Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Günther af Schwarzburg - Günther, Albert Carl Ludwig Gotthilf - Günther, Ernst Axel - Günther, Frederik - Günther, Johann Christian - Günther, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronen (26. Maj); kort efter døde han og
begravedes i Domkirken i Frankfurt a. M. (Litt.:
»Das Königtum G.’s von Schwarzburg«
[Leipzig 1886]).
(M. M.). L. K.
Günther [’gøntər], Albert Carl Ludwig
Gotthilf, tysk-eng. Zoolog, f. 3. Oktbr 1830 i
Esslingen, d. 1. Febr 1914, studerede Teologi i
Tübingen 1847—51; men efter at han havde
afsluttet dette Studium, kastede han sig over
Zoologien og Lægevidenskaben, tog 1853 den
filos. Doktorgrad (»Die Fische des Neckar«
(1853]), 1855 den med. Embedseksamen og kort
efter Doktorgraden i Medicin. Derefter rejste
han til London, hvor han blev ansat som
Assistent ved British Museums zool. Afdeling, for
hvilken han 1875—95 var Direktør. Paa
Grundlag af Museets rige Samlinger har han foruden
talrige mindre Afh. i zool. Tidsskr publiceret
dels et Par, nu forældede Kataloger over
Slanger og Springpadder, dels den endnu meget
værdifulde Calalogue of fishes (8 Bd, 1859—70).
Hans betydningsfuldeste Publikationer ligger i
det hele taget inden for Fiskenes Omraade,
hvor han uden Tvivl var sin Tids første
Autoritet; af disse kan her nævnes Description of
Ceratodus (1871), »Fische der Südsee«
(1873—77), The Shore-fishes, Deap Sea-fishes and
Pelagic fishes of the voyage of the Challenger
(1887—88), samt endelig den fortræffelige
Haandbog Introduction of the study of fishes (1880).
Endelig udgav han The gigantic land-tortoises
(1877), saavel som de første 7 Aargange af det
af ham 1864 paabegyndte refererende Aarsskrift
Record of zoological literature.
R. H. S.
Günther (’jyntər], Ernst Axel, sv.
Diplomat, f. 28. Septbr 1850 i Sthlm, tog juridisk
Embedseksamen 1875, blev 1877
Viceherredshøfding, 1891 Sekretær i Kommercekollegiet,
1897 Kontorchef for den udenrigske Handel
og Skibsfart, 1904 Chef for Patent- og
Registreringsværket. 1905—08 var G. sv. Gesandt i
Kria, 1908—18 i Kbhvn. Ved fl. Lejligheder har
G. været Mægler ved sociale Stridigheder.
Günther [’gøn’tər], Frederik, dansk
Diplomat, f. 17. Marts 1581 i Helmstedt, d. 30.
Juni 1655, blev efter Tilendebringelsen af sine
Studier Prof. i Græsk ved Akademiet i La
Rochelle, men gik efter nogle Aars
Virksomhed i denne Stilling til Wolfenbüttel, hvor han
blev Raad hos Prinsesse Anna Sofie, gift med
Kong Christian IV’s Søstersøn Hertug Frederik
Ulrik. Under Christian IV’s Besøg ved det
wolfenbüttelske Hof 1615 blev G. kendt med
denne og fulgte med ham til Danmark, hvor
han straks ansattes i Tyske Kancelli. G. gjorde
sig snart bemærket ved sin Dygtighed og
Arbejdsomhed og avancerede 1621 til
Oversekretær i Kancelliet. Hans indflydelsesrigeste
Periode er 1629—37; han var i disse Aar
Christian IV’s mest brugte Raadgiver i udenrigske
Spørgsmaal, og en utallig Mængde
Betænkninger, Instruktioner og Breve vidner ikke alene
om hans overordentlige Flid, men ogsaa om
hans store stilistiske Evner; dog lider hans
Indlæg ofte af alt for stor Bredde, og han
havde en vis Svaghed for at stille sin store
Lærdom til Skue, medens han langtfra altid
var i Stand til at bedømme de virkelig
foreliggende politiske Forhold. Særlig vigtige og
hemmelige Underhandlinger lagdes i disse Aar i
hans Haand. 1629 forhandlede han efter
Lübeck-Freden med Wallenstein for at vinde ham
for Elb-Tolden, og 1631 sendtes han til Sachsen
for at faa Kurfyrsten til at tiltræde en ny
protestantisk Union, der skulde skabe et tredie
Parti i Tyskland mellem Kejseren og Sverige,
men hans Sendelse førte ikke til noget
Resultat. 1637 sendtes han tillige med Christian IV’s
Svigersøn Christian Pentz til Kejseren for at
blive enig med denne om Betingelserne for et
Forbund mod Sverige. Han gjorde dog snart
den Opdagelse, at han ikke var den betroede
Mand ved denne Underhandling, og at Pentz
havde Instrukser, som han ikke kendte. Hans
Indflydelse daler nu efterhaanden, om han end
vedblev at beholde sin Stilling som
Oversekretær lige til sin Død og undertiden ogsaa
brugtes i diplomatiske Missioner; særlig efter
Frederik III’s Tronbestigelse var han saa godt som
uden Betydning.
L. L.
Günther [’gøntər], Johann Christian,
tysk Digter, f. i Nederschlesien 8. Apr. 1695,
d. i Jena 15. Marts 1723. Allerede som
Skoledreng vakte hans poetiske Forsøg
Opmærksomhed. Da han senere studerede Medicin i
Wittenberg, blev han draget ind i det datidige
Studenterlivs vilde Udskejelser, brød med sin
Fader og opholdt Livet ved at skrive
Lejlighedsdigte. I Leipzig, hvor han genoptog sine
Studier, formede hans Livsbane sig til en Beg.
roligere, og han blev endda anbefalet til
Kongen af Polen som Hofdigter, men forspildte sin
Lykke ved at møde beruset til Audiensen. Han
prøvede nu forgæves paa i Jena at fortsætte
sit med. Studium, men »den ulykkeligste af alle
ulykkelige tyske Digtere«, der i sin Hjemstavn,
hvor det fædrene Hus var lukket for ham,
havde maattet leve af sine Venners Naade, var
nu en nedbrudt Mand og døde som Følge af
sine Udsvævelser. Hans Navn er blevet bevaret
gennem hans fantasifulde, følelsesbevægede
Digte, der — naar man ser bort fra
Kynismerne — rummer baade Vid og Stemning. Han
tilhører som Digter den anden schlesiske Skole,
og har især gennem sine Kærlighedsdigte —
til Magdalis og Leonore samt Phyllis, en
Præstedatter, med hvem han 1721 forlovede sig —
sikret sig en varig Plads bl. Tysklands Lyrikere.
Hans Skæbne har inspireret Dramatikere som
Max Grube og Ad. Bartels. Den første Samling
af G.’s Digte udkom 1723. I vore Dage er de
udgivne af Tittmann (1874), Litzmann i
»Reclam’s Universalbibliotek« og Fulda i Kürschner’s
»Deutsche Nationallitt.«. (Litt.: Roquette,
»Leben und Dichten J. Chr. G.’s« [Stuttgart
1860]).
C. B-s.
Günther [’jyntər], Julius, sv. Operasanger
(Tenor) og Sanglærer, f. 1. Marts 1818 i
Göteborg, d. 22. Marts 1904 i Sthlm, debuterede
1838 som Fra Diavolo og var 1839—56 ansat
ved Operaen, fra 1850 tillige som Syngemester,
i hvilken Stilling han har ydet de fleste af
Operaens senere Kræfter den første
Uddannelse. 1845—47 studerede han i Paris under
Garcia, optraadte undervejs (1846) i Kbhvn som
Raoul i »Hugenotterne«; 1858 blev han Lærer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
