Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turnforening, den første i Norge, under Ledelse af
Tyskeren Joseph Stockinger; »den
norske Turnfader«. 1857 fik den sin egen Bygning.
Man følte snart Manglen af Lærere og kaldte
fl. Gange Tyskere ind. 1862 fandt man en
dygtig Lærer i Nordmanden Peter Clausen,
som virkede til 1894. 1858 var der 6
Turnforeninger med 1177 Medlemmer. Deres Antal
øgedes jævnt, indtil de 1889 talte 25
Foreninger med 2501 aktive og passive Medlemmer.
En lgn. Strid som den, der har hersket i
Danmark, rejste sig ogsaa i Norge mellem den
tyske Turn og den Ling’ske G. Begge blev de i
Beg. daarlig udførte, og det er derfor intet
Under, at de hver for sig kunde finde Anker
mod hinanden. Turnerne paastod, at den
Ling’ske G. ikke egnede sig for frivillige
Foreninget af voksne unge Mænd, fordi den var for
ensformig, hvad den ogsaa var da, Tilhængere
af Ling’s G. hævdede paa deres Side, at
Turnen øvedes ensidig, og at Øvelserne ofte
overdreves. Da der imidlertid kom dygtige
Lærere paa begge Partier, mildnedes Striden. Ved
Gymnastikfesten i Bergen 1890 sluttede de to
Retninger Forlig og dannede i Fællesskab det
norske Turn- og G.-Forbund, hvis første
Præsident blev den ivrige Lingian,
Forstanderen for Centralskolen, Kaptajn O. Petersen;
som Lærer antoges den senere G.-Inspektør
Louis Bentzen. De Ling’ske Øvelser indførtes,
og fra tysk Turn beholdtes Redskabsøvelserne
paa Barre og Ræk; men der krævedes større
Forubestemthed i den, end Tyskerne i Alm.
har. 1900 ansatte Forbundet sin egen
Turninspektør, Kapt. Johs. Dahl, der rejste omkr.
i Landet, ogsaa til Landsbyerne, hjalp til at
faa ny Foreninger dannede og holdt Kursus for
Ledere. 1914 trak han sig tilbage. Forbundet
lægger stor Vægt paa G. som et Led i Landets
Forsvar og tog som sit Valgsprog 1899 Ordene
af Nationalsangen: Ogsaa vi, naar det bliver
krævet, for dets Fred slaar Lejr. Styrelsen
fremhæver, at G. ikke blot er den enkeltes,
men hele Folkets Sag, og at hver Land- og
Bykommune bør tilvejebringe en god
Idrætsplads. Forbundet havde efterhaanden ved
Siden af G. optaget megen Idræt; 1906 sluttede
derfor dette og Norsk Idrætsforbund sig
sammen til Norges Turn- og
Idræts-Forbund. S. A. fastsattes en Landsplan for
Opvisninger og Bedømmelser af Øvelser ved dette
Forbunds Fester. Det holder en Nationalfest i
Reglen hvert 4 Aar; den omfatter: 1)
Fælles-G. for alle mødte Gymnaster (Kvinderne
naturligvis for sig). 2) Forenings-G., 3)
Enkeltmands-G. og 4) Idrætsøvelser. For
Forenings-G. er der fastsat bestemte Regler, som sikrer
Alsidighed i Arbejdet. 1919 opløste Forbundet
sig igen i en Organisation for G., Norges
Turnforbund (1919: 85 Foreninger med
10200 Medlemmer) og Norges
Idrætsforbund (1919: 152 Foreninger med 9100
Medlemmer).
Ved Siden af Turnforeningerne fremstod
ogsaa andre Foreninger for Legemsøvelser.
Skyttesagen havde taget Fart efter Urolighederne i
Revolutionsaaret 1848, og den optog ogsaa
Legemsøvelser paa sit Program. 1861 stiftedes
»Centralforening for Udbredelse af
Legemsøvelser og Vaabenbrug«, der foruden Skydning
omfattede baade G. og Idræt. Skytterne stilede
snart imod Folkevæbning, og ved Stortingets
Mellemkomst skiltes 1893 Skydningen ud fra
Centralforeningen og fik sin egen Styrelse,
»Landsskytterstyret«. Centralforeningen
omorganiseredes nu til »Centralforeningen for
Udbredelse af Idræt«, i mange Aar Norges anden
store Organisation for Legemsøvelser. Fra 45
Idrætslag med 3000 Medlemmer i 1892 er den
1916 vokset til 679 Lag med 33000 Medlemmer.
Den søger navnlig at fremme den Idræt, der
kan komme Forsvaret til gode, i
Overensstemmelse med dens Valgsprog: Værg dit Land,
saasom Ski- og Skøjteløb, Roning, Svømning,
Fodbold. Den vil have Idræt, ikke Sport; sund
Idræt, ikke Rekordvæsen; almen Idræt, ikke
Alletik af Specialister. I aarligt Tilskud fra
Staten modtager den 8200 Kr.
Skytteforeningerne, der 1916 havde 46,000 Medlemmer med
310000 Kr Statstilskud, har i Modsætning til
de danske intet at gøre med Legemsøvelser.
Efterhaanden som de forsk. Idrætsgrene
udviklede sig og fik fl. Udøvere, opstod der
Gnidning mellem dem indenfor Centralforeningen,
og adskillige udskilte sig. Norges Turn- og
Idrætsforbund, til hvilket især de større Byers
Idrætsforeninger havde sluttet sig, overtog
efter nogen Strid med Centralforeningen al
dennes »frie Idræt« (Gang, Løb, Spring, Kastning
og Brydning). 1909 dannedes »Norges
Riksforbund for Idræt«, omfattende alle Former af
Legemsøvelser; Stortinget bestemte, at al
Statsunderstøttelse til Idræt skulde gives
herigennem. Norges Turn- og Idrætsforbund gav sig
ogsaa ind under dette Rigsforbund, der blev
den førende Idrætsorganisation i Norge, hvad
der medførte lang og bitter Strid med den
gl., hidtil ledende Centralforening. Stortinget,
der har en levende Forstaaelse af
Legemsøvelsers Værd for Ungdommen, tog Sagen i
sin Haand og nedsatte en Idrætskommission,
der 20. Apr. 1918 til Stortinget afgav sin
Indstilling om en fremtidig Ordning; denne
godkendtes enstemmig og føres nu (1919) ud i
Livet. Hovedpunktet er, at der er skabt en stor
og stærk fælles Organisation for hele Landet:
»Norges Landslag for Idræt«. De to stridende
Foreninger, Rigsforbundet og Centralforeningen
har loyalt bøjet sig for denne Ordning og er
gaaet ind under den. Stortinget har bevilget
Landslaget betydelige Pengemidler (for 1919:
100500 Kr), og alle Idrætsforeninger, som vil
have Del i disse Midler, maa melde sig ind
i det. Der lægges den største Vægt paa, at
den enkelte faar en alsidig Udvikling, og
derfor dyrker mere end een Idræt, og Arbejdet
skal ledes saaledes, at om muligt alle drages
med ind deri; Rekorden er ikke Maalet. —
Landslaget er den øverste, administrerende
Myndighed: under det staar
Distriktslagene for de Distrikter, hvori Landet er delt;
disse har man givet et stærkt Selvstyre for at
øge deres Evne til at samle de forsk. Idrætter
i Distriktet og til at vække Idrætsinteressen
hos dets Befolkning og dets Myndigheder. Et
Distriktslag er i Virkeligheden »et Landslag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
