- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hakfrugter - Hakim - Hakim (Kalif) - Hakim-bi-amrillah - Hak-ka - Hakke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidig fandtes c. 35000 ha med
Frøafgrøder, Tobak, Hestebønner m. m., der ligeledes
til en vis Grad kan henregnes til H. Det
samlede Areal med H. udgør herefter c. 450000
ha, svarende til c. 18 % af Landets
Agerjord
K. H-n.

Hakim (arab. ɔ: Vismand) er i moderne
Arabisk og i Tyrkisk den alm. Betegnelse for alle
Læger.
J. Ø.

Hakim (fulde Navn Al-Hakim-bi-amrillah),
den tredje Kalif af Fatimiderne, Hersker over
Ægypten og en stor Del af Syrien 996—1021.
Hans egl. Navn var Al Mansur: ved sin
Tronbestigelse antog han det omtalte Navn, men
svarede meget lidet til dets Betydning:
»Herskeren efter Guds Bud«, thi han var en lunefuld,
blodtørstig Hersker. Skal man tro de arabiske
Historikere, var han et af de værste Uhyrer,
der nogen Sinde har siddet paa en Trone, og
end ikke Caligula synes at have gjort ham
Rangen stridig. Da Darazi optraadte med sin
gnostisk-muhammedanske Lære, som Druserne
i det væsentlige følger, gik H. med Glæde ind
paa hans Forkyndelse om, at han (H.) var en
Inkarnation af Guddommen, men kun faa troede
derpaa. Til sidst forsvandt H. sporløst,
hvorefter hans Søster satte en Søn af H. paa Tronen.
J. Ø.

Hakim-bi-amrillah, se Hakim.

Hak-ka eller Hok-kin, Navnet paa den
kin. Mundart, der tales i Honkong. Den nærmer
sig en Del til Mandarinernes Dialekt og til det
i Nord-Kina talte kin. Sprog. H. er
behandlet af Methurst i hans Dictionary (1839). — H.
er ogsaa Navn paa et Sprog, som tales i en Del
af Syd-Kina og paa Formosa.
V. S.

Hakke, et Haandredskab, der finder
flersidig Anvendelse i Land-, Have- og Skovbrug.
Medens man ved Brug af Spade tager Foden
til Hjælp for at trykke Redskabet i Jorden,
føres H. alene med Armene. Til Løsning af
haard og stenet Jord, hvor Greb og Spade
vanskelig kan trænge i, fordres stærke og ret
svære H., medens de forsk. Roe- og Luge-H.
gennemgaaende er lettere. Til Opbrydning ell.
Løsning af meget fast ell. stenet Jord benyttes
Spids-H., der kan være enkelt ell. dobbelt,
idet Hovedet til den ene Side er tilspidset og
til den anden mejseldannet med skarp Æg
vinkelret paa Skaftets Retning. Mergel-H. er en
enkelt Spids-H. med smal mejseldannet Spids.

Disse H. er beregnede til svært Arbejde og
maa derfor have en betydelig Styrke. Materialet
i Hovedet er Staal ell. forstaalet Jern. Skafterne
er af stærkt Træ, ovalt i Tværsnit og passer
ind i et tilsvarende Hul i H.’s Hoved.

De lette H. har rundt Skaft, som kan sidde
direkte paa H.’s Hoved ell. paa en kortere ell.
længere, lige ell. buet Arm (Angel). Hertil
Roe-H., Hyppe-H. og Udtyndings-H.,
der leveres med forsk. Bredder af Blade. Meget
benyttet er Tiger-H. og Varde-H. med
svanehalsbøjet Angel. Ved Roe- og
Udtyndings-H. danner Skaftet ofte en Vinkel paa c. 75°
med Bladet, saa dette i normal Arbejdsstilling
omtrent vil følge Jordoverfladen. Afhugget
Ukrud samt Jord vil glide hen over Bladet og
ikke trækkes fra Planterne. Hyppe-H. skal
derimod føre Jorden med og har derfor
Bladplanet paa tværs paa Skaftet.

Til Lugning benyttes ogsaa saavel smaa som
store H. med trekantet Blad, i hvis Midte
Skaftet er fastgjort; disse H. kan ogsaa bruges som
Rillejern.

Hjul-H. til Rensning af Rækkeafgrøder kan
paasættes forsk. Rensejern, men kan kun gøre
Fyldest til overlig Bearbejdning paa
nogenlunde løs Jord. Den enkelte Hjul-H. har eet
Hjul og er fortrinsvis beregnet til at rense
mellem 2 Rækker; den dobbelte H. renser paa
hver Side af Rækkerne.
A. C-n.

H. bruges i forsk. Former i Skoven;
almindeligst er Plantehakken (Sarauw’s) med
langt, svagt buet Skaft og et bredt Blad, hvis

Fig. 1. a enkelt Spidshakke, b Hyppehakke,<bc dobbelt Spidshakke, d Roehakke.
Fig. 1. a enkelt Spidshakke, b Hyppehakke,

c dobbelt Spidshakke, d Roehakke.


Fig. 2. Dobbelt Hjulhakke med forskellige<bRensejern og Plove.
Fig. 2. Dobbelt Hjulhakke med forskellige

Rensejern og Plove.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free