Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevet 6 Gange større end de glatløbede
Geværers, og Skudsikkerhéden er nu paa 1500 m
den samme som i de glatløbede Geværers Tid
paa 250 m Afstand.
(E. P.). C. Q.
Nutidens H. De enkeltladende Bagladere,
der i nogle Stater forsynedes med Magasin og i
øvrigt moderniseredes (forbedret Ammunition,
ændrede Sigtemidler m. v.), er mange Steder
i Brug endnu som Bevæbning uden for
Felthæren, men den egl. Bevæbning er nu ellers
overalt smaakalibrede
Magasingeværer, der er saaledes indrettede, at
Ladningen fra Magasinet sker ved Laasens
Aabning og Lukning uden noget særligt Ladegreb,
hvorfor de ogsaa undertiden kaldes
Repetergeværer. Nogle Geværer kan tillige bruges
som Enkeltladere. Ved Skydning fra Magasin
er Skudhastigheden omtr. en Snes Skud i Min.
— Geværets Længde er gennemsnitlig 1,25 m,
Vægten 4,0 kg; det bestaar almindeligvis af
flg. Hoveddele: Pibe, Laasestol, Laas, Magasin,
Skæfte, Beslag og Viskestok; desuden hører til
Geværet en Bajonet, forsk. Rekvisitter og
Ammunitionen. — Piben, der tidligere var af
Smedejern, er nu af Støbestaal, »fortættet«
Staal (ɔ: presset ell. valset) ell. Staallegeringer
som Nikkelstaal og Wolframstaal, der har stor
Styrke og Elasticitet. Tykkelsen af Pibens
Vægge, »Godstykkelsen«, skal være saa stor, at
Piben kan taale Slag og Stød uden at bøjes og
modstaa Krudtgassens Tryk; den er størst
bagtil. Pibelængden ligger mellem 61 og 84 cm,
gennemsnitlig 75 cm. Pibens Udboring, Løbet,
har bagtil et Patronleje, Kammeret. Løbets
Forende kaldes Mundingen, dets Midtlinie
Kernelinien. Løbvidden ell. Kalibret er 6,5—8 mm.
Ved Formindskelsen af Løbvidden er opnaaet,
at Patronernes Vægt formindskes, saa at
Soldaten kan bære fl. Patroner, og at Pibens
Vægge kan gøres tykkere, uden at Geværets Vægt
forøges, saaledes at kraftigere Krudtsorter kan
bruges. Kalibre under 6,5 mm har vist forsk.
tekn. Vanskeligheder, og desuden har de
ganske tynde Skarp ringe Evne til at gøre en
Mand ell. en Hest ukampdygtig. Løbet er
forsynet med 3—7, almindeligvis 4, Riffelgange,
der har en Stigning, ɔ: snor sig en Omgang,
paa en Længde af 20—30 cm, saaledes at
Skarpet drejer sig en Omgang for hver 20—30 cm,
det skrider frem i Løbet, idet det har lidt
større Diameter end Løbvidden og desuden stukkes
ell. sammentrykkes efter Længden ved Krudtets
Paavirkning, saaledes at det bringes til at følge
Riffelgangene. Jo mindre Kaliberet er, desto
mindre maa Stigningen være, idet det tyndere
Skarp maa have en større
Omdrejningshastighed end det tykkere for at holde Spidsen
fremad under Farten gennem Luften. Dybden af
Riffelgangene er 0,1—0,2 mm og Bredden omtr.
dobbelt saa stor som de mellemliggende
Striber af Løbet, Felterne. — Undertiden er Piben
omgivet af et Overrør af Staal, der har til
Opgave at styrke Piben og at skærme Skytten
mod Forbrænding, naar Piben ved stærk
Skydning bliver ophedet. Oftest findes der dog i St
f. Overrør et Overskæfte ell. kun en
Haandbeskytter af Træ paa Pibens bageste Del. Paa Piben,
paa Overrøret ell. paa særlige Ringe er anbragt
Sigtemidlerne (s. d.), nemlig Sigtekorn
og Viser. Sigtekornet, der sidder nær Pibens
Forende, har Tværsnit som en foroven
afstumpet ligebenet Trekant. Viseret, der sidder paa
Pibens bageste Del, har een ell. fl. Kærve, ɔ:
V-formede Udsnit i den øverste Kant af Viseret,
der kan stilles i forsk. Højde for at give
Geværet den rigtige Rejsning efter den Afstand,
der skydes paa. Visererne kan deles i to Slags:
Galgeviseret (herunder Trappe-Galgeviseret) og
Klapviseret (herunder Kurveviseret og
Kvadrantviseret). Undertiden bruges et særligt Viser
paa Siden af Geværet, Sideviseret. Paa Pibens
(Overrørets, Overskæftets) Forende sidder
endvidere en Bajonetstolpe. — Laasestolen
omslutter og bærer Laasedelene og Magasinet
og danner den faste Forbindelse mellem Laasen
og Piben, som er indskruet i dens Forende. —
Laasen er overalt indrettet saaledes, at den
efter afgivet Skud kun kræver eet Greb for at
besørge Udtræk og Udkast af det tomme
Patronhylster, Ladning med en ny Patron, Hanens
Spænding og Laasens faste Lukning, og et
andet Greb til Affyring af næste Skud; men
Geværet maa for hvert Skud fjernes fra
Anslagsstillingen. Laasens Hoveddele er: Bundstykket,
der nu altid er en cylindrisk Klods, som kan
bevæges frem og tilbage i Bundstykkelejet og
besørge den faste Lukning ved Hjælp af
Lukkeknaster, der drejes ind i Udsnit i Laasestolen.
Bundstykkets Føring og oftest ogsaa dets
Drejning udføres direkte af Skytten ved Hjælp af
Bundstykkets Haandtag (Cylinderlaas med
Drejebevægelse), men undertiden er der et
særligt Haandtagsstykke, som ved at føres lige frem
ell. tilbage baade fører og drejer Bundstykket
(Cylinderlaas med Ligetræk). Til Bundstykket
er fæstet Udtrækkeren, der med en Hage
fjedrende griber om Patronens Krave ell.
Kraverille, og, naar Bundstykket føres tilbage,
trækker Patronhylstret ud af Kammeret og fører
det med tilbage, indtil det støder mod
Udkasteren, en Knast ell. Fjeder bagtil i
Bundstykkelejet, hvorved Hylstret vippes ud og falder paa
Jorden. Naar Bundstykket føres frem, skubber
det den øverste (yderste) Patron fra Magasinet
ind i Kammeret. I Bundstykket ligger
Slagmekanismen, oftest en cylindrisk Bolt, der
paavirkes af en skrueformet Slagfjeder og fortil
har en Spids, Slagstiften, der gennem et Hul i
Bundstykkets Forende kan ramme
Fænghætten, og bagtil ender i en Forstærkning ell. en
Hane med en Spændro, der holder Slagbolten
tilbage i spændt Stilling, naar Bundstykket
føres frem, idet Aftrækkeren ell. et Mellemled,
Stangen, der trykkes op i Bundstykkelejet af
en Fjeder, griber med en Stolpe foran
Spændroen. — De fleste Geværer har en Sikring,
der bestaar af en Fløj foroven bagtil paa Laasen
(Mauser-Sikring) eller en Hvirvel paa Siden.
Naar Geværet skal sikres mod Affyring i Utide,
drejes en Knast paa Sikringen hen foran Hanen
ell. Aftrækkerapparatet, saaledes at Geværet
ikke kan affyres og Laasen ikke aabnes. Nogle
Geværer sikres ved, at man drejer Hanen ell.
fører den frem i en Sikkerhedsro. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
