Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hackensack - Hackert, Jakob Philipp - Hackländer, Friedrich Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. River. (1910) 14050 Indb. H. er Villakvarter
for New York-Købmænd og har en Del
Fabrikker. V. f. Jersey City udmunder H. River i
Newark Bay; Floden gennemstrømmer i sit
nedre Løb H.-Sumpene ell. Salt Marshes of the
H., der oversvømmes ved Højvande og for en
stor Del er bevoksede med Tagrør.
H. P. S.
Hackert [’hakərt], Jakob Philipp, tysk
Landskabsmaler og Raderer, f. 15. Septbr 1737
i Prenzlau (Ukermark), d. 28. Apr. 1807 ved
Firenze. Han blev Elev af Faderen,
Portrætmaleren Philipp H., senere af Berlins Akademi
(Lesueur), foretog Studierejser til Rügen og
Sthlm, var 1765 og flg. Aar i Paris og det
øvrige Frankrig, rejste 1768 til Italien og knyttede
her Forbindelser med formaaende
Personligheder og fremragende Kunstmæcener fra Ind-
og Udland, saa han snart var en europæisk
Berømthed. Fra Hovedopholdsstedet Rom
1768—82 gjorde han Afstikkere rundt om i Landet,
udførte en Del Arbejder for Lord Hamilton i
Neapel, malede Vesuv under et af dens
Udbrud 1774, tegnede for Pius VI, der var ham
meget naadig, hans Fødested Cesena og malede
for Kejserinde Katharina II russiske Søslag (i
Peterhof ved Petrograd), saaledes bl. a. Sejren
ved Tschesme over Tyrkerflaaden; det var ved
denne Lejlighed, at man lod en gl russ. Fregat
springe i Luften i Livornos Havn, for at
Kunstneren, der jo ikke havde været med i Slaget,
kunde anskue Sceneriet. Fra 1782 var H.
Kongen af Neapels Kammermaler; ved
Revolutionens Udbrud der flygtede han til Firenze. Den
saa fejrede Mester, hvem hans Beundrer Goethe
endog helligede en lille Afh. (»Philipp H.«
[1811]), er nu glemt; i hans talrige ital.
Landskaber, i Olie, Gouache ell. Sepia, spredte
omkring i offentlige og private Samlinger, har
man karakteristiske Prøver paa et historisk
Stadium i Landskabskunsten: det lidt
receptmæssigt komponerede Landskab i Cl. Lorrain’s
og Nic. Poussin’s Manér; H. kan dog se og
gengive Naturen med egne Øjne. »Et Landskab«
(1758) i Kria Mus. Han har raderet en Del Blade
fra Rügen, Sverige (1766), Frankrig, Italien etc.
4 af H.’s Brødre var ligeledes Malere.
A. Hk.
Hackländer [’haklændər], Friedrich
Wilhelm, tysk Forf., f. i Burtscheid ved Aachen
1. Novbr 1816, d. 6. Juli 1877. Han blev tidlig
forældreløs og kom i Handelslære (1830); i sit
16. Aar indtraadte han som Officersaspirant i
det preuss. Artilleri, men p. Gr. a. manglende
Flid naaede han ikke at faa Eksamen og maatte
vende tilbage til Handelen. 1841 udgav han sine
første Fortællinger, »Vier Könige« og »Bilder
aus dem Soldatenleben«, der var frisk og livlig
skrevne, og 1844 »Soldatenleben im Frieden«
(9. Opl. 1883), som ved deres elskværdige Lune
straks vakte Opmærksomhed og skaffede ham
en varig Velynder i Baron v. Taubenheim, der
allerede 1840—41 havde taget H. med paa en
stor Rejse i Orienten, især for at han kunde
være ham behjælpelig med at indkøbe arab.
Heste. Denne Rejses Begivenheder og Erfaringer
affødte Skildringer, som »Reise in den Orient«
(1846) og »Der Pilgerzug nach Mekka« (1847, 3.
Opl. 1881). Ved Grev Neipperg’s Protektion fik
H. Ansættelse i »Hofkammeret« i Stuttgart, og
1843 blev han Sekretær hos Kronprinsen, i hvis
Følge han gjorde fl. Rejser, bl. a. til Prinsens
Bryllup i Petrograd (1846). Vinteren 1849
opholdt han sig, efter at have faaet Afsked fra sin
Stilling, i
Radetzky’s
Hovedkvarter i
Piemont, og efter
den preussiske
Okkupation af
Baden, som han
ligeledes
overværede,
genoptog han sin
Forfattervirksomhed i
Stuttgart. 1859
udnævntes han af
Kong Wilhelm
af
Württemberg til
Inspektør for de kgl.
Slotte og
Haver, men
deltog efter Kejser Franz Josef’s Indbydelse i
Felttoget i Italien som Krigskorrespondent og blev
1861 ophøjet i den østerr. Ridderstand (for sig
og sine Descendenter). Han havde imidlertid
udviklet en betydelig Forfattervirksomhed, der
gjorde ham til en velhavende Mand, og da han
ved Kong Karl’s Tronbestigelse pludselig blev
afskediget fra sit Embede, levede han fra den
Tid som Privatmand dels i Stuttgart, dels paa
sin Villa Leoni ved Starnberg-Søen, hvor han
ogsaa døde. Hans Produktion er væsentlig af
den samme elskværdige humoristiske Karakter,
som fra først af vandt ham Læseverdenens
Yndest, og til Dels bygget paa Selvoplevelser,
som: »Wachtstubenabenteuer« (3 Bd, 1845, 6. Opl.
1879), »Humoristische Erzählungen« (1847, 5.
Opl. 1883), »Handel und Wandel« (2 Bd, 1850,
3 Opl. 1869), som indeholder de kosteligste
Scener og Figurer fra hans egen Læretid, og
»Namenlose Geschichten« (3 Bd, 1851). Han
forsøgte sig ogsaa som dram. Forf. og vandt en
udsat Præmie for Lystspillet »Der geheime
Agent« (1850, 3. Opl. 1856), der gjorde Lykke
paa alle tyske Scener, men hans øvrige
dramatiske Produktion, som f. Eks. »Magnetische
Kuren« er ikke af Bet. Derimod vendte han sig
til den alvorligere Retning i Romanen, hvor
han til Dels indlader sig paa Samfundsopgaver
og især søger at ramme forsk. sociale Misbrug,
og her er navnlig hans Person- og
Karakterskildring værdifuld og grebet ud af Livet. Men
hans meget omfangsrige Produktion medførte
efterhaanden en vis Flygtighed, og han er ikke
fri for at gentage sig selv. Bl. hans større
Romaner og senere Skr, af hvilke adskillige er
overs. paa Dansk, kan nævnes: »Eugen
Stillfried« (3 Bd, 1852), »Europäisches Sklavenleben«
(4 Bd, 1854, 4. Opl. 1876), »Ein Winter in
Spanien« (2 Bd, 1855), »Der neue Don Quixote«
(5 Bd, 1858), »Der Tannhäuser« (2 Bd, 1860),
»Tag und Nacht« (2 Bd, 2. Opl. 1861), »Der
Wechsel des Lebens« (3 Bd, 1861),
»Künstlerroman« (5 Bd, 1866), »Der letzte Bombardier«
(4 Bd, 1870), »Geschichten im Zickzack« (4
 |
| F. W. Hackländer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
