kongen og Talsmand for Reduktionen. 1681 blev
G. kgl. Raad, 1682 Overstatholder, 1687
ophøjet i Grevestanden. 1697 var han en af Kong
Karl XII’s Formyndere. I sit andet Ægteskab
var han gift med Karl XI’s Kusine, Katarina
af Pfalz-Zweibrücken.
(A. B. B.). A. M. D.
Gyllich [’gylik], Svend Ludvig
Valdemar, dansk Teatermaler, f. paa Christianshavn
15. Decbr 1837, d. i Hellerup 31. Oktbr 1895. G.
kom 1855 paa Kunstakademiet, vandt flere
Medailler, uddannede sig i Malerkunsten under
Simonsen og Marstrand, deltog i den slesvigske
Krig og blev Løjtnant. 1866 udstillede han et
Portræt af sin Fader. Imidlertid havde han ved
Dekorationer for Privatteatre vist sine Evner
som Teatermaler, og paa Stipendium kunde han
da rejse paa Studierejse til Wien og særlig
Paris (1868—69). Hjemkommen 1869 blev han
Teatermaler ved det kgl. Teater, først sammen
med Ahlgrensson, men snart paa egen Haand.
I c. 25 Aar udførte han da en talrig Rk.
Dekorationer, baade arkitektoniske
(»Mestersangerne«, »Bertran de Born«, »Faraos Ring«, »Aïda«,
»Der var en Gang«, de ypperlige til »Aladdin«
o. m. a.) og Landskabsstykker, udførte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
