Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagströmer, Johan Vilhelm - Hagtorn - Hague - Hague, Arnold - Hahn, August - Hahn, Elise - Hahn, Friedrich von - Hahn, Johann Georg von - Hahn, J. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er »Svensk straffrätt. Föreläsningar« (I.,
1901—05, II., 1906—09 [1911]). Til Forhandlingerne
paa 4. nord. Juristmøde i Kbhvn (1882) bidrog
H. med »Om rätten till nödvärn«. Af H.’s
mindre Afh. skal fremhæves »Om förhällandet
emellan lagstiftning och vetenskap på den
svenska straffrättens område« (»Tidsskrift for
Retsvidenskab«, II, 1889), »Om
mordbrandsbrotten enligt svensk rätt« (smst. X 1897) og
den skarpt kritiske »Några anmärkningar om
fortsatt brott enligt svensk rätt« (XIII, smst.
1910). Efter H.’s Død udgav hans Søn Sven
H. Faderens »Efterlämnade
föreläsningsanteckningar i svensk straffrätt« (1912). (Litt.: I.
A. [Afzelius] i »Tidsskrift for Retsvidenskab«,
XXIII [1910], S. 361—63).
Fz. D.
Hagtorn, se Cratægus.
Hague [ag], Halvø i det nordvestlige
Frankrig, danner den yderste nordvestlige Del af
den store Halvø Cotentin (Dept Manche). Den
ender i det 180 m høje Forbjerg Cap de
la H.
G. Ht.
Hague [heig], Arnold, nordamerikansk
Geolog, f. 3. Decbr 1840 i Boston. Efter at
have tilendebragt sine Studier ved Yale Univ.
foretog H. 1863—67 Studierejser til Göttingen,
Heidelberg og Freiberg. I de flg. Aar deltog
han i geol. Undersøgelser i de vestlige forenede
Stater, og 1877—78 virkede han som Statsgeolog
i Guatemala. Aaret derefter undersøgte han
forsk. Miner i det nordlige Kina. Siden 1879
har han været knyttet til United States
Geological Survey. H. har navnlig foretaget
Undersøgelser af de varme Springkilder i
Yellowstone Parken, og af hans offentliggjorte Afh.
kan fremhæves On the Geology of the Eureka
District (1884).
J. P. R.
Hahn [ha.n], August, tysk Teolog, f. 27.
Marts 1792, d. 13. Maj 1863. Hans Navn er
særlig knyttet til Kampen mod den ved 19. Aarh.’s
Beg. herskende Rationalisme. Efter en kortere
Virksomhed ved Præsteseminariet i Wittenberg,
under hvilken han genvandt sin Barnetro, som
han under Studierne i Leipzig havde mistet,
blev han 1819 Universitetslærer i Königsberg
og 1821 Prof. og Præst i Leipzig, hvor han
skrev en Disputats »Om Rationalismens sande
Natur og dens Forhold til Naturalismen«, i
hvilken han hævdede, at de rationalistiske
Professorer ikke var kristelige Lærere og burde
gaa ud af Kirken. Derved førtes han ind i
heftige Kampe. 1833 blev han kaldet til Breslau
for at bekæmpe Rationalismen der, først som
Prof., senere som Generalsuperintendent for
Schlesien (fra 1844), i hvilken Stilling han
atter indførte Ordinationsforpligtelsen paa den
augsburgske Konfession. Hans teol. Standpunkt
var bibelsk Supranaturalisme, og han
optraadte ret skarpt — om end vistnok mod sin
Villie — imod Gammel-Lutheranerne. Af hans
Skr nævnes »Lehrbuch des Christl. Glaubens«
(2. Opl. 1857) og »Bibliothek der Symbole und
Glaubensregeln der alten Kirche« (3. Oplag
1897).
(J. P. B.). A. Th. J.
Hahn [ha.n], Elise, se Bürger, G. A.
Hahn [ha.n], Friedrich von, tysk
Handelsretslærer, f. 7. Juni 1823 i Homburg, d. 3.
Marts 1897 i Leipzig, 1846 Dr. jur., 1847
Privatdocent i Jena, 1850 ekstraord. Prof., 1861 ord.
Honorarprof., 1862 ord. Prof. og Medlem af
Overappellationsretten smst., 1872 Medlem af
Rigsoverhandelsretten i Leipzig, 1879 af
Rigsretten, Senatspræsident smst. 1893. Mod C. A.
Schmidt’s hypergermanistiske Skrift »Der
principielle Unterschied zwischen dem römischen
und germanischen Rechte«, I (1853) rettede H.
sin vægtige Monografi »Die materielle
Uebereinstimmung der römischen und germanischen
Rechtsprincipien« (1856), men var i øvrigt ikke
nogen frugtbar Forf. Sine sjældne jur. Evner
og store Sagkundskab viede han legislative
Formaal, saaledes tog han fremragende Del i
Forhandlingerne om den alm. tyske
Handelslovbog i Nürnberg og Hamburg 1857—61. Som
en litterær Frugt af denne Virksomhed
udsprang hans store »Commentar zum
Allgemeinen Deutschen Handelsgesetzbuch« (I—II, 1863
og 1867, 4. — ufuldendte — Opl. 1894), et
Hovedværk inden for tysk Handelsret. (Litt.:
Rehbein i »Deutsche Juristen-Zeitung«, II
[1897], S. 139; Laband i »Zeitschrift für das
gesamte Handelsrecht«, XLVI [1897], S.
365—74).
Fz. D.
Hahn [ha.n], Johann Georg von, tysk
Rejsende og Sproggransker, f. 11. Juli 1811 i
Frankfurt a. M., d. 23. Septbr 1869 i Jena.
Efter at have studeret Retsvidenskab i Giessen
og Heidelberg fik han 1834 Ansættelse i
Grækenland, men maatte 1843 efter Revolutionen
opgive sin Stilling og forlade Landet. 1847 blev
H. østerr. Konsul i Janina, hvor han benyttede
sit 4 Aars Ophold til grundige Studier af det
albanesiske Sprog og til Rejser omkr. i Landet;
1851 blev han forflyttet til Syra som
Generalkonsul. Herfra foretog han en
Undersøgelsesrejse til Troas og forsøgte Udgravninger for at
genfinde Troia, men han havde ikke det Held,
som siden fulgte Schliemann (se H.:
»Ausgrabungen auf der Homerischen Pergamos«
(1865]). Hans Hovedværk er: »Albanesische
Studien« [Jena 1868].
V. S.
Hahn [ha.n], J. H., altysk Politiker og
Embedsmand, f. 1867, en Tid lang Amtsdommer i
Sønderborg, siden 1910 Landsretsdirektør i
Kiel; har været tysk Fælleskandidat ved
Rigsdagsvalget i Nordslesvig. Siden 1896 var H.
yderst virksom for Udbredelsen af den tyske
Forening for Nordslesvig. Hans fanatiske
Angreb paa danske Forældres Ret til at opdrage
deres egne Børn fremkaldte 1899 kraftige
Protester i den tyske Rigsdag og underkendtes af
Rigsretten. Paa det Altyske Forbunds
Generalforsamling i Schandau 1909 og ved talrige
andre Møder paaduttede H. Danmark krigerske
Overfaldsplaner mod Tyskland; det kendte Vers
om at give unge Idrætsmænd »Staal i Arm«
tydede han f. Eks. som en Opfordring til at
væbne Sønderjyderne med Rifler! Hans
Indblandinger i Kongeriget Danmarks Sager blev
efterhaanden saa grove, at de paadrog ham
tydelig officiøse Irettesættelser fra dansk Side.
Han har ivrig støttet den altyske
Anneksionslære om Vestjydernes Nationalitet, uden dog
at turde efterkomme Opfordringen til at
indlade sig paa saglig Drøftelse af det sproglige
Spørgsmaal. (Litt.: G. Schütte, »Altyske
Annexionslærdomme«, S. 10, 68; Samme,
»Altyskerne og Danmark«, Kap. XII; Nis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
