Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæstgiveri - Gætje, Fanny - Gätke, Heinrich - Gætulere - Goebel, Karl - Goeben, August Karl Friedrich Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begrebet »rejsende« har voldt megen Vanskelighed og
kan næppe gives gennem en alm. Definition;
ofte vil der ved Afgørelsen være at tage Hensyn
ikke blot til »Rejsen«’s Længde, men ogsaa til
dens Formaal. — G. med Ret til Udskænkning
af stærke Drikke kan forenes med
Beværternæring med samme Ret; endvidere kan
Gæstgivere faa Adkomst til Vognmandsnæring og paa
Landet tillige til Købmands- ell. Høkernæring
samt til Handel med stærke Drikke.
Gæstgivernæring uden Ret til Udskænkning af stærke
Drikke kan forenes med enhver Næring, som
ikke omfatter Udskænkning af ell. Handel med
stærke Drikke.
Gæstgivere har en Pligt til at betjene de
Rejsende med fornødent Logis og fornødne Spise-
og Drikkevarer og kan altsaa ikke efter
Forgodtbefindende afvise deres Kunder. Af Ordens-,
Sundheds- og Sædelighedshensyn er der i
Politivedtægterne foreskrevet en Rk. Krav for
Indretningen og Driften af Gæstgiverilokaler.
A. Sch.
I Norge er ifl. Skydsloven af 14. Juli 1893,
§ 70, de af det offentlige antagne
Stationsholdere og Skydsskaffere efter Amtmandens
Bestemmelser forpligtede til at holde G. for
Rejsende efter en af Politiet med Amtmandens
Godkendelse fastsat Takst. L. 4. Maj 1901
paalægger enhver, som vil gøre sig en Næringsvej
af at modtage Rejsende i Natteherberge, at
anmelde dette til Politiet, (se ogsaa L. 2. April
1917).
K. Ø.
Gætje, Fanny, dansk Sangerinde, f. 1.
Septbr 1860 i Kbhvn, Elev af Fru Keller samt
Bax i Paris. Efter sin Debut 1881 i
Cæcilia-Foreningen har hun paa talrige Koncerter
skaffet sig Navn som Sangerinde (Alt), debuterede
paa Operaen (1887 som Ortrud i »Lohengrin«).
Hendes »Sang- og Musikkonservatorium for
Damer« bestod 1887—1913.
A. H.
Gätke, Heinrich, tysk Ornitolog, f. 19.
Maj 1814, d. 1. Jan. 1897. G., der opr. var
Marinemaler, levede fra sit 23. Aar paa Helgoland
og studerede det højst ejendommelige Fugleliv,
der findes paa Øen, som synes at være
Skæringspunktet for fl. Strømme af Trækfugle, af
hvilke uhyre Masser flyver over Øen, andre om
Natten falder ved Fyret, medens store Skarer
ofte slaar sig til Ro en kort Tid under
ugunstige Vejrforhold. G. skrev fl. mindre Afh. i
tyske Tidsskr. og udgav i 1891 »Die Vogelwarte
Helgoland«, hvori han dels beretter om de ikke
mindre end 396 Arter, han har truffet paa Øen,
dels meddeler sine Erfaringer om Trækket i
Alm., dets Højde, Hastighed, Afhængighed af
meteorol. Indflydelser o. s. v. En Del af de
Anskuelser, G. her fremsætter, er stærkt
bestridte, men hans Teorier har i hvert Tilfælde
givet Stødet til meget Arbejde for at udrede de
nærmere Forhold ved Trækket.
O. H.
Gætulere, et Folk, der i Oldtiden levede i
den nordlige Del af Sahara, S. f. Mauretanien
og Numidien, delt i mange Stammer. G. skildres
som et omstrejfende, halvvildt Rytterfolk, gik
klædte i Skind og levede af deres Hjorder, af
Jagt og Røveri. De var sandsynligvis Berbernes
Stamfædre.
C. B.
Goebel [’gø.bəl], Karl, tysk Botaniker, f. 8.
Marts 1855, blev 1880 Privatdocent i Botanik
ved Univ. i Würzburg, 1881 i Leipzig og 1882
Prof. i Rostock; senere Prof. ord. i München.
G. hører til de dygtigste, moderne Botanikere i
Tyskland og repræsenterer særlig den
biologiske Retning, hvortil bl. a. hans Samarbejde med
Julius Sachs i Würzburg og to store Rejser til
Java og Brasilien-Guayana meget væsentlig har
bidraget. I den botaniske Morfologi
repræsenterer han ligeledes en moderne, dog endnu ikke
fra alle Sider lige højt anerkendt Retning,
som væsentlig danner et Modstykke til den
saakaldte Metamorfoselære, navnlig i Læren om
dennes Begrundelse. Hans skarpe
Iagttagelsesevne og fortrinlige mikroskopiske Uddannelse
har ladet ham levere meget værdifulde Bidrag
paa Anatomiens og Udviklingshistoriens
Omraade (han har Kbhvn’s Univ.’s Guldmedaille
for en Undersøgelse af Udviklingen af »fyldte«
Blomster), og ogsaa til lavere Planters, især
Mossernes, Udviklings- og Strukturlære har han
leveret ypperlige Arbejder. Som nogle af hans
vigtigste Skrifter kan nævnes: »Die Muscineen«
(i Schenk’s »Handbuch der Botanik« Bd II,
1882); »Vergleichende Entwickelungsgeschichte
der Pflanzenorgane« (smst. Bd. III, 1884);
»Grundzüge der Systematik und speciellen
Pflanzenmorphologie« (1882);
»Pflanzenbiologische Schilderungen« (2 Bd, 1889—93);
»Organographie der Pflanzen« (II. Udg. 1915 [endnu
ikke sluttet]). Han er desuden Redaktør af
Tidsskriftet »Flora«.
V. A. P.
Goeben [’gø.bən], August Karl Friedrich
Christian, preuss. General, f. 10. Decbr
1816 i Stade i Hannover, d. 13. Novbr 1880 i
Koblenz. Som 17-aarig traadte han ind i det
preussiske Infanteri, udnævntes 1835 til
Sekondløjtnant, men tog det flg. Aar allerede sin
Afsked for at deltage i Kampen for Don
Carlos’ Sag. 1836—40 deltog han med Tapperhed
i en Række Kampe i Spanien, saaredes ved fl.
Lejligheder og blev 2 Gange Krigsfange. Ved
Opløsningen af Karlisthæren begav han sig til
Fods tilbage til Preussen, hvor han, der i
Spanien var avanceret til Oberstløjtnant, igen
ansattes som Sekondløjtnant 1842. Det flg. Aar
kommanderedes han til Tjeneste i
Generalstaben og ansattes 1849 ved Prinsen af Preussens
Stab ved Felttogene i Baden og Pfalz, i hvilke
Felttog han deltog i fl. Fægtninger og i
Belejringen af Rastatt. Efter kort Tids
Troppetjeneste forsattes han igen til Generalstaben som
Major, og efter at have været Stabschef dels
ved 4. og dels ved 8. Armékorps
kommanderedes han som Oberst til den sp. Hær i Marokko
1860, med hvilken Hær han deltog i Slaget ved
Tetuan og i fl. mindre Kampe; 1863 fik han
Kommandoen over 26. Infanteribrigade i
Felttoget mod Danmark og kæmpede her foran
Dybbøl 22. Febr og 17. Marts, ved Stormen paa
Stillingen samt ved Overgangen til Als. 1865
forfremmedes han til Generalløjtnant og
Kommandør for 26. Division, kæmpede først i
Hannover og senere i Main-Felttoget, hvor han slog
Bayrerne ved Dermbach og Kissingen, Hesserne
ved Laufach og Østerrigerne ved Aschaffenburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
