Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gögging - Göggingen - Gøgler - Göhren - Gökstenen - Göksu - Gök-Tepe - Göktschaj - Göltzsch - Gømør og Kis-Hont - Göppert, Heinrich Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig Gigt, Reumatisme, Hudsygdomme. Kurtid
1. Maj—1. Oktbr.
E. F.
Göggingen [’gögeŋən], By i Bayern,
Regeringsdistrikt Schwaben, 4 km SV. f. Augsburg,
ved Jernbanen Buchloe—Pleinfeld, staar i
elektrisk Sporvejsforbindelse med Augsburg og er
en Villaforstad til denne By og har nogen
Industri. (1910) 6576 Indb.
G. Ht.
Gøgler (Helotdásus ecaudatus, Daud.) kaldes
en ejendommelig Rovfugl, beslægtet med
Ørnene. Af Størrelse er den som de mindre bl.
Ørnene; fra alle andre Rovfugle kendes den let
ved den meget korte Hale og ved de smukke
Farver. Hoved, Hals, Bagryg og Underside er
sorte, Ryg og Hale lyst kastaniebrune, Vingerne
meget afvekslende tegnede med Baand af sort,
brunsort, rødbrunt og hvidt. Næb og Fødder er
væsentlig røde. G. lever i Afrika S. f. Sahara,
baade paa Fladland og i Bjergene, er overalt en
Fugl, der fanger Opmærksomheden, navnlig p.
Gr. a. dens mærkelige Flugt, under hvilken
den foretager allehaande Flyvekunster (heraf
Navnet), tumler sig paa den besynderligste
Maade, lader sig falde en lang Strækning o. s.
v.; under Flugten gør dens Farvepragt sig
rigtig gældende. Føden bestaar af mange forsk.
Slags Smaadyr, særlig Firben og Slanger;
Aadsler fortærer den ogsaa. Til G. knytter de
Indfødte megen Overtro; den anses bl. a. som
Lægen bl. Fuglene, som fra fjerne Egne bringer
lægende Rødder, en Tro, der stammer fra en
Mistydning af de Slanger, den bærer i Kløerne.
I zool. Haver er G. en alm. holdt Fugl, der
altid tiltrækker sig Opmærksomhed.
O. H.
Göhren [’gø.rən], Landsby og Søbadested paa
Rügen ved en Sidebane til
Berlin—Sasznitz-Banen. 670 Indb. Kolde og varme Søbade.
Aarligt Antal Besøgende c. 9000. Kurtid Maj—Oktbr.
Gökstenen [’jø.kste.nən], sv. Runesten
(Södermanland) fra 11. Aarh., interessant ved sine
Billeder til Sigurd Faavnesbane’s Historie,
hvilke dog kun er Kopier efter de mærkelige
Billeder paa Ramsundsberget (s. d.).
V. D.
Göksu (»Blaavand«, de gamles Kalykadnos),
Flod i det lille asiatiske Vilajet Adana,
udspringer ved Geik Dagh og udmunder efter et 200
km langt Løb neden for Selefke (Seleukia) i
Middelhavet. I G. druknede 1190 Kejser
Frederik Barbarossa.
M. V.
Gök-Tepe, se Geok-Tepe.
Göktschaj, 1) Flod i Transkaukasien paa
Grænsen af Guv. Baku og Jelissavetpol, deler
sig ved Göktschaisk i mange Arme, som bruges
til Markvanding. 2) Kreds i Guv. Baku.
M. V.
Göltzsch [gölt∫], en mindre Biflod til Weisse
Elster (se Elster), er navnlig
bekendt ved den store Viadukt,
G.-thal-Viadukten, ved hvilken den sachsiske Statsbane
overskrider G.-Dalen mellem Reichenbach og
Plauen. Viadukten er i alt 579 m lang og
bestaar af to Partier med henh. 4 og 22 murede
Buer; den største, over selve Floden, har 31
m’s Spændvidde. Brobanens største Højde over
Terrainet er 80 m. Viadukten er bygget
1845—51 og var for den Tid et meget betydeligt
Bygværk.
A. O-d.
Gømør og Kis-Hont, Komitat i det nordlige
Ungarn, hørende til Komitaterne paa denne
Side af Theiss, grænser mod N. til Komitaterne
Liptau og Zips, mod Ø. til Abauj-Torna og
Borsod, mod S. til Heves og mod V. til
Neograd og Sohl, er 4279 km2 med (1910) 188098
Indb., hvoraf 58 % Magyarer, 38 % Slovaker,
45 % rom.-kat, 31 % Lutheranere, 18 %
Reformerte, 2 % Græsk-kat. og 3 % Jøder. Kun
ved Floderne findes Lavland; for øvrigt er G.
et fuldstændigt Bjergland. Mod N. findes Nizna
Tatra med Kralova Hola (G.’s højeste Bjerg,
1943 m), mod Ø. Zips-Gömörer-Bjergene, mod
V. og NV. Fabova-Hola, i det Indre findes
lavere Kalkbjerge. Drypstenshulen ved Agtelek er
en af de mærkeligste i Europa. Bl. Floderne
kan nævnes Gran og Sajo. Der findes udbredt
Frugtavl, Kvægavl samt Bjergværksdrift
(særlig Jern), mindre betydelig er Agerdyrkningen.
G. er rig paa Mineralkilder. Komitatet deles i
5 Distrikter og 5 Byer. Hovedstaden er
Rima-Szombat.
G. Ht.
Göppert [’göpərt], Heinrich Robert,
tysk Botaniker, f. 1800 i Sprottau i Schlesien,
d. 18. Maj 1884 i Breslau. Han studerede først
Farmaci, derefter Medicin, tog Doktorgraden
(De nutritione plantarum [»Om Planternes
Ernæring«]) og nedsatte sig som praktiserende
Læge i Breslau. 1827 habiliterede G. sig som
Privatdocent i Medicin og Botanik, blev snart
Prof. og udnævntes 1852 til Direktør for den
bot. Have i Breslau. Dennes tidligere Direktør,
Treviranus, havde vakt Interessen hos G. for
det plantefysiologiske Studium, og hans
Arbejder over Giftstoffers Indvirken paa Planterne
saavel som Studier over Varmeudvikling hos
blomstrende og spirende Planter samt
Forbindelsen mellem denne og Aandingsprocessen, som
allerede Senebier og Th. de Saussure havde
fremhævet, er Frugter fra hin Periode. G.’s
Hovedfortjeneste ligger dog paa det
fytopalæontologiske Omraade, i Studiet af den uddøde, den
»forstenede« Planteverden. Af hans Skr herom
er mange meget betydningsfulde, saasom: »Die
Gattungen der fossilen Farrnkräuter verglichen
mit den jetzt lebenden« (1836), »Die Gattungen
der fossilen Pflanzen verglichen mit denen der
Jetztwelt« (1841—45, med 55 Tavler), »Die
Tertiärflora der Insel Java« (1854, med 14 Tavler),
»Monographie der fossilen Coniferen« (1850,
med 58 Tavler); selvfølgelig maatte en saa
mærkelig forhistorisk Fremtoning som Ravet, der
jo netop særlig findes i G.’s Hjemland, ægge
ham til Studium, saa meget mere som selve
Fossilisationsprocessen her kan lade sig
granske i sin Udvikling. Vi har ogsaa fra G.’s Haand
dels (fra 1845 i Forening med Berendt) »Der
Bernstein und die in ihm befindlichen
Pflanzenreste der Vorwelt« (med 7 Tavler), dels
»Untersuchungen über die Bernsteinflora« (1883 med
16 Tavler). Særlig maa ogsaa fremhæves, at
Stenkulsformationernes Planteaftryk og
overhovedet Stenkulslejernes Oprindelse gentagne
Gange har været Genstand for specielle og
dybtgaaende, mønstergyldige, bot.-geol.
Arbejder fra G.’s Haand. Saa omfattende og talrige
Studier paa det fytopalæontologiske Omraade
kunde ikke drives uden meget store Samlinger;
men ogsaa saadanne anlagde G., og de er nu,
efter at Staten har købt dem, tilgængelige for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
