Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gældsfængsel - Gældskommission. - Gældsovertagelse - Gældssager - gælisk - Gællebuer - Gællefurer - Gællefødder - Gællegitter - Gælleorm - Gæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stater, saaledes 1867 af Frankrig, 1868 af
Tyskland og Østerrig, 1869 af England, 1871 af
Belgien, 1872 af Danmark, 1874 af Norge og 1877
af Italien.
D. L. foreskrev, at en Gældsfange skulde
sættes i Forvaring paa et »ærligt Sted«, og at
Sagsøgeren skulde give Arrestforvareren »for sin
Umage at vare og spise den Fangen hver Uge
et half Lod Sølv, og den Fangen hver Uge et
half Lad Sølv«. Underholdspengene er senere
forhøjede, jfr L. 22. Febr 1855 og
Retsplejelovens § 623. Disse Udgifter kunde Kreditor ikke
forlange godtgjorte af Debitor (saaledes er
Reglen ogsaa efter Retsplejelovens § 622). Medens
der i D. L. ingen Grænse fandtes for G.’s
Varighed, blev dette ved Frd. 17. Febr 1847
begrænset efter Gældens Størrelse, og Maksimum
sat til 3 Aar; efter Retsplejelovens § 620 er
Maksimum 24 Uger. G.’s Udstaaelse frigør ikke
Debitor for Gælden.
E. T.
Gældskommission. Ved et Reskript af 1718
blev Gældssager under 10 Rdl. henviste til
Paadømmelse ved en saakaldt »Lille
Gields-Commission«, der beklædtes af to Raadmænd. Ved
Oprettelsen af Hof- og Stadsretten 1771 blev
denne G. i Stedet beklædt med en af denne
Rets Tilforordnede. 1817 udvidedes dens
Kompetence til Gældssager paa indtil 40 Kr og ved
Frd 6. Aug. 1824 til Gældssager under 200 Kr’s
Værdi, dog saaledes, at naar Sagen angik mere
end 40 Kr, deltog 4 andre Assessorer i Sagens
Paakendelse sammen med den i G. ansatte
Dommer, der havde forestaaet den
forudgaaende Behandling. Da Antallet af Sager ved G.
efterhaanden var steget til c. 8000 aarlig, blev
det ved L. 1. Apr. 1888 § 2 bestemt, at to af
Rettens Assessorer skulde beklæde G., saaledes
at samtlige Sager fordeltes mellem dem, men i
øvrigt behandledes og paakendtes som hidtil.
Ved Lov Nr. 261 af 22. Decbr 1910 blev endelig
Ordningen den, at Sager af 100 Kr’s Værdi ell.
derunder paadømtes af den ved G. ansatte
Dommer alene, medens Sager, der angik en
større Værdi end 100 Kr, paadømmes af 3
Dommere. Behandlingsmaaden ved G., hvorom
Reglerne i Frd. 1824, hvilede navnlig paa den
Betragtning, at Smaasager ikke kan bære de
Udgifter, der normalt er forbundne med en
Proces i de alm. Procesformer. Den var derfor
indrettet med lavere Gebyrer end de alm. og
med Pligt for Dommeren til at vejlede Parter,
der mødte personlig, hvorved Sagførerhjælp
blev undværlig. Retten mæglede selv Forlig. I
øvrigt var Behandlingen i det hele den samme
som i den alm. Proces. Da en Sag i Reglen
skulde angaa mindst 200 Kr for at komme for
Højesteret, var G.’s Domme som Regel
inappellable (jfr Gældssager).
E. T.
Gældsovertagelse. En saadan foregaar ved
Arvefald, naar Arvingerne vedgaar Arv og
Gæld, idet da den Afdødes Gæld uden videre
gaar over paa Arvingerne, uden at Kreditorerne
kan modsætte sig dette, selv ikke i Tilfælde af
Arvingens Insolvens. Endvidere finder paa lige
Maade en G. Sted ved en Ægtefælles Død, naar
den anden Ægtefælle bliver hensiddende i
uskiftet Bo. Fremdeles Overtager Ægtemanden ved
Ægteskabets Indgaaelse Hustruens Gæld
jævnsides med hende, ligesom ved Fledførsel
Fledføringens Husbond overtager den Fledførtes Gæld
sammen med denne. Fremdeles plejer man at
tale om G. ved Salg af faste Ejendomme, naar
Køberen over for Sælgeren forpligter sig til at
overtage den i Ejendommen indestaaende
Prioritetsgæld. Forholdet er dog her for saa
vidt forskelligt fra de ovf. anførte Eksempler,
som Køberen først ved Kreditors
(Panthaverens) Samtykke endelig indtræder som ny
Panteskyldner i St. f. den tidligere (Sælgeren)
derved, at Panthaveren modtager ny
Panteobligation fra ham og altsaa i Virkeligheden
indvilger i et nyt, skønt til det gl. svarende
Gældsforholds Stiftelse ved Novation (s. d.).
K. B.
Gældssager. Ved »smaa G.« forstodes i dansk
Ret Sager, hvori Paastanden gaar ud paa, at
der skal betales et Pengebeløb under 200 Kr.
saadanne Sager behandledes i Kbhvn ved
»Gældskommissionen«, medmindre de var Sø-
og Handelssager, da de i saa Fald behandledes
ved Sø- og Handelsretten, men efter de
samme Regler, som var foreskrevne for
Gældskommissionen (jfr Frd. 6. Aug. 1824). — Uden for
Kbhvn behandledes »smaa G.« ved de alm.
Underretter, men i øvrigt overensstemmende med
Reglerne i Frd. 1824; naar Sagen angik mindst
20 Kr, kunde den fra Underretten appelleres til
Overretten. Ved Retsplejereformen bortfalder
nu den særlige Gældssagsbehandling; men paa
den anden Side bliver Procesmaaden i alle
Underretssager ordnet efter lgn. Principper som
de hidtil ved G. anvendte.
E. T.
gælisk er det Navn, hvormed den keltiske
Befolkning selv betegner sit Sprog (se i øvrigt
keltiske Sprog).
Gællebuer, se Foster.
Gællefurer, se Foster.
Gællefødder, se Bladfødder.
Gællegitter, se Gæller.
Gælleorm, se Copepoda, S. 208.
Gæller. Mange af de Dyr, der er henviste
til at optage den i Vandet indeholdte Ilt,
mangler særlige Respirationsorganer og aander med
Legemets hele Overflade. Hos andre er
Aandedrættet væsentlig henlagt til særegne Vedhæng
til Legemet, hvilke benævnes G. (Branchier).
Disse Vedhæng er hyppig bladformig udbredte,
foldede, grenede o. s. v., hvorved de opnaar
en forholdsvis stor Overflade; for at lette
Luftarternes Gennemgang besidder de tynde og
bløde Vægge, og under Overfladen findes talrige
Haarkar ell. større Blodrum. G. kan være
anbragte paa meget forsk. Steder af Legemet,
men stedse saaledes, at de let kommer i
Berøring med ny Vanddele. I mange Tilfælde rager
G. frit frem fra Kroppens Overflade, f. Eks.
hos Søstjerner som talrige fine Rygpapiller, hos
regulære Søborrer som buskede Udposninger om
Mundfeltet, hos irregulære Søborrer som
bladformede Vedhæng paa Legemets Rygside, hos
nøgne Snegle som forsk. formede Hududvækster
o. s. v., og Vandets Fornyelse sker da simpelt
hen ved Legemets Bevægelser ell. ved
vedholdende Svingninger med selve G.; G. er
endvidere hyppig fæstede til Dyrets Gang- eller
Svømmeredskaber (mange Børsteorme og
Krebsdyr), hvis Bevægelser vedligeholder en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
