Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heikel’s Eftermand som Forstander for Univ.’s
G.-Institut blev Lægen, Dr. Axel F.
Hellsten. 1913 udnævntes Ivar Wilskman til
midlertidig G.-Inspektør; han indførte 1914
Skemaer for obligatoriske hygiejniske
Undersøgelser af Skoleelever. 1918 bliver han fast
G.-Inspektør. 1919 udnævntes en G.-Inspektrice,
Frk. Anni Collan.
Beg. til den frivillige G. i Finland kan
sættes til 1875, da Magister G. Mauritz
Vaenerberg (1849—1917) oprettede den
første Forening: Turnforeningen i Helsingfors.
Ved Siden af sine Universitetsstudier havde
han uddannet sig som G.-Lærer hos Heikel og
Prof. Asp; derefter havde han (1875)
gennemgaaet et Kursus i Sthlm og i Leipzig. Han var
en usædvanlig dygtig Lærer og en vindende
Personlighed, der snart samlede en Skare
dygtige unge Gymnaster om sig. Hans G. var
nærmest tysk Turn, men blandet med Ling’ske
Øvelser og Ling’s Sans for Form og Skønhed
i Bevægelserne. Han besøgte med sin Forening,
der 1882 antog Navnet »Helsingfors G.-Klub«,
bl. a. Sthlm (1891) og Kbhvn (1898) og vakte
megen Opsigt ved den Skønhed og
Ensartethed, han havde faaet lagt ind i Øvelserne. En
af hans Elever, Ivar Wilskman (f. 1854)
har i den sidste Snes Aar udrettet
overordentlig meget for G. og Idræt bl. den finske
Ungdom. Spinkel og svag under sin Skoletid i
Wasa begyndte han at øve G. i sine
Studenteraar og naaede derigennem en legemlig
Udvikling og Sundhed, der vakte hans Lyst til at
bringe andre unge samme Goder, og han blev
Lærer ikke blot i sine Studiefag, Matematik og
Fysik, men ogsaa i G. ved det finske
Normallyceum i Helsingfors og ved Univ.’s G.-Institut
(1877). Han stiftede
Studentergymnastikforeningen (1892) og medvirkede ved Oprettelsen
af »Finlands G.- och Idrottsförbund« (1892), der
1913 havde 307 Foreninger med 19750
Medlemmer, af »Finska lyceernes Idrottsförbund«
(1899) og Akademiska Idrottsföreningen (1902).
Wilskman har brugt sin Pen flittigt; han har
bl. a. skrevet »Handbok i gymnastik för Folk-
och Elementarskolor«, han var en af
Hovedforfatterne til det store Samlerværk: »Idrotten i
Finland i början af det tjugonde seklet«
(1904—06). 1898—1908 var han Hovedredaktør af
»Finsk idrottstidning«.
Bl. den finske kvindelige Ungdom har
Magister Vaenerberg’s Søster, Elin V., nu Fru
Kallio (f. 1859) gjort et grundlæggende
Arbejde for Legemsøvelser. 17 Aar gl stiftede hun
sammen med en Kammerat
»Gymnastikforeningen för Fruntimmer« i Helsingfors. Efter at
hun havde uddannet sig paa Asp’s Kursus,
gennemgik hun (1879—81) Centralinstituttet i
Sthlm og har derefter ledet den finske
Kvindegymnastik i Ling’sk Retning, saa at den
nærmest maa kaldes sv., medens Mands-G. nærmest
maa kaldes tysk. Fru Kallio organiserede de
kvindelige Foreninger, der opstod rundt om.
1897 dannes »Finska Kvinnors
Gymnastik-Förbund«, hvis skattede Formand hun var, lige
til Stridighederne mellem sv. og finsk ogsaa
gjorde sig gældende i dette Forbund; det
omorganiseredes derfor 1917 til »Förbundet för
fysisk fostran för Finlands kvinnor« med en
finsk og en sv. Afdeling. Fru Kallio begyndte
1907, til Dels efter Forbilleder fra Danmark, at
holde Maanedskursus for Lærerinder i G. For
disse Kursus skabte hun et smukt og
ejendommeligt »G.-Hjem« »Varala« i Tammerfors, hvor
Deltagerne bor og danner een stor Familie.
1901 skrev hun »Handbok i Kvinnogymnastik«.
— En af hendes Elever, Frk. Elli
Björksten, Lærerinde ved Univ.’s G.-Institut, har
gjort sit Navn kendt langt ud over Finlands
Grænser ved sit geniale Arbejde for at udvikle
Kvinde-G. 1918 udkom hendes »Kvinno.-G.«, I.
Der findes i den moderne civiliserede
Verden i Virkeligheden kun to G.-Systemer: det
Ling’ske ell. sv. og det tyske; andre Systemer
stammer fra dem. Disse to Systemer har i den
sidste Menneskealder taget mangen Dyst med
hinanden. Kampen har gavnet dem begge. Der
er i den Ling’ske G. nogle saa enkle og
indlysende Sandheder, at ingen, som lærer dem
at kende, bliver upaavirkede af dem. Skønt
dén Ling’ske G. har sit Særpræg i hvert af
de 4 nordiske Lande, er det iøjnefaldende, at
den har en fælles Oprindelse og et fælles
Grundpræg. Dette skyldes navnlig P. H. Ling’s
klassiske Krav om Harmoni i Legemets
Udvikling og plastisk Skønhed i Stillinger og
Bevægelser, hvorved han fremhævede det
almenmenneskelige i G. og gjorde den tilgængelig for
alle. De nordiske Lande har i den Ling’ske G.
en Arv at værne og udvikle og et Navn at
hævde.
Sammenligner man G. med andre Former af
Legemsøvelser, saa er den mest fremtrædende
Forskel, at G. intet andet Hensyn har at tage
ved Valget af sine Øvelser end Hensynet til,
hvad der mest gavner Legemets Opdragelse og
Udvikling; og naar G. forstaar at benytte sig
af denne Frihed i Valget af sine Øvelser, har
den heri et Fortrin fremfor andre Midler til
legemlig Opdragelse, saasom Leg og Idræt, og
fremfor den Legemsbevægelse, som det
legemlige Arbejde giver. I disse er nemlig de
Bevægelser, som foretages, bundne af det, som skal
opnaas med dem udadtil. Saavel det daglige
Liv og det legemlige Arbejde som selv Leg og
Idræt medfører kun sjælden saa store
Bevægelser, som Musklerne kan udføre og Ledene
tillade; naar Bevægelserne her ser store ud, er
det som Regel kun, fordi mange Led deltager
i dem samtidig; i hvert enkelt Led er
Bevægelserne kun smaa, ell. dog mindre, end de
kunde være. Der er f. Eks. ingen
Arbejdsbevægelser, som medfører, at Armene strækkes
helt op, rettes fuldt ud og føres saa langt
tilbage, som de kan komme, og ingen, som lader
Ryggen blive bøjet saa stærkt forover, bagover
ell. til Siderne, som den efter sin Bygning
tillader. Men Følgen af, at Bevægelserne
saaledes holdes inden for de Ydergrænser, som
Musklerne og Ledene med deres Baand sætter,
bliver, at Evnen til at naa dem tabes, ell.
rettere: Ydergrænserne rykker nærmere sammen;
Bevægeligheden indskrænkes altsaa. Thi
Muskler og Led retter sig efter den Brug, der
bliver gjort af dem. I Overensstemmelse hermed
ser vi, at Barnets naturlige Smidighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
