Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hahn-Hahn, Ida Marie Luise Sophie Friederike Gustava v. - Hahr, August - Haid - Haida - Haidarabad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grev Hahn af den ældre Linie, men skilt fra
ham 1829, hvorefter hun tilbragte Aarene
1835—43 næsten uafbrudt paa Rejser, der
omfattede Schweiz, Italien, Frankrig, Spanien,
Sverige og endelig Orienten, medens hun alt
imellem opholdt sig meget forsk. Steder i Tyskland,
nemlig i Wien, Greifswald, Berlin og Dresden,
og hele Tiden flittig udsendte Bog efter Bog.
Først optraadte hun med en Samling lyriske
Digte (1835), derpaa »Neuere Gedichte« (1836),
»Venetianische Nächte« (1836) og »Lieder und
Gedichte« (1837). Siden slog hun sig paa den
sociale Roman og udsendte i Løbet af 10 Aar
12 Bd, som udkom i en samlet Udg. (1844)
under Titel af den første af dem: »Aus der
Gesellschaft«. De er alle prægede af en fin
Dannelse og ikke lidt paavirkede af fr. Esprit og
af ungtyske Tendenser, men temmelig
overfladiske, og den højadelige Livsanskuelse, som
skinner igennem, vakte mange Steder Anstød
og blev persifleret af Fanny Lewald i den
anonyme Roman »Diogena von Gräfin Iduna H.«
(1847). Hendes mange Rejser fremkaldte en hel
Del Beskrivelser, som »Jenseit der Berge« (2
Bd, 1840), »Reisebriefe« (2 Bd, 1841),
»Erinnerungen aus und an Frankreich« (2 Bd, 1842),
»Ein Reiseversuch im Norden« (1843) og
»Orientalische Briefe« (3 Bd, 1844). En kær Vens
— v. Bistram fra Kurland — Død var uden
Tvivl en medvirkende Aarsag til, at hun
kastede sig i Armene paa Katolicismen, og det var
ingen ringere end den berømte Biskop
Ketteler i Mainz, som optog hende i den katolske
Kirkes Skød (1850). Hun udgav derpaa som en
Slags Retfærdiggørelse af dette Skridt »Von
Babylon nach Jerusalem« (1851), hvilken dog
blev aandrigt og skarpt imødegaaet af Abeken i
»Babylon und Jerusalem« (s. A.). Hun fortsatte
imidlertid sin tendentiøse Forfattervirksomhed
med Digtsamlingen »Unsrer lieben Fr au« (1851,
3. Opl. 1856), »Aus Jerusalem« (1851), »Die
Liebhaber des Kreuzes« (1852) o. fl., og
indtraadte som Novice i et Kloster i Angers samt
medvirkede til Indstiftelsen af Klostret »Zum
guten Hirten« i Mainz, hvor hun døde. Af
hendes senere Romaner, i hvilke hun gør lige saa
ivrig Propaganda for den ultramontane
Retning, som hun i sine ældre Romaner virkede
for den ungtyske Sag, kan nævnes: »Maria
Regina« (2 Bd, 1860, 4. Opl. 1876), »Zwei
Schwestern« (2 Bd, 1863), »Peregrin« (2 Bd,
1864), »Die Erbin von Cronenstein« (2 Bd, 1868),
»Nirwana« (2 Bd, 1875), »Der breite Weg und
die enge Strasse« (2 Bd, 1877), »Wahl und
Führung« (2 Bd, 1878). En samlet Udg. af de
ældre Romaner udkom i 21 Bd (1851), medens
3kr. fra den kat. Periode i hendes
Forfatterskab blev udg. som »Ges. Werke« med en
Indledning af O. v. Schaching (Regensburg 1900
flg.). (Litt.: Marie Helene, »Gräfin Ida
H.« [Leipzig 1869]; Haffner, »Gräfin Ida
H.« [1880]; Alinde Jacoby, »Ida Gräfin
H.« [1894]).
(C. A. N.). C. B-s.
Hahr [ha.r], August, sv. Kunsthistoriker,
f. 29. Oktbr 1868 i Dingtuna. 1900 blev H.
Docent i Kunsthistorie ved Upsala Univ. Skrifter:
»Nederländsk konst« (1898), »P. Krafft, en
gustaviansk målare« (1898), »De svenska kgl.
lustslotten« (1900), »David v. Krafft« (1900),
»Ehrenstrahl« (1905), »Konst och konstnärer ved
M. G. de la Gardies hof« (1905), »Studier i
Johan III’s renaissans« (I, 1907, II, 1910),
»Några nya synspunkten på den äldre grekiska
skulpturens människoframställning« (1908),
»Belgiska bilder« (1911), »Stud. i nord.
renaissancekonst« (I, 1913).
A. Hk.
Haid [ha^it], tysk Kobberstikkerfamilie fra
Augsburg; til de betydeligste Medlemmer
hører 1) Johann Gottfried H.,
Mezzotintostikker, f. i Augsburg 1710, d. i Wien 1776,
hvor han først var Elev af Akademiet og af
Broderen J. L. H. for derpaa at uddannes
videre i England; bedst er han i sine mange
Portrætter, hvoriblandt den østerr.
Kejserfamilie efter Mytens. 2) Johann Elias, f. i
Augsburg 1739, d. smst. 1809, var Elev af sin
Fader J. J. H., hvem han snart overtraf; bl.
hans talrige Portrætter er mange efter A. v. d.
Werff, Kupetzky og A. Graff.
S. M.
Haida, Indianerstamme paa Queen
Charlotte-Øerne og den sydlige Del af Prince of
Wales-Øen ud for Amerikas Nordvestkyst. Sproget
regnes for at udgøre en egen Æt
(Skittagets-Ætten), men er rimeligvis langt ude beslægtet
med Athapaskernes. I Henseende til
Legemsbygning slutter H. sig nær til de andre
Indianere ved Kysten og lever som disse først og
fremmest af Laksefangst. Den ejendommelige,
barokke Træskærings- og Malerkunst, der
udmærker Befolkningen i disse Egne, naar hos
H. sit Højdepunkt. Deres imponerende store
Baade, udhulede af en enkelt Træstamme, var
maaske de smukkeste Fartøjer i det gl.
Amerika. Husene var opr. opførte af vældige
Bjælker og paa Forsiden forsynede med en høj,
udskaaret og malet Stolpe, hvis Figurer oplyste
om Husherrens Afstamning. Allerede før
Europæernes Komme kendte H. Jernet og
udhamrede det stedlige Kobber til Vaaben. Deres
Samfundsordning og Religion hævede sig ikke
over det alm., nordamerikanske Niveau. Mens
H.’s Tal i første Halvdel af 19. Aarh. opgives
til over 8000, er det nu kun omkr. 900. (Litt.:
J. G. Swan i Smithsonian Contributions to
Knowledge, XXI [Washington 1874]; Handbook
of American Indians North of Mexico, ed. F.
W. Hodge, I [30. Bulletin of the Bureau of
Ethnology, Washington 1907]).
K. B.-S.
Haidarabad, Hyderabad, Nizam’s
Rige, den største af Vasalstaterne under det
britisk-indiske Rige, ligger i Midten af
Halvøen Dekan og indtager et Areal af 214179 km2.
Landet er en for største Delen bølgeformig
Højslette, 3—400 m o. H., med Hældning mod
Ø.; mod NV. hæver fl. Bjergkæder sig til større
Højder, saasom Ajanta Hills og Nirmal Range,
begge nær ved Nordgrænsen, Balaghat Range,
der danner Vandskellet mellem Godavari og
dens Biflod Manjira; sydligere ligger Bidar paa
et Plateau, 762 m o. H., hvilket angives som
den største Højde inden for Staten H.’s
Grænser. Ved Floden Perganga findes kulførende
Lag, men Kullene er ikke særlig gode og
brydes ikke; derimod var Golkonda tidligere
berømt som Findested for Diamanter. Fra
Ghats-Bjergene i Præsidentskabet Bombay strømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
