Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haffner, Wolfgang Wenzel og Johan Frederik Wilhelm - Hafiz - Hafiz, Shems-ed-dîn Muhammed - Hafliðaskrá
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oskar (Oskar II) særlig i Søvidenskaberne. Efter
sin Tilbagekomst til Norge var han 1848—61
første Adjutant i Marinekommandoen. Ved
Ministerkrisen i Decbr 1861 blev han kaldet til
Statsraad og Chef for det da kombinerede
Marine- og Postdepartement, hvilken Stilling
han fratraadte 8. Marts 1869, efter at
Stortinget s. A. havde vedtaget et af Joh. Sverdrup
foreslaaet Mistillidsvotum mod hans Styrelse af
Marinen. Det var det første egl.
parlamentariske Ministerskifte i Norge siden 1814, idet
Stortingsoppositionens Kandidat blev udnævnt til
H.’s Efterfølger. I Oktbr 1870 tog H. som
Kommandør sin Afsked fra Marinen. 1874 og 1881
var han Medlem af de under Kongens Rejser
til Rusland og Tyskland nedsatte
Interimsregeringer og under Ministerkrisen efter
Rigsretsdommen 1884 konstitueret som Statsminister i
Sthlm fra 19. Marts—3. Apr. Med Oskar II stod
han i venskabelig Forbindelse og stadig
Brevveksling til sin Død. (Litt.: »Aftenposten«,
1897, Nr 665—73).
2) Johan Frederik Wilhelm, norsk
Officer, ovenn.’s Søn, f. i Frederiksværn 22.
Septbr 1835, d. 7. Febr 1901 i Kria, blev
Sekondløjtnant i Infanteriet 1855 og avancerede til
Oberstløjtnant i Generalstaben 1882, Oberst
1891, Bestyrer af den topografiske Afdeling og
Chef for Norges geogr. Opmaaling 1888—1900.
Som Medlem af den norske
Gradmaalingskommission var H. Norges Udsending ved fl. af
dens Kongresser, mødte som Norges
Delegerede ved internationale geogr. Udstillinger og var
1896 Formand i den norsk-sv.-russ.
Grænserydningskommission. Han var Formand i »Det
norske geogr. Selskab« og redigerede fra 1891
»Aftenposten«’s geogr. Tidende. Af hans
personlige Kortarbejder skal nævnes det 1870
udgivne prisbelønnede »Kort over Finmarkens
Amt i 1 : 40000«, hidtil det eneste Kort over
denne Del af Norge. — En Søn af ham,
Michael Sverdrup H., f. 1872 i Kria,
Kaptajn i Generalstaben, udgav 1914
»Generalstaben 1814—1914«. Ved Oprettelsen af
Departementet for den industrielle Forsyning (1917)
blevhan Kontorchef i dette.
(J. B. H.). W. S.
Hafiz (arab., ɔ: Bevareren) er et
Æresnavn for den, der har lært hele Koranen
udenad og formaar at recitere ethvert som helst
opgivet Stykke. Det forekommer som Tilnavn
for fl. i Historien og Litt. forekommende
Personligheder; særlig kendt under dette Navn er
den berømte pers. Lyriker (se ndf.).
J. Ø.
Hafiz, Shems-ed-dîn Muhammed.
Persiens største Lyriker, f. i Shiraz i Beg. af
14. Aarh., d. 1389. I sin Ungdom levede han
som Dervish, optaget af teol. Studier, som
forskaffede ham Tilnavnet H. (se ovf.). Han
forstod imidlertid at forene Studiet af Teologi og
sufisk Teosofi (se Sufisme) med en frejdig
Nydelse af Livet i det af Naturen saa herligt
udstyrede Shiraz, hvis daværende Herskerhus,
Mozafteriderne, yndede hans Digtning; han
befandt sig saa vel i sin Fødeby, at han ikke tog
imod de smigrende Indbydelser, som han fik
fra Ilkhanerne i Bagdad o. a. mægtige Fyrster.
Han bragte Ghazeldigtningen (Ghazelen er en
arab.-pers. Odeform) til dens højeste
Fuldkommenhed. Hans Poesi har formelt den sufiske
Digtnings Præg. Der har stadig været Strid
om Opfattelsen af H.’s Poesi, idet nogle — og
da først og fremmest de muhammedanske —
Fortolkere vil forstaa den billedlig helt
igennem, medens andre tager den overvejende
bogstavelig; Vanskeligheden ligger i, at Sufierne
bruger det verdslige Digter sprogs Udtryk som
Betegnelser for de oversanselige Forhold (»den
Elskede«, »Vennen« ɔ: Gud; »Vinen«, »Rusen«
ɔ: Ekstasen, det mystiske Samkvem med Gud
o. s. v.). H. var dog uden Tvivl først og
fremmest en verdslig Digter, det er de jordiske
Nydelser, Kærligheden og Vinen, han besynger.
I hans Sange forbinder en frisk Naturglæde,
en billedrig Erotik og en frejdig Vinglæde sig
med en dybsindig og vemodig Fordybelse i
Tilværelsens Mystik. Han haaner Hykleriet hos
Ortodoksjens intolerante Præster og selv hos
de verdensforsagende Sufier. Men undertiden
kan han glide over i mystiske Stemninger, idet
han i Jordelivets Skønhed ser en Afglans af
den himmelske. Saaledes blander sig Allegori
og Virkelighed hos ham paa en saadan Maade,
at det ofte er umuligt at skille det ene fra det
andet, en Tvetydighed, der ogsaa er tilsigtet. Den
yndefulde Finhed, den friske Stemningsfuldhed,
som karakteriserer mange af hans Digte, har
gjort ham til en af Orientens Yndlingsdigtere
og sikret ham en fremragende Plads i
Verdenslitteraturen. — H.’s Digte er først efter
hans Død samlede til et Divan af hans Ven
Muhammed Gulendâm. De udkom første Gang
fuldstændig i Kalkutta 1791; af de mange senere
orientalske Udg. er den fra Bulak (3 Bd, 1834)
den kendteste, den er ledsaget af Sûdî’s tyrk.
Kommentar, som ligeledes er vedføjet den
udmærkede Udg. af Brockhaus (3 Bd, Leipzig
1854—60). En anden god Udg. er Rosenzweig’s
med metrisk Overs. (3 Bd, Wien 1858—64).
Overs. paa Tysk ved Hammer (2 Bd, Stuttgart
og Tübingen 1812—13) og senere ved
Nesselmann (Berlin 1835), Bodenstedt (»Der Sänger
von Shiraz«, Berlin 1877), Daumer (»H. Eine
Samlung persischer Gedichte«, Hamburg 1846
og 1852), en fri Efterdigtning paa Engelsk ved
Clarke (2 Bd, London 1891, Prosaovers.),
Bicknell (1875, i Udvalg), E. H. Palmer (London
1876), W. H. Lowe (Cambridge 1878). Smlg.
Goethe i »West-östlicher Diwan«. — (Litt.:
Den pers. Digterbiograf Dauletschah’s
Levnedsskildring af H. er udg. af Vullers [Giessen
1839] og findes med lat. Overs. i Wilken,
Institutiones linguæ Persicæ [Leipzig 1805];
Ouseley, Biographical notices of Persian
poets [London 1846]; Defrémery, Coup
d’æilsur la vie et les écrits de H. [Journal asiatique,
5. Serie, 11. Bd]; H. Rasmussen,
»Østerlandsk Mystik« [Kbhvn 1887] og »Studier over
H.« [Kbhvn 1892]; F. Veit, »Platens
Nachbildungen aus dem Diwan des H. und ihr
persisches Original« [Berlin 1908]).
A. C.
Hafliðaskrá [’havliðaskra.] er Navnet paa
den første isl. Lovsamling, der blev nedskrevet
1117—18 paa Hafliði Mársson’s Gaard og
vedtaget 1118 paa Altinget. Den indeholdt
Drabsafsnittet og mange andre Love, der i Tidens
Løb var blevne vedtagne, samt en Del ny af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
