Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar, Planternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste staar i Forhold til de talrige, biol. og fysiol.
Funktioner, de forsk. Trikomdannelser har at
udføre. Man kan skelne mellem de egl. H.,
som udelukkende er dannede af Plantens
Overhud, og
Emergenserne, ved
hvis Anlæg
de under
Huden værende
Cellelag
sættes i Arbejde,
idet de under
deres
Fremvækst til
kegle-, torn-,
cylinder- ell.
(skønt
sjældnere)
kølleformede
Legemer hæver
Overhuden
med sig i
Vejret.
Trikomdannelser forekommer i Overensstemmelse
hermed kun paa saadanne Planter, der
overhovedet har en Overhud; hos lavere Vækster
(Alger, Svampe) kan man strengt taget i det
højeste kun tale om haarlignende
Dannelser, om man end for Simpelheds Skyld som
oftest taler om H. Trikomdannelser kan
forekomme paa alle Plantens øvrige Grundorganer;
hyppigst findes endog fl. Slags samtidig.
Rodens H. kaldes Rodhaar. De er simple,
oftest ugrenede, glasklare Udposninger af
Rodoverhuden noget oven for Rodspidsen, med en
især i Haarspidsen tæt Plasmakrop, der ofte,
navnlig hos flydende Vandplanter (Trianea,
Frøbid), viser en meget hurtig Strømning.
Rodhaarene staar ud til alle Sider og er ikke
paavirkelige af Jordens Tiltrækningskraft ɔ: de
krummer sig ikke geotropisk.
Jordrøddernes Rodhaar
trykker sig med deres ydre
Ender fast til Jordpartiklerne og
klæber sig ved dem; de
udskiller Syre og opløser derved
Mineralerne. Ved Osmosens
Hjælp trænger de fortyndede
Mineralopløsninger ind i
Planten gennem Rodhaarene, og
Planten gaar ud, dersom disse
afrives; de er saaledes yderst vigtige
Ernæringsorganer, foruden at de tjener til Plantens
Fastholden i Jorden (se Rod). Paa de noget
ældre Dele af Roden visner de bort (se ogsaa
Rhizoïder). De ægte H. paa Blade og
Stængler dannes ved Udvækst og (eventuelt)
paafølgende Deling af een ell. nogle faa
Overhudceller. De kan være eencellede (f. Eks.
Bomuldshaaret, Nældens o. a. Brændehaar) eller
flercellede. I sidste Tilfælde kan de atter have
saare mangfoldige Former; Børste-, Træ-, Busk-,
Stjerne-, Skive-, Kugle-, Kegle- og Kølleformen
forekommer ofte. Mangen Form er ofte
karakteristisk for bestemte Familier; Katostfamiliens
Buskhaar, Sølvbladfamiliens Skjoldhaar,
Gaasefodsfamiliens Melhaar (ɔ: en uhyre stor,
kugleformet Celle paa en lille Stilk) er
Eksempler herpaa. Kirtelhaar er saadanne
 |
| Fig. 1. Tværsnit af en i Jord voksende Rod. Paa dens til alle Sider udskudte Rodhaar ses Jordpartiklerne fastklæbede som sorte Pletter. (Svag Forstørr.) |
 |
| Fig. 2. Stjerneformet, encellet Dækhaar paa et Stykke af Overhuden fra Bladundersiden af Levkøj. (90 Gange forstørret). |
 |
| Fig. 3. Udviklingen af Kirtelhaarene paa de skælformede Forblade af Humle, a, b, c, d, e viser Overhudscellens successive Udvoksen og Delinger; f den næsten færdige Humlekirtel; Rummet, som indeslutter f, er overdækket af Cuticula og fyldt med Lupulin; g den færdige, affaldne Kirtel. (C. 320 Gange forstørret). |
 |
| Fig. 4. Et Knoplimhaar af Akselfligen af Stifmodersblomst i Længdesnit. Ved Grunden til venstre ses et encellet Børstehaar. (C. 240 Gange forstørret). |
 |
| Fig. 5. En slimudskillende Kirtel (Emergens) af Bladet af Soldug. I den lange Stilk ses en fin Ledningsstreng, der gaar op i Kirtelhovedet. (Længdesnit; c. 60 Gange forstørret). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
