Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Habberton, John - habeas-corpus-Akten - habeat - Habelschwerdt - habemus - Habeneck, François Antoine - Habenichts - habent sua fata libelli - Haberbier, Ernst - Haberim ell. Chaberim - Haberl, Franz Xaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ung kom han i Sætterlære hos det store Firma
Harper and Brothers i New York, hvilken
Plads han forlod for at deltage i Borgerkrigen;
men efter Krigens Slutning vendte han tilbage
og var hos nævnte Firma til 1872, da han
kastede sig over Journalistikken. 1874—77 var
han Udgiver af Christian Union, og siden har
han været Medarbejder ved New York Herald.
Af hans Skr har især hans Bøger om Børn
gjort uhyre Lykke. Den første, Helen’s Babies,
udkom 1876 og fulgtes af Other People’s
children (begge disse er overs. paa Dansk) samt
Just one day (ogsaa kendt under Titlen Mrs.
Mayburn’s Twins).
(T. L.). I. O.
habeas-corpus-Akten [eng. ’heibjəs-’kå.əpəs-]
henregnes almindeligvis og ikke med Urette,
ligesom magna charta, bill and declaration of
rights m. fl., blandt Palladierne for den eng.
politiske og borgerlige Frihed, ihvorvel den
ikke egl. indførte noget nyt, men blot nærmere
udviklede og fæstnede, hvad der efterhaanden
under Forholdenes Tryk havde arbejdet sig
frem i Folkebevidstheden. En af de
væsentligste Bestemmelser i denne Akt, der fik kgl.
Stadfæstelse 26. Maj 1679 under det Røre, der var
opstaaet efter Cabal-Ministeriets Afgang, var
den Ret, som derved gives enhver Engelskmand,
der holdes fængslet ell. paa anden Maade er
berøvet sin Frihed (hvad enten dette er sket
ved underordnet Domstols Kendelse ell.
Befaling af en Regeringsmyndighed), til hos en af
Dommerne i de tre høje Westminster-Retter (i
hvis Sted nu træder Dommerne i the high
court of justiciary) og uden Hensyn til, om det
sker under ell. uden for de sædvanlige
Retssessioner, at begære en writ of habeas corpus,
hvorved Sagen bringes ind for den paagældende
Dommer, som da ved sit Dekret afgør, om han
fremdeles skal holdes i Varetægt ell. sættes i
Frihed med ell. uden Sikkerhedsstillelse. Trods
mange Forsøg fra Kong Jakob’s Side holdt
Retten sig uanfægtet, overlevede hans Forjagelse
og det ny Dynastis Indsættelse, og vel har den
undertiden ved særlig Parlamentsakt været
suspenderet, som i Aarene umiddelbart efter
Revolutionen, der bragte Vilhelm af Oranien
paa Tronen, fremdeles 1793—94, 1817 og fl.
Gange i Irland, men det har kun været for
korte Tidsrum, og den har atter genvundet
Herredømmet, og de Grundsætninger, paa
hvilke den er bygget, har lidt efter lidt fra de
britiske øer banet sig Vej til de fleste af
Europas Fastlandsstater, og ikke mindst i Norge og
Danmark, hvis Grundlove og Retsforfatninger
fuldt ud har optaget dem. Jvfr dansk Grl. 1915
§ 78, hvorefter enhver, der anholdes, inden 24
Timer skal stilles for en Dommer.
(C. V. N.). K. B.
habeat (lat.), lad ham have det! h. sibi =
lad ham faa sin Vilje! for mig gerne!
Habelschwerdt [’ha.bəl∫we.rt], By i preuss.
Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau, ved
Neisse og Jernbanelinien Breslau—Mittelwalde,
har (1910) 6159 Indb., et katolsk
Skolelærerseminarium, Fabrikation af Tændstikker og
Savskæreri. H. fik Stadsret 1319.
G. Ht.
habemus (lat.), vi har; h. Papam, den
Formel, hvorunder et Pavevalg forkyndes fra
Peterskirken.
H. H. R.
Habeneck [a’bnæk], François Antoine,
fr. Musiker (1781—1849), var Søn af en fra
Tyskland indvandret Regimentsmusiker, hvem
han skyldte sin tidlige musikalske Uddannelse.
Senere blev han i Paris’ Konservatorium Elev
af Baillot og vandt 1804 den første Violin-Pris,
hvorefter han blev Medlem af Orkestret i
Opera-comique og derefter i den store Opera, ved
hvilken sidste han efter Kreutzer blev
Koncertmester. Fra 1806 dirigerede H. — som
præmieret Violinist — ofte Konservatoriets
Koncerter til Anstaltens midlert. Lukning (1815), og da
1828 et nyt Koncertselskab grundedes ved
Konservatoriet, traadte H. endelig i Spidsen for
dettes Koncerter og udviklede her sine glimrende
Dirigentegenskaber, ligesom han gjorde sig
fortjent af det parisiske Musikliv ved sit
fortrinlige Programvalg, der bl. a. omfattede
Førsteopførelser af Beethoven’ske Symfonier. 1821—24
var H. tillige Direktør for den store Opera, blev
derefter Violinlærer og Generalinsp. ved
Konservatoriet og endelig Kapelmester ved den
store Opera, hvilken Stilling han nedlagde 1846.
Foruden at være en af de mest fremragende
fr. Orkesterdirigenter var H. en ypperlig
Violinspiller og -lærer, bl. hans Elever var Alard
og Léonard. H. har komponeret en Opera og
forsk. Violinmusik (deriblandt 2
Violinkoncerter).
W. B.
Habenichts [’ha.bəneKts] (tysk), en, der
intet ejer, pengeløs.
habent sua fata libelli (lat.), Bøger har
deres (vekslende) Skæbne ɔ: Smagen veksler,
ogsaa m. H. t. Litteraturen. Citat af
Grammatikeren Terentianus Maurus, De litteris,
syllabis, metris, V. 1286.
H. H. R.
Haberbier [’ha.bərbi.r], Ernst, tysk
Klaverspiller (1813—69), levede fra 1832 som
Koncertspiller og Lærer i Petrograd, indtil han
fra 1850 begav sig paa større Koncertrejser,
der bl. a. førte ham til Kbhvn og til norske
Byer. For en Tid vendte han atter tilbage til
Petrograd og Moskva, men sine sidste Aar
tilbragte H. i Bergen, hvor han døde. H., der var
en begavet og af sin Tid yndet Klaverspiller og
Lærer, har efterladt nogle Klaverkompositioner,
navnlig Études poésies.
W. B.
Haberim ell. Chaberim, Medlemmer af de
Frommes og Lærdes Kreds, som holdt sig
afsondret fra den profane Hob (am ha’arez) og
navnlig forpligtede sig til streng Overholdelse
af Lovene om levitisk Renhed og om
Tiendeafgifter.
J. P.
Haberl [’ha.bərl], Franz Xaver, tysk
Musikhistoriker, f. 12. Apr. 1840 i Oberellenbach i
Nedrebayern, d. 5. Septbr 1910 i Regensburg.
Efter at have modtaget Præstevielsen 1862 i
Passau var han først Domkapelmester og
Musikpræfekt smst., blev senere en Rk. Aar
Organist ved den tyske Kirke (S. Maria dell’ anima)
i Rom, endelig 1871—82 Domkapelmester i
Regensburg, Æresdiaconus ved Domkirken i
Palestrina, 1889 Dr theol. honoris causa i
Würzburg. Den af ham 1875 stiftede
Kirkemusik-Skole i Regensburg er af fremragende Bet.,
navnlig som Repræsentant for den
reformatoriske Bevægelse i den katolske Kirkemusik,
hvilken gaar ud paa en Tilbagevenden til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
