Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Spring - Diskoskastning - Spydkastning - Brydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spydkastning, Brydning og Nævekamp; dertil
kom en Slags Forening af de to sidste,
Pankration (ordret: Alkamp).
Den ældste og simpleste af alle de Øvelser,
der efterhaanden kom i Brug ved de olympiske
Lege, og som allerede Homer omtaler, er
Løbet. Det øvedes paa en særskilt Løbebane,
Stadion, der altid fandtes i ell. ved Gymnasierne,
c. 200 m lang. Der fandtes forsk. Slags
Væddeløb. Hurtighedsløbene deltes i det enkelte Løb,
Stadion kaldet, fordi Banens Længde kun skulde
tilbagelægges een Gang, og Dobbeltløbet
(Diaulos), der var det dobbelte af det forrige. For
Udholdenhedsløb (Dolichos) var Løbets Længde
forsk.: 7, 12, 20, 24 Stadier (det sidste altsaa
4 1/2 km). Der øvedes ogsaa Løb for fuldt
bevæbnede, under hvilke Banen skulde
tilbagelægges to Gange. Løb er en fortrinlig Forskole
for Krigeren til March og Stormangreb. Da
Perserne nærmede sig under Krigen med
Grækenland, og Athenienserne vilde kalde
Spartanerne til Hjælp, sendte de ikke en Rytter ell.
et hurtigsejlende Skib, men Pheidippides til
Fods, skønt Vejen var 210 km lang. Da Perserne
ved Marathon saa de svært bevæbnede Grækere
langt ude i det fjerne komme i Hurtigløb, troede
de, at Afsindighed havde grebet dem; men
Grækerne fortsatte med uformindsket Fart og
kastede alt over Ende i Anfaldet. —
Afbildninger Fig. 6 viser Legemets Holdning under
Løbet: Kroppen ført fremad med ret Ryg, Brystet
fremskudt, frit bevægeligt til Aandedræt;
Hovedet oprejst. — Spring øvedes baade som
Højde- og især som Længdespring.
Opspringsstedet var fast; Nedspringet skete i ophakket
løs Jord. Det fordredes, at den springende
skulde blive staaende sikkert paa
Nedspringsstedet uden at glide ell. snuble. Til Hjælp i
Springet havde man ofte i Hænderne et Slags
Haandvægte, Halteres; ved et kraftigt Sving
med Armene i rette Øjeblik gjorde disse Vægte
Springet baade større og sikrere. Fig. 7. —
Diskoskastning udførtes med ovale Sten,
senere med runde, linseformede Metalskiver; en
i Berlin opbevaret, smukt prydet Diskos er 21
cm i Tværmaal og vejer 2 kg. Diskos holdtes til
Kast i det yderste krummede Led af de 4
Fingre og laa op mod Tommelfingeren og den
flade Haand, Fig. 8 og 9. Allerede Homer
skildrer Diskoskastning bl. andre Idrætter;
Odysseus overgik alle heri (Odysseens 8. Sang).
Phayllos, der sprang 18 m i et »Trespring«,
nævnes ogsaa med Hæder for et Diskoskast paa
31 m. — Til Spydkastning som gymnisk
Øvelse og Væddekamp synes hverken
Krigsspydet ell. Jagtspydet at være blevet brugt.
Det gymniske Spyd var kort, let og tyndt,
forsynet med en lang, tynd Metalspids. Da Kastet
med Diskos var et Længdekast, har Kastet med
et saadant Spyd efter al Sandsynlighed været
et Maalkast, ved hvilket det kom an paa
Træfsikkerheden; derpaa tyder ogsaa den knælende
Stilling, i hvilken Spydkasteren undertiden ses
afbildet. — Brydning var en mere indviklet
og kunstfærdig Øvelse end de forudnævnte, men
ogsaa mere alsidig i sin Virkning paa Legemet.
Ogsaa Brydning gaar tilbage til den homeriske
Tid. Ingen af de gymniske Øvelser behøvede i
højere Grad Undervisning og en erfaren Lærers
sikre Ledelse end denne. Den raa Kraft var
ikke her afgørende; et fast Blik, en rolig
Benyttelse af Modstanderens Blottelser, Evnen til
at kunne vildlede ham ved alle Haande
Vendinger og Stillinger og Anvendelse af mange
behændige Greb gjorde Udslaget. Der gaves
visse Regler, som ikke maatte overtrædes.
Raahed i Anvendelse af Kampmidlerne straffedes.
Grækernes altid vaagne Skønhedssans krævede
ogsaa her ved Brydning smukke, smidige,
beherskede Bevægelser. Grækerne skelnede
mellem to Slags Brydninger, den staaende og
 |
| Fig. 6. Græske Løbere, c. 400 Aar f. Kr. |
 |
| Fig. 7. Græsk Vasebillede, c. 400 Aar f. Kr. Længdespring; foran Gymnasten staar Læreren med Maalestokken for at maale Springets Længde. |
 |
| Fig. 8. Myrons Diskoskaster, c. 400 Aar f. Kr. |
 |
| Fig. 9. Diskoskaster i et andet Moment af Kastet end Fig. 8. Vasebillede fra c. 400 Aar f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
