Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Litt. - Gymnastiske Centralinstitut, det kgl. - Gymneter - Gymnetrus - Gymnit - Gymno - Gymnoasci - Gymnocladus - Gymnodiniaceæ, Gymnodinium - Gymnodontes - Gymnogramme - gymnokarpe Svampe - Gymnopaidiai - Gymnophiona - Gymnorhina - Gymnosofister - Gymnosomata - Gymnospermæ - Gymnosporangium - Gymnotidæ - Gymnura - Gympie - Gymysch Kane - Gynandri - Gynandræ - Gynatresi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæren og Flaaden«. I Kbhvn 1911, II Kbhvn 1912,
forfattet af H. H. Bondo og K. A. Knudsen;
Sigrid Nutzhorn og K. A. Knudsen,
»Legemsøvelser for Pigeskolen« [Kbhvn 1913];
K. A. Knudsen, »Lærebog i G. for
Seminarier« [Kbhvn 1916]; V. Balck, »Illustreradt
Bibliotek för Idrott« [Sthlm 1889 ff.]. —
Tidsskrifter og Aarsberetninger:
»Tidsskrift i G.« [Sthlm]; »Gymnastisk Tidsskrift«
[Kbhvn]; »Akademisk G.« [Kbhvn]; »Svensk
G.-Tidning« [Lund]; »De danske Skytteforeningers
Aarsberetninger«; Dansk Idrætsforbunds
Aarsberetninger; G.-Inspektørens Aarsberetninger).
K. A. K.
Gymnastiske Centralinstitut, det kgl., i
Sthlm, oprettedes af P. H. Ling efter kgl.
Skrivelse af 5. Maj 1813. Dette Institut uddanner
alle Lærere i Gymnastik, saavel til Skolerne
som til Armeen og Marinen, hvad der giver
Gymnastikken i dette Land en vis Ensartethed
og Styrke. Instituttet staar under
Kultusministeriet og bestyres af en Direktion paa 4
Medlemmer, af hvilke een skal være Militær, een
Pædagog og een Læge. Instituttet, der ledes
af en Forstander, omfatter 3 Afdelinger: en
pædagogisk, en milit. og en med.; i Spidsen for
hver af dem staar en Overlærer. Der er baade
mandlige og kvindelige Elever. Af de mandlige
Elever kræves der, for at de kan blive optagne,
at de enten er Officerer ell. Studenter (alle
Gymnastiklærere i den sv. Hær er Officerer),
og af de kvindelige Elever kræves
Afgangseksamen fra et højere Pigeinstitut. Det mandlige
Kursus varer 3 Aar. Første Aars Eksamen
giver Eleverne Titlen: Gymnastikinstruktører,
det andet Aars: Gymnastiklærere, og det
tredie Aars: Gymnastikdirektører. Det
første Aars Undervisning omfatter
pædagogisk Gymnastik og Vaabenøvelser, det andet
tillige Begyndelsesgrundene i med. ell.
Sygegymnastik, det tredie alene Sygegymnastik.
Den teoretiske Undervisning omfatter:
pædagogisk og milit. Gymnastiks Teori, Anatomi,
Fysiologi, Hygiejne, Bevægelseslære og
Patologi. Den praktiske Undervisning omfatter:
Pædagogisk Gymnastik og Militærgymnastik
(Fægtning med Floret, Sabel og Bajonet),
Kommandoøvelser og Øvelser i Sygegymnastik. De
kvindelige Elever har de samme Undervisningsfag
med Undtagelse af Fægtning. Deres Kursus er
2-aarigt. — Instituttet har 4 store Sale til
praktiske Øvelser i pædagogisk Gymnastik og
Fægtning, 1 mindre til Sygegymnastik, Lokaler til
teoretisk Undervisning. Anatomisal,
Dissektionssal og en stor, aaben Plads med Redskaber til
Gymnastik i det fri om Sommeren. Instituttets
Direktion har Overopsynet med
Gymnastikundervisningen i alle Rigets højere Skoler og i
Folkeskolerne. — Der har siden 1910 været
forhandlet om Instituttets Omorganisation. 1919
har en af Regeringen nedsat Kommission
indsendt Forslag om Nyordningen.
K. A. K.
Gymneter (gr.), letbevæbnede; de hvervedes
især bl. de Folkestammer, som særlig havde
uddannet Brugen af de enkelte Skyde- og
Kastevaaben, f. Eks. Bueskytter fra Kreta,
Slyngekastere fra Rhodos og Thessalien. De
havde slet ingen Dækvaaben.
K. H.
Gymnetrus (Regalecus), Sildekonge, se
Baandfisk.
Gymnit, se Deweylit.
Gymno . . . (gr.) nøgen . . .
Gymnoasci, se Sæksvampe.
Gymnocladus Lam., Slægt af Cæsalpiniaceæ
(nær Gleditschia), Træer med dobbeltfinnede
Blade uden Akselblade, middelstore Blomster i
Klase og seglformede, tykke, oppustede og
marvfyldte Bælge. 2 Arter. G. dioeca (L.) Baill.
(Nordamerika) er et anseligt Træ med hvide
Blomster. Det dyrkes hist og her i Europa som
Prydtræ. Ved og Bark benyttes, den sidste til
Vadskemiddel; af Frøene faas et Kaffesurrogat
(derfor kaldes Træet ogsaa Kentucky
coffeetree). Af G. chinensis Baill. (Kina) med violette
Blomster benyttes Ved og Bælge (til Sæbe).
A. M.
Gymnodiniaceæ, Gymnodinium, se
Furealger.
Gymnodontes, se Fastkæber.
Gymnogramme Desv., Bregneslægt af
Engelsødfamilien med nøgne, linieformede Frugthobe
langs Sidenerverne. Omtr. 70 Arter, de fleste i
varme Egne. G. chrysophylla Desv.
(Guldbregne, Peru) har meterlange Blade, der
paa Undersiden er beklædte med et guldgult
Støv (Haardannelse); G. tartarea Desv.
(Sølvbregne) har sølvhvidt Støv paa Undersiden.
Begge dyrkes i Bregnehuse (se
Bregnekultur).
A. M.
gymnokarpe Svampe er saadanne, hvis
Sporeleje fra Begyndelsen af er frit og aabent.
Gymnopaidiai [-pa^i’di.a^i], Fest, der i
Oldtiden fejredes i Sparta. Der optraadte Kor af
nøgne Drenge og voksne Mænd, hvorefter
Festen havde Navn. Under Ledsagelse af Musik
og Sang udførtes Bevægelser, der skulde
forestille Kamp, og gymnastiske Øvelser. Bekendt
er Fortællingen om, at Efterretningen om
Nederlaget ved Leuktra kom til Eforerne, just medens
G. fejredes, men at de trods deres Sorg førte
Festen til Ende, som om intet var forefaldet.
C. B.
Gymnophiona [-fi-], se Ormepadder.
Gymnorhina [-’ri.-], se Fløjtefugl.
Gymnosofister (gr.), »nøgne Vise«, nogle
indiske Vismænd, hvis kloge Svar berettes i
Plutarch’s Alexander.
Gymnosomata, nøgne Vingesnegle, se
Pteropoder og Opisthobranchia.
Gymnospermæ, se Nøgenfrøede.
Gymnosporangium, se Bævrerust.
Gymnotidæ, se Barrygge.
Gymnura, se Pindsvin.
Gympie [’gimpi], By i Queensland, 8923 Indb.,
ved Mary-Floden, Bjergværksskole, Guldgraveri.
Gymysch Kane [gy’my∫-’ka.ne]
(Gumusch-Kane), By i Lilleasien, Vilajet Trebisond, 1500
m o. H. C. 4000 Indb., der driver Handel med
Huder, Pottemagerarbejde og Frugt, medens de
tidligere betydelige Sølvgruber er nedlagte.
M. V.
Gynandri (gr.) er Optræden af Hunblomster
i normalt hanlige Blomsterstande.
Gynandræ, se Orchidales.
Gynatresi (gr.), en Tillukning i Forløbet af
den (i 2 Grene — Æglederne — endende)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
