Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gähler, Peter Elias von - Gæk - Gækkebrev - Gækkelilje - Gæld - Gæld (se Præstegæld) - Gældker - Gældsansvar - Gældsbevis - Gældsbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det meste er næppe andet end løs Snak. Hun
fulgte sin Mand i Ulykken og synes at have været
ham en god Hustru. Hun døde 1792 i Holsten,
anden Gang gift med General v. d. Goltz.
(Litt.: L. Koch, »Struensee’s Parti« [»Hist.
Tidsskr.« VI, 5. Bd, Kbhvn 1895]; Holm,
»Danmark-Norges Hist. under Christian VII«
[1906]; om Hustruen navnlig Bobé, »Slægten
Ahlefeldt’s Hist.«, V [1899]).
(C. F.). L. K.
Gæk, Laasedel i tyske Laase, som ved at
paavirkes udløser Tilholderen i den aabnede
Laas, naar denne skal lukkes.
F. W.
Gækkebrev. Før Paaske, naar
Vintergækken lige var kommet frem, sendte man fra gl
Tid Gækkebreve til sine Venner. Brevet var
kunstfærdigt udklippet og sammenlagt og
indeholdt et Vers, og der kendes forsk. Former for
disse Vers Landet over. I Brevet laa en
Vintergæk. Kunde man faa Modtageren til at tage
imod Brevet, var han gækket og maatte give
Paaskeæg ell. andet. Nogle Steder gjorde man
dette afhængigt af, om Modtageren kunde gætte
Afsenderens Navn, der da gerne var antydet
med Prikker. G. er beslægtede med
Bindebreve og var paa Sjælland mere anvendte
end disse. (Litt.: Jens Kamp, »Danske
Folkeminder« [1877, 289]; Feilberg, »Jysk
Ordbog« I [447]).
G. K-n.
Gækkelilje, se Galanthus.
Gæld. Under en Persons G. i videre Forstand
indbefattes alle de ham paahvilende
formueretlige Forpligtelser, hvad enten de gaar ud paa
Overdragelse af Penge ell. individuelle Ting —
jfr Udtrykket: vedgaa Arv og G. Ved G. ell.
Gældsforpligtelser i snævrere Forstand forstaas
derimod den rene, ensidige Pligt til som eneste
Alternativ at udrede Penge ell. andre Ting, der
i Lighed med Penge kun regnes efter deres
Mængde og ikke efter individuelle Egenskaber
(fungible Ting). G. i sidstnævnte Forstand kan
stiftes ved Retsbrud ell. kan skyldes en særlig
Aftale derom, f. Eks. iflg. Modtagelsen af et
Laan, som man forpligter sig til at tilbagebetale,
ell. Modtagelsen af Varer paa Kredit o. s. v.
Til saaledes selv paa egen Haand ved
Retshandel at kunne paadrage sig Gældsforpligtelser
kræves som Regel Fuldmyndighed. Yderligere
er det endog iflg. Frd. 14. Maj 1754 forbudt
Ufuldmyndige p. Gr. a. Alder at tilbagebetale
modtagne Laan, og Værgers ell. Kurators
Ratihabition kan derfor heller ikke gøre slig G.
gyldig. Herved sigtes dog vistnok kun til rene
Laan og ikke til Kreditgivning for modtagne
Varer; ligesom den Umyndige, naar han engang
har tilbagebetalt det laante Beløb, ikke senere
kan søge det tilbage. Endvidere maa Løftet for
at være gyldigt ikke stride mod Loven ell.
Ærbarhed. Derfor er f. Eks. et Løfte om at betale
Spillegæld, afgivet under ell. umiddelbart efter
Spillet, ikke forpligtende, jfr D. L. 5—14—55,
N. L. 5—13—53, medens derimod senere
Ratihabition er gyldig, og Hasardspillegæld, som
det er forbudt at betale, skal, naar den er
betalt, endog altid søges tilbage fra den Vindende,
evt. af Politiet, jfr Frd. 6. Oktbr 1753 (se Spil).
Om Statens G. se Statsgæld.
K. B.
Gæld, se Præstegæld.
Gældker, en middelalderlig dansk
Embedsmand, der paa en ejendommelig Maade var
knyttet til Skaane — hans latinske Titel var
derfor Præfectus Scaniæ ell. Lundensis —,
hvis øverste administrative Embedsmand han
var. Han havde Ret til at ind- og afsætte
Fogder, hæve de kgl. Indtægter og behandle de
løbende Sager, »som om Kongen var
nærværende«. Dog var han Drosten underordnet; for
ham skulde han aflægge Regnskab, og der
kunde appelleres fra hans Domme til Drosten.
Embedet, der alt forefindes paa Valdemar den
Store’s Tid, forsvinder i Slutn. af 14. Aarh.;
senere hen synes Navnet at være blevet brugt
som en Betegnelse for Lensmanden paa
Helsingborg.
M. M.
Gældsansvar, se Arving.
Gældsbevis, Haandskrift, udstedt til Bevis
for en paadragen Gældsforpligtelse, f. Eks. i
Anledning af et modtaget Laan, se
Gældsbrev.
K. B.
Gældsbrev, en skriftlig Bevidnelse om, at
der paahviler Udstederen en ensidig
Forpligtelse til at betale Penge (ell. andre fungible Ting),
hvad enten Erklæringen nærmest skal fungere
som Bevis for en allerede stiftet Forpligtelse
(egl. Gældsbevis) ell. selv først stifter
Forpligtelsen. Ved Erklæringens skriftlige Affattelse
vindes Bevisbeneficiet efter D. og N. L. 5—1—6,
idet G. uden yderligere Bevis anses for ægte,
naar den, hvis Navn staar under det, ikke med
sin Ed tør fragaa Underskriften. Ligeledes
bliver det da Udstederens Sag at føre Bevis for,
at en i G. paaberaabt Skyldgrund — f. Eks. en
Forpligtelse iflg. et modtaget Laan — ikke i
Virkeligheden er kommet til Eksistens, ligesom
det i Alm. heller ikke nytter ham at bevise, at
han intet skylder fraset G., naar G. ingen
Skyldgrund nævner: den blotte skriftlige
Skylderklæring, som han ikke med sin Ed tør fragaa,
binder.
Men ved disse de nærmest liggende og derfor
allerede i Christian V’s Lov anerkendte Regler
til Fordel for G.’s Modtager er dansk-norsk saa
lidet som fremmed Ret bleven staaende. For
Modtageren af G. — f. Eks. en Veksel, en
Obligation — er det oftest af væsentlig Interesse,
at han, saa snart han vil, og med saa faa
Vanskeligheder som muligt kan gøre det i rede
Penge ɔ: overdrage det videre. Derfor bør G.
kunne omsættes saa let som muligt: den, der i
god Tro køber et G. ell. tager det i Pant, maa
normalt kunne være sikker paa at blive Ejer af
ell. Panthaver over det og ikke at kunne mødes
af Indsigelser, han ikke kunde læse sig til af
G.’s Lydende. Derfor anerkender de fleste
Lovgivninger en hel Kreds særlige Regler
vedrørende G., hvorved dog mærkes, at efter
udenlandsk Ret disse Regler ordentligvis dog ikke
gælder alle G., men kun Veksler,
Ihændehaverpapirer og saakaldte Ordrepapirer
(Skylddokumenter, der lyder paa Betaling til en bestemt
Person ell. Ordre), medens de efter dansk-norsk
Ret kommer til Anvendelse paa alle G., og
yderligere paa en Del andre Dokumenter, der
uden at være egl. G. dog ligesom disse i
væsentlig Grad fungerer som Omsætningspapirer.
Disse særlige Regler for G., hvilke navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
