Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarsygdomme - Haarsæk - Haarsækmider - Haartand - Haartang ell. Epilationspincet - Haartebeest - Haarteigen - Haartman, Lars Gabriel v. og Hedvig Eleonora v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Infektion med Svampe og Bakterier, og
Behandlingen maa derfor rettes imod denne ved dels
at søge at fjerne de ophobede Skæl, hvilket
bedst sker ved Opblødning med Olie og
Sæbevask, dels at desinficere Hovedbunden med
Svovlmidler, Salicylspiritus, Sublimatvand e. a.
Skællenes Fjernelse sker sædvanlig uden
Besvær; men da Sygdommen har sit Sæde ogsaa
dybt i Haarsækkene, udryddes den kun med
Vanskelighed og efter lang Tids taalmodig
Behandling. Denne Lidelse er vistnok den
hyppigste Aarsag til Haaraffald og Skaldethed.
De egl. akutte og kroniske Ekzeraer i
Haarbunden kan slutte sig til denne Lidelse
ell. vise sig selvstændig; de er af meget forsk.
Oprindelse og Natur, kan skyldes
konstitutionelle Aarsager — saaledes ofte hos Børn —
ell. ydre Irritationer ell. endelig Infektion med
Svamparter. Disse Ekzemer, der ofte optræder
med stærk Rødme, Vædskning og andre
generende Symptomer, er dog ofte mindre
kompromitterende for Haarvæksten end den
førstnævnte Lidelse og oftest tilgængelige for
Behandling; denne, der p. Gr. a. Haarets
Tilstedeværelse kan være vanskelig nok at
gennemføre, foretages mest ved Hjælp af Salver o. l.
Forbindinger og retter sig i øvrigt efter de
foreliggende Omstændigheder, paa samme
Maade som ved Ekzem i Alm.
Af de egl. mykotiske H. er Kopskurv
(Favus) og Ringskurv (Tricophyton
tonsurans) de vigtigste og farligste. De optræder
især i Barnealderen, er meget smitsomme og
særdeles vanskelige at helbrede. Heldigvis
hører de til de Sygdomme, som Civilisationen med
den tiltagende Renlighedssans gør mere og mere
sjældne, og navnlig gælder dette den
førstnævnte, der baade er mest haardnakket og
tillige farligst, idet den efterlader blivende
skaldede Pletter.
Noget mere godartet er den pletformige
Skaldethed, som fremkaldes ved Alopecia
areata, en H. af dunkel Oprindelse og vistnok
hyppigst opstaaet ved Infektion. Pletterne kan
svinde fuldstændigt, idet der kommer normal
Haarvækst. Sjældnere, sværere Tilfælde kan
medføre fuldstændig, glat Skaldethed og
Haarløshed, endogsaa af Øjenhaar, Øjenbryn og
Skæg. Selv i slige Tilfælde er den dog ikke
absolut uhelbredelig, idet Aarsagen, antagelig
Abnormiteter af indvendige Kirtler, er
tilgængelig for med. Behandling.
I øvrigt kan selvfølgelig Haarbunden ligesom
den øvrige Hud blive Sædet for en Række
Hudsygdomme og Lidelser, som det her vil
være umuligt at gaa nærmere ind paa. Kun skal
af parasitære Lidelser nævnes Pedikulose,
Haarlus, der jo er en særdeles hyppig
Affektion og ikke altid er helt let at faa Bugt med,
nemlig p. Gr. a. Æggene, det saakaldte
»Gnidder«. Bedst kan de tilintetgøres og fjernes ved
Sublimateddike.
Endelig skal omtales en sygelig Tilstand, som
rammer selve Haarets Substans og i sine lavere
Grader viser sig som en Tilbøjelighed til
Spaltning af Haarets Spidser; i de højere Grader
kan Spidsen blive ligesom penselformet
opflosset, ell. denne Tilstand kan tillige optræde
længere nede paa Haaret, saa at dette
brækker af. I de lavere Grader er det ofte
tilstrækkeligt at klippe Haaret saa langt ned, at
Spaltningen dermed ophører, og dernæst ved god
Pleje, let Indfedtning o. l. at holde Haarene i
god Stand. I de sværere Grader er det derimod
en særdeles haardnakket Lidelse, der endogsaa
kan trodse tæt Klipning og nogen Tids
Barbering, men som dog ogsaa her ved
omhyggelig og taalmodig Behandling og Pleje kan
bringes til Ophør.
E. P-n.
Haarsæk, se Haar.
Haarsækmider (Dermatophili), Fam. af
Midernes Orden indbefattende meget smaa
ormeformede Mider, hvis Legeme tydelig er sondret
i et forreste Parti og en Bagkrop; denne sidste
er lang, kegledannet. Fødderne er korte og har
3 Led. Æglæggende.
H., der alle kan henføres til en enkelt Slægt
(Demodex), snylter hos forsk. Pattedyr i disses
Haarsække og Fedtkirtler. De findes ogsaa hos
Mennesket, men gør hverken her ell. heller
næppe hos de fleste Pattedyr nogen egl. Skade.
De er endog ret hyppige hos Mennesket, men
findes ofte, uden at vedk. Individ selv ved af
det. De er særlig knyttede til Ansigtets Haar,
og naar de findes i et Antal af 10—12 i en
Haarsæk, bliver denne stærkt udvidet.
Desforuden er H. fundne hos Hund, Kat, Ged, Svin,
Okse, Hest og enkelte ikke tæmmede Dyr.
Medens de i øvrigt overalt optræder godartet, er
dette ikke Tilfældet hos Hunden, hvor de netop
fremkalder en af dette Dyrs farligste
Hudsygdomme.
C. W.-L.
P. Gr. a. Midernes Lejring dybt nede i
Haarsækkene er Lidelsen meget vanskelig at
helbrede, og da Sygdommens Overførelse kan
finde St. ikke alene fra Hund til Hund, men
ogsaa til Mennesket, er Sygdommen optagen
mellem de i L. af 14. Apr. 1893, § 10 B
omhandlede »mildere smitsomme Sygdomme«, for
hvilke den paagældende Dyreejer har
Anmeldepligt, og m. H. t. hvilke Politimesteren om
fornødent kan give Forskrifter om Afsondrings-
og Desinfektionsforanstaltninger.
G. S.
Haartand (Chætodon), se
Skælfinnefisk.
Haartang ell. Epilationspincet
benævnes en lille Tang med et fladt Bid, hvormed
Haarene let kan fattes og udtrækkes.
E. P-n.
Haartebeest [’ha.rtəbe.st], se Antiloper.
Haarteigen [’hå.rtæ^igən], 1691 m, en af de
højeste Toppe paa Hardangervidden. Den har
Formen af en fladt afskaaren Kegle, meget brat
og ligner derfor paa Frastand en stor Hat.
Beliggende omtr. midt inde paa Vidden er
Adgangen ganske besværlig, kanske lettest ad
Hjelmodalen i Eidfjord, og Bestigningen op
over den bratte Fjeldside er yderst vanskelig.
(J. F. W. H.). M. H.
Haartman [’ha.rtman], finsk Læge- og
Statsmandsfamilie. 1) Lars Gabriel v. H., f.
23. Oktbr 1789, d. 16. Decbr 1859, Statsmand.
H. begyndte sin Løbebane i Petrograd dels ved
russ., dels ved finske Regeringskontorer og som
Medlem af vigtige Udvalg. 1830 blev han dog
kaldt til sit Hjemland, hvor han 1831—40 var
Guvernør i Åbo og Björneborgs Len. I den Tid
virkede han i mange Kommissioner til Ordning
af Finlands økonomiske Forhold, og 1837 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
