Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 556 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gøye, Birgitte - Gøye, Henrik - Gøye, Mogens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gøye [’gåj_ə], Birgitte, dansk Adelskvinde,
f. c. 1511, d. 26. Juli 1574, var 8. Barn af
Mogens G. og dennes første Hustru Mette
Bydelsbach. Som Barn blev hun mod sin Villie
trolovet med
Jesper Daa til
Enggaard, men
vægrede sig
ved at ægte
ham. Først da
Christian III, i
hvis Reces af
1539
Umyndiges Trolovelse
var forbudt,
tog sig af
hende, blev
hendes Trolovelse
i Henhold til
Professorernes
og Bispernes
derom afgivne
Erklæring 1540
erklæret for
ugyldig. G., der var kommet i Dronning
Dorothea’s Jomfrukammer, synes ved Hove at
have lært den lidt yngre Herluf Trolle at
kende, hvem hun ægtede 16. Novbr 1544. Hun var
den rigeste af de to, ejede bl. a. Græsegaard i
Nordsjælland med meget Bøndergods; her
byggede de sig paa Avlsgaarden Hillerødsholm
deres Herresæde. Gaardens smukke Beliggenhed
i en ypperlig Jagtegn fristede imidlertid.
Frederik II, og 1560 maatte Ægteparret tage i Bytte
for den og Græsegaard og alt Godset i
Nordsjælland Skovkloster (ved Næstved), der nu
omdøbtes til Herlufsholm, ligesom Hillerødsholm
blev til Frederiksborg. Da de var barnløse,
besluttede de sig til af Herlufsholms Gaard og
Gods at oprette en Skole, der, saa længe de
levede, skulde forestaas af dem selv, siden af
en af Rigsraadet valgt og tilset Forstander.
Fundatsen underskreves 23. Maj 1565 og fik 3 Dage
efter kgl. Stadfæstelse, saa at alt var bragt i
Orden, da Herluf Trolle nogle Dage efter
sejlede fra Kbhvn som Øverstkommanderende for
den danske Flaade. Han vendte saaret hjem
og døde i sin Hustrus Gaard i Kbhvn (tidligere
Sigbrit’s), allerede 25. Juni 1565. Som Enke var
G. pekuniært velstillet, idet hendes Formue,
trods alt, hvad hun havde skænket bort,
fremdeles ikke var ringe. Hun maatte imidlertid
flytte fra Sted til Sted, da de Gaarde, hvor
hun i Henhold til Forlening ell. Pantebrev tog
Ophold, gentagne Gange blev hende opsagte af
Regeringen, et Forhold, som hendes Venner,
maaske med Urette, opfattede som Drilleri af
Rigshofmester Peder Oxe, hendes Søstersøn,
med hvem baade hendes Fader, hendes Mand
og hun selv til Tider havde staaet paa en
meget spændt Fod. Skolen paa Herlufsholm
traadte i Virksomhed et Aars Tid efter Herluf
Trolle’s Død. 1567 overdrog hun Forstanderskabet
til Rigsraadet og søgte at sikre Stiftelsen
yderligere i retslig Henseende. Hun oplevede dog
ikke Enden paa de Retstrætter, som bl. a.
hendes egen Broder, Christoffer G., rejste for at
omstyrte Fundatsen og vinde Gaard og Gods
tilbage for Slægten. G. døde i
Sortebrødreklostret i Næstved, en Gaard, som hendes Fætter,
Eskil G., havde overladt hende til Bolig paa
Livstid, og hvor hun — ofte plaget af Sygdom
— paa Datids Vis omgivet af et ret talrigt
»Jomfrukammer« førte et stort og gæstfrit Hus.
(Litt.: Niels Hemmingsen, »Ligpræd.
over B. G.«; T. A. Becker, »Herluf Trolle
og B. G.« [1865]; »Breve til og fra Herluf
Trolle og B. G.« [udg. ved G. L. Wad, I—II,
1893]).

B. Gøye.

Tr.-L.

Gøye [’gåj_ə], Henrik, til Gisselfeld, dansk
Rigsraad, Søn af Rigsmarsken Eskil G. (d. 1506),
d. 1533, navnlig kendt for sin Troskab mod
Christian II. Han fulgte Kongen paa Toget til
Sverige 1518 og kæmpede tappert ved
Bränkyrka og to Aar senere i Langfredag-Slaget ved
Upsala. Ved Kroningen i Sthlm bar han
Rigsæblet og blev slaaet til Ridder. Da Gustaf Vasa
rejste Svenskerne til Uafhængighedskampen,
blev G. Statholder i Sverige og bragte fl. Gange
Hjælp til det belejrede Sthlm. Kongen gjorde
senere G. til Statholder i Kbhvn, da Oprøret
drev ham i Landflygtighed Apr. 1523; ved
Afrejsen lovede han inden 3—4 Maaneder at
skaffe Byen Hjælp. G. formaaede ikke at hindre
Frederik I’s Tropper i at lande paa Sjælland,
og 10. Juni indesluttede Johan Rantzau Kbhvn.
Forgæves erklærede Frederik I G.’s Gods for
»frit Bytte« og søgte endog at drage hans
Fæstemø Elline Henningsdatter’s Godser fra
ham; forgæves blev der tilbudt ham 20000
Gylden, hvis han vilde overgive Byen. G. blev sin
landflygtige Konge tro, skønt den lovede Hjælp
udeblev langt over Tiden. Først da han fik
Vished for, at den Hær, Christian II samlede i
Nordtyskland, opløste sig af Pengemangel, og
alt Haab om Hjælp var ude, overgav han Byen
6. Jan. 1524. Frederik I tilbød ham Vordingborg
Slot i Forlening, hvis han vilde blive hans
Mand, men G. foretrak at drage til Tyskland
og opsøge sin landflygtige Herre. G. tænkte paa
at samle Tropper til et Angreb mod Frederik
I; men Christian II ydede ham kun ringe
Hjælp, og selv havde han paadraget sig en
betydelig Gæld for at lønne Knægtene under
Forsvaret af Kbhvn. Tilmed følte han sig
krænket over, at Christian II nærede Mistillid til
hans Redelighed m. H. t. nogle Skibe, som
var blevne overgivne sammen med Kbhvn. G.
opsagde derfor Christian II sin Tjeneste, drog
tilbage til Danmark, blev Frederik I’s Mand,
ægtede sin Fæstemø og blev Lensmand paa
Vordingborg. Frederik I viste ham stor Tillid,
brugte ham til fl. vigtige Hverv, gjorde ham
1532 til Rigsraad og senere til Høvedsmand
over Sjælland sammen med Anders Bille. G. led
dog meget under sin stadig voksende
Pengemangel, han maatte pantsætte og sælge sit
Fædrenegods og det, hans Hustru havde bragt
ham. Nedbrudt heraf døde han i Vordingborg,
endnu i sine bedste Aar. (Litt.: Allen, »De
tre nord. Rigers Historie«, IV).
(A. L.). L. K.

Gøye [’gåj_ə], Mogens, Rigshofmester,
Forkæmper for den lutherske Lære i Danmark, var
en Søn af Eskil G., f. efter 1470, d. 5. ell. 6.
Apr. 1544. Ved Giftermaal med den rige Mette
Albrechtsdatter Bydelsbach fik han Græsegaard,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>